Tak Dan

DSC_60210001

Her på gården sætter vi nærmest en ære i at gå imod strømmen, og det er faktisk lidt den følelse, jeg sidder med nu. Jeg har nemlig tænkt mig at skrive et rosende indlæg om vores fødevareminister Dan Jørgensen. Rosende ord er ikke noget, han har set meget til i nyere tid. Faktisk så har kritikken haglet fra alle sider på det seneste. Og tonen – den bryder vi os ikke ret meget om her på gården.

Hov – tænker du nok – Sørøveren er da én af dem, der giver fødevareministeren tørt på i ny og næ. Og ja, det gør jeg, og det gør jeg endda gerne, men lige nu er alt for mange faldet i et kor, der ikke kun synger en kende falsk, men også ét der kan sikre en ussel blå smølf på den post Dan Jørgensen bestrider i dag.

Da Dan kom til, var vi mange naive græskarhippier, der var ved at tabe både øjne og mund over, at en så landbrugskritisk mand blev placeret på den taburet. De fleste nåede nok lige at forestille sig Dan følge hele det konventionelle landbrug til Polen – med en stiv kæp i hånden og et friskt lille armbånd med et rødt økomærke på.

De mange ekstremt høje forventninger til manden var utopiske i en verden, hvor industri, landbrugslobby og en selvsvingende opposition der med bunker af samråd og trusler om økonomisk undergang skriger i munden på Landbrug & Fødevarer, og hvor den svært ekstreme selvtægtsopfordrende forening med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug står og lurer i randzonerne for at finde en undskyldning for endnu et sagsanlæg. At tænke sig et system så tåbeligt at man har ansvar både for alle de industrielle interesser og samtidigt skal varetage forbrugernes!? Det er ikke nogen nem ministerpost.

Men selvom det ikke umiddelbart virker sådan, er der alligevel sket store forandringer. Faktisk undrer vi os her på gården over, at der ikke er andre medier, der har tænkt så mange sammenhængende tanker, at de kunne bringe en historie som denne.

Hvad er der dog sket – tænker du sikkert? Grisene har stadig ingen haler, flertallet af køer går stadig ikke på græs o.s.v. Nej, der har du ret. Ligesom du nok tænker, at nationalret og madtænketank ikke rigtigt flytter noget.
Ok, den med nationalretten kan jeg stadig ikke se ret meget godt ved – faktisk ikke andet end den omtale og snak om mad kåringen gav. At flæsket var udsolgt i uger bagefter, anså jeg som et klart minus.

Hvad så med den her tænketank? Lad det være sagt med det samme – det havde været bedre, hvis Sørøveren havde været tamburmajor i den garde, men igen – projektet satte maden på dagsordenen. Man kan med rette godt være lidt skuffet over resultatet. Der sad nogle af de mest madsnedige i den tænketank og tænk en gang – der var intet snedigt i resultatet. Og så alligevel. Der bliver faktisk nævnt noget med omtanke for råvarerne. Og noget så fantastisk som dyrevelfærd. Og det her må altså kunne ses som en slags offentligt, ja endda statslig, anbefaling – det er jo der, pengene til festen kommer fra.

Blå blok kastede sig frådende over Dan, da resultatet fra den halvdyre tænketank forelå. Ja, den kostede jo det samme som et 20 sekunders reklamespot på landsdækkende tv for en halv rund og hel trist citronmåne – nu gætter jeg bare. Og 800 – 900 af de lange er da mange penge, men jeg tror ikke, at ministeren kunne have købt en tilsvarende opmærksomhed på emnet mad for det samme beløb – i hvert fald ikke noget der var nået ud over Politikken Plus segmentet. Visse politikere mener, at det hele kun er for Dans egen skyld – at han bruger disse midler til at profilere sig selv. Selvsamme politikeres parti har kandidater, der for tiden profilerer sig på, at en druknet bådflygtning er en god bådflygtning – der er mange måder at gøre sig til på!

Så kom den der dyresex-afstemning, hvor der lige fra de etiske stemmer til den opportunistiske presse lød fnys og hån – hyklerisk blev der sagt, set i lyset af alle de uendeligt mange dyr som dagligt lider overlast og, ifølge kendere, på en langt mere brutal og systematisk måde. Det kan ikke være svært at være enig i – altså det med at dyr i intensiv industriel husdyrproduktion har langt større problemer end seksuelt afvigende homo sapiens (og hvis dyrene rent faktisk tager skade, så kan de jo altid fremlægge deres sag i henhold til dyreværnsloven).
En problemstilling er, hvem der i vores slemt underbemandede politikorps skal tage sig af dyresædelighedsopgaverne?

Det virker som om, at de kritiske stemmer fuldstændigt overser signalværdien af forbuddet. Jo, de råber godt nok signalpolitik efter Dan. Men hvilket signal! Du kan ikke tillade dig hvad som helst over for dine og andres dyr – uanset om spørgsmålet om lidelse og overlast kan dokumenteres eller ej.
I kampen mod systematisk mishandling af produktionsdyr, hvor det ser ud til, at oprøret skal komme nedefra, så er alle signaler fra landets lovbog om dyrs rettigheder brænde på det bål, og for mig at se er det KUN kærkomment.

Nu er der sat ekstra penge af til øget kontrol omkring fødevarer. Der skal flere levnedsmiddelkontrollanter til, og de skal mere rundt i landet. Indsatsen skal dæmme op for listeriarullepølse, og der skal slås hårdere ned på overlagt svindel og snyd på området. Straks sender en kritisk Sørøver parallelle tanker til de mange formueindbringende fartmålende kassevogne, der er stødt til det seneste år. Er det bare for at lave en skilling til egen pengepung? Tanken var indlysende, men blev faktisk gjort lidt til skamme, da Dan – kort efter at bevillingen til levnedsmiddelkontrollen var en realitet – tonede frem i radioen og bebudede, at nu skal kontrollanterne ikke længere bare kontrollere, nu skal de også råde og vejlede. Dan ser nemlig helst, at bøderne ikke bliver nødvendige. For de store betyder det nok mindre, men for småproducenterne betyder det alt, at man rent faktisk kan søge hjælp ved sin kontrollant. Der er ikke penge til konsulenter og andre igler i sådanne små foretagender, og vi kender alt for mange, der ingen hjælp har kunnet få. Hjælp og vejledning vil gøre en stor forskel.

Men der, hvor der virkelig er sket en folkelig forskel, er med hensyn til økologien. Man kan sikkert diskutere, om det er Dans fortjeneste, at de økologiske salgstal er eksploderet, men der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved, om hans ihærdighed på området har haft en effekt.

Alle os der havde håbet på, at Dan havde slået dørene ind til det konventionelle landbrug – os der sidder med en lidt trist fornemmelse i maven, hver gang Dan taler positivt om Månegrise, røde pølser i Kina og kæmpestalde – vi havde indset, at ændringerne skulle komme nedefra. Og vi havde ikke regnet med, at Dan ville fodre den folkelige opstand mod elendig dyrevelfærd, og belægge vejen mod økologiske madvarer med en belægning der er til at færdes på.

Say what? Jo, ser du – der er rent faktisk sket det, at Dans ustandselige mediecirkus har skabt fokus. Flyttet synet både blandt forbrugere og i detailhandlen. Mens Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, kontinuerligt men for et tiltagende tunghørt publikum råber ”elitært”, så udvider vareudvalget sig med lynets hast gennem discountbutikkerne. Restauranter lægger om og går efter økomærker, og ikke mindst den storstilede indsats med at ”hjælpe” de offentlige institutioner til at få økologien ind på menuen er en kæmpe gevinst.
Da Dan kom med forslaget, tænkte mange – fint, men den smule, det offentlige bruger, kan da ikke flytte et helt tungt erhverv. Nej, det kan det heller ikke, men det kan sende et signal. Et helt vildt, faktisk overvældende positivt signal om, at økologisk produceret mad er den eneste rigtige mad at indtage. Når dit barn får serveret øko i børnehaven og dine bedsteforældre på plejehjemmet, eller du selv på et hospitalsbesøg, så trækker det spor i alle sind. Signalet er stærkt og vil uundgåeligt smitte af. Hvem kan byde sine børn noget, der er ringere end det, de får i vuggestuen, og hvem kan undgå at stille spørgsmålstegn ved egne fødevareindkøb, når kommunen serverer økologisk mad for din og kun din skyld.

Det her er nok uden sammenligning det mest banebrydende, der er sket i økologien, siden den blev spist af det konventionelle i midten af forrige århundrede. Selv de store landbrugsorganisationer tager efterspørgslen seriøst, og bunker af landmænd har ønsket sig øko-omlægningstjek på deres ejendomme og af produktionerne. Det sker samtidigt med, at landbrugsstøtten stille og roligt favoriserer det økologiske landbrug – en landvinding der rykker os i den rigtige retning. Langsomt men sikkert.

Nu skal det jo ikke lyde som om, at Dan kan gå fri af Sørøverens kølhalinger, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at i Dans relativt korte periode på posten er der sket mere end som så, og vi her på gården vil hellere end gerne give Dan en periode mere som minister for maden!

DSC_60720001

Fandtes der en Brandbygegaard Økopris, så kunne Dan se sig selv indstillet! For vi kan ikke komme i tanke om andre, der har så stor effekt på økologien lige nu.

Hvad synes du – fortjener Dan den ikke-eksisterende pris og hvorfor eller hvorfor ikke?

Søren Sørøver – god vind til ØkoDanMark

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Tak Dan

  1. Helle siger:

    Nu har jeg gået og tænkt over det her indlæg i flere dage. Egentig er der så mange ting i det, jeg gerne ville kommentere, men det er der jo ikke plads til. Men jeg vil gerne give dig ret i, at i denne ene sammenhæng fortjener Dan ros. At der er mange andre, hvor man kan være meget tilbageholdende med rosen, betyder jo ikke, at man ikke kan rose der, hvor det er fortjent. Om det så helt er Dans skyld, at der er så meget salg af øko nu, eller om det mere en trend for tiden, synes jeg, er lidt svært at bedømme.
    Og så fik jeg mig et godt grin, eller rysten på hovedet idag, da jeg læste, at L&Fs Karen Hækkerup igår sagde, at det var rigtigt godt med den nye aftale med Holland og Tyskland om at al kastration af grise skal forbydes, “så andre lande kan komme på niveau med Danmark.” og “i Danmark befinder vi os i det internationale førerfelt, hvad angår høj dyrevelfærd” – så må det godt nok se slemt ud i andre lande.

  2. karen keinicke siger:

    Dan – jeg har lige haft lejlighed til at møde ham, som ordstyrer i en debat på Steensgaard (øko) hvor 3 repræsentanter for økolandbrug mødte 3 fra den traditionelle forfærdelige landbrugsdrift.
    Her klarede Dan opgaven godt og tog sig god tid til selv at pege på mange forhold, som viste hans egne præferencer. Men Dans vilkår at presset af den stigende lobbyisme, som alle kan se at Landbrug og Fødevarer gør brug af …..samt at de HELT ENKELT gennem høje lønninger evner at tiltrække en række socialdemokrater, til at komme over på deres fløj og arbejde loyalt for deres nye herremænd….hvem sagde sund fornuft. Det er stadig ussel mammon og magt, som flytter noget.
    Jeg syntes sgu at Dan er modig. Sammen med Brugsen og Lone og Søren sker der noget rundt i landet i øjeblikket. Jeg går med tanker om at vi burde oprette en landbrugsfond, som på Samsø. Så vi italesætter, at vi gerne vil fremme de unge økolandmænds overtagelse af de faldefærdige og gældsplagede traditionelle landbrug…efterhånden som de drejer nøglen. Vi har et lokalt med havudsigt og 35 ha v. Faaborg Fjord…..kontakt mig gerne for yderligere info.

  3. finn birkholm-clausen siger:

    Nej Dan og den industrielle svineavl fortjener et stort sort fedtemærke for deres indsats eller skulle jeg nærmere sige, manglende indsats for at nedsætte brugen af tungmetaller og antibiotika i den industrielle svineproduktion. Resistens er en trussel mod befolkningens sundhed- mod vore børn og børnebørn. Vi står ikke på tærskelen til den epoke i menneskets historie , hvor antibiotika ikke længere virker. Den er begyndt- men kunne forhales om al brug af antibiotika til dyr blev forbudt og om der blev sat skrappe betingelser for tildelingen af antibiotika i behandlingen af os mennesker.
    15% reduktion over tre år, Det er vildt til grin. Ingen ros til Dan herfra. Derfor fik I også det ØKO-hjerte, jeg egentlig havde tiltænkt Dan. Men det er sgu jer der fortjener det.

  4. Dorthe Lyk siger:

    Ham Dan har fortjent prisen, han har ganske vist kun givet os lille fingeren – men skal vi ikke bare tage hele hånden og armen med og give ham en krammer. Og det ku´ ha været helt galt.

  5. Liv siger:

    Jeg er enig i dine betragtninger langt hen ad vejen. Det kunne værre meget værre. Men der er altså stor plads til forbedringer! Landbruget beskæftiger efterhånden få procent af arbejdsstyrken, tjener næsten ingen penge til vores samlede BNP, men den politiske magt er ALT for stor! En minister for fødevarer og landbrug, der helt tør gøre op med den konventionelle måde at tænke landbrug på, dét ville være fantastisk! Men hvem ved! Måske kan Dan Jørgensen mene mere om dyrevelfærd, økologi og fødevaresikkerhed, hvis han får endnu en periode i den røde stol!?

  6. salling48 siger:

    Dan – er det virkelig stadig 1. april ? – men flot tale, sørøver ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s