Fisketanker

DSC_80310001

Der er utrolig mange forskellige grunde til, at folk fisker. En gang ville jeg påstå, at jeg fiskede, fordi jeg ikke kunne lade være. I dag er sagen vist en anden, faktisk så fisker jeg ikke ret meget – fordi jeg godt kan lade være.

Det er nemlig blevet sådan, at en fisketur som regel foregår i vejr, hvor der er så meget andet på gården, der burde laves. Det medfører, at en fisketur i stedet for at blive et afstressende moment bliver det modsatte.

DSC_80710001

Det ville være helt forkert at opfatte det negativt, og det handler heller ikke om ynk eller en klagesang med medlidenhed som mål. Nej, det handler om, at vi har skaffet os selv det liv på halsen, vi allerhelst vil have.

Det arbejde, de dyr, de planter, de visioner, og sidstnævnte er jo noget, der sker indeni ens hoved – noget der helt uundgåeligt presser én. Tåbeligt, ja bevares – at presse sig selv lyder ikke ret mentalt fornuftigt, men på den anden side så kunne jeg aldrig fungere uden et tårnhøjt ambitionsniveau.

DSC_80660001

Et tilbagevendende spørgsmål, når der er rundvisninger på gården, er: ”Hvor mange har I ansat?” Der er altid en vis tvivlende mumlen i krogene, når svaret ”ingen” lyder. Vi har nemlig den helt klare holdning, at vi ikke skal have mere, end vi selv kan komme over.

Og det er nok her, at ambitionsniveauet ikke altid stemmer overens med den virkelige verden. Ser du, det er nemlig her, at vi konstant rykker os, efterhånden som vi vænner os til et lidt hurtigere tempo, lægger vi et nyt projekt til.

DSC_80540001

Langt de fleste projekter kommer til med det ene og alene formål at gøre en forskel. Ganske få af projekterne har til formål at spæde til gårdens økonomiske formåen. Kassen med mentalt guld kommer altid i første række, og det betyder selvsagt, at den er mange gange større end den anden.

DSC_80190001

Fiskeriet er langt fra lagt på hylden, det sker da, at jeg kommer afsted, og af en eller anden mirakuløs grund så forsvinder alle de tanker og forbehold, jeg havde mod at tage af sted. Opslugt af nuet, kan man vist godt kalde det.

Og rent faktisk virker det som om, at det forsømte godt kan indhentes, når man er hjemme igen. De altoverskyggende ambitioner kan stadig indfries – det eneste, de kræver, er ens tid, ikke det hele, kun resten. En skam der ikke er tid til en fisketur.

DSC_80240001

Søren Sørøver – hvor er tiden, der tager os?

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.