Masser af blomster til bierne

DSC_72880001

Måske husker du, at der sidste år blev bygget en bihytte.

Og at en lille bifamilie flyttede ind på gården.

DSC_73030001

Vi tog ikke noget honning fra bierne sidste år, for vi tænkte, at de havde brug for det hele for at kunne blive en stor stærk familie.

Desuden er de her mest af alt for at hjælpe med bestøvningen af planterne.

DSC_73200001

Af hindbær, jordbær, ribs, solbær, stikkelsbær, brombær, kirsebær, blåbær, tomater, agurker, blommer, squash, græskar, pærer, æbler og fersken blandt andet.

Men derudover er der fri leg i alverdens blomstrende træer, urter, buske og enårige blomster.

DSC_73240001

Lige nord for gården er der i år en stor rapsmark, og den står nu og lokker med sine giftbejsede planter.

Det siges, at bier ikke kan modstå den store gule flade med de mange muligheder for pollen, og det er en skam, for rapsen er ikke det bedste sted for bierne at opholde sig.

DSC_72800001

Her på stedet har vi en særlig afgrøde, som ser ud til at holde de fleste bier hjemme – mælkebøtter.

Mælkebøtter overalt i græsplænerne, langs indkørslen, som bund i hele vinmarken og udenfor indhegningen.

DSC_73000001

Bierne er vilde med de smukke blomster, og der er en stadig summen lavt over jorden.

Til gengæld er der ikke mange bier i kirsebærtræerne og blommetræerne, men man kan ikke forvente alt her i tilværelsen.

DSC_72820001

Og bestøvede mælkebøtter er også værd at gå efter
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Masser af blomster til bierne

  1. Uglemor siger:

    I skal prøve at kigge/lytte efter på forskellige tidspunkter af dagen. Jeg troede heller ikke der var bier i mine blommetræer for et par år siden, men så gik jeg forbi på et tidspunkt, hvor jeg ikke plejede at være der – og der var bierne. Jeg forestiller mig et morgenmøde i bistadet sådan her: Kære med-bier! Fra 7-9 tager vi scillaerne, så tager vi rapsen indtil 12 og så komemr æblerne indtil klokken 4. Hvis nogen har lyst, kan de gerne forlyste sig med mælkebøtterne hele dagen, men pas nu på Ikke at være i vejen for de andre. Hold 15 opsnuser nye jagtmarker. Vi ses så alle sammen i blommetræet til venstre for laden kl. 16-05 og aftaler videre.

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Vi har haft en bifamilie i en gammel fuglekasse i mere end 10 år. Men nu er de borte. Så vi må sætte vor lid til , at alle de vilde bier nu vil sørge for at bestøve vore frugttræer. Dem har vi mange af, men vi har også mange forskellige arter vilde bier. Hip hip hurra for bierne

Der er lukket for kommentarer.