To korte film til dig

I dag får du to meget korte film her fra gården.

Giver de mig dybere indsigt og visdom – tænker du måske – eller blot en plads i det politiske system.

Ingen af delene – må jeg svare – absolut ingen af delene.

Der er tale om – stort set – ordløs underholdning, og du må bare få det ud af filmene, du kan.

Den første er fra Fåreland.

Viser på kort tid hvad en dag går med. Plus minus.

Den anden er fra forleden morgen, hvor der blev degorgeret mousserende vin.

Altså den handling som finder sted, når den tappede vin har gæret endnu engang i flasken for at give tusindvis af spændende bobler og højt tryk.

Efter gæringen er bragt til ende, står flaskerne på hovedet, og gærresterne falder ned og lægger sig i flaskehalsen.

Ved degorgeringen tippes kapslen af i en håndevending, så gærresten skydes ud af det vilde overtryk.

Hele øvelsen går ud på at bevare mest muligt vin i flasken.

Her ser du Søren Sørøver vise hvordan.

Må din dag blive fuld af indsigt alligevel
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til To korte film til dig

  1. Haha, jeg elsker, at han synger SOAP imens. 🙂

  2. Jannie siger:

    Hvilken fårracer er det? bla.? hun ligener ikke de kort-halet fårracer jeg kender til.

  3. carl-erik siger:

    god weekend!
    Mit barnebarn på 3 år ville se søren sørøvers bobledans/sodavandsdans igen og igen og igen.

Der er lukket for kommentarer.