Vinmagers middag på Malling Kro den 23. april

IMG_61660001_2

Når man sådan går og laver vin i tide og utide, som vi har for vane her på gården, så er det naturligt at sætte stor pris på, at vinen også blive nydt og drukket.

Faktisk er det en helt fantastisk følelse at se folks ansigtsudtryk lyse op i undren og positiv overraskelse, når de første gang smager vores vine, for lad det være sagt med det samme – der florerer en vis sund skepsis over for dansk vin.

Samtidig med at flere og flere private kunder for øjnene op for vores vine, så begynder kokke, vinanmeldere og restauranter også at røre på sig. Gang på gang hører vi, at vinene herfra er i toppen af de danske og matcher udenlandske i oplevelse og kvalitet.

IMG_61700001

Rico, der sammen med sin kone Tina ejer Malling kro, har i lang tid brugt vores vine, og det glæder os meget, da Rico er én af de helt store vinkapaciteter herhjemme; med en vinkælder af en helt særlig kaliber, hvor bl.a. dette vinhus vine ydmyge og stolte ligger. Ydermere er Ricos kokke fantastisk dygtige, så vores vine er i rigtig godt selskab.

Derfor lå det også lige til højrebenet at lave et større vinarrangement sammen med Malling Kro. En såkaldt Vinmageres Middag. Vores vine i bredt udvalg sat sammen med gourmet i meget høj klasse. Sådan en aften hvor der både skal smages vin, fortælles om hvordan den er blevet til og spises noget usædvanlig veltillavet mad. Prøv lige at se menuen her:

Snacks:
Rugbrød – mild rygeost – glaskål – grillet avokado – tomat – kartoffelchips og mayo
2013 Rosé Traditionel mousserende – Kvist & Vitus

Forret:
Dampet Brosme – fennikel – estragon – beurre blanc
2013 Hvid Traditionel – Kvist & Vitus

Mellemret:
Dansk økoKylling – porrer – rabarber – ramsløg
2013 Rosé Barrique – Rondo – Kvist & Vitus
2013 Rosato – Rondo & Muscat – Kvist & Vitus

Hovedret:
Langtidstilberedt oksebryst i egen glace – karamelliserede løg – jordskokker
2009 Sur Lié Rondo & Leon Millot – Kvist & Vitus

Dessert:
Chokolade Bavaroise – nougat creme – iscreme lavet på rosiner og henkogte blommer
Porti – ’portvin’ – Kvist & Vitus

Kaffe – sødt & ’Avec’ fra Vinhuset Kvist & Vitus

Hvor det er muligt med råvarer her fra gården.

Og tænk engang – det hele koster kun 695,-!

IMG_61820001

Vi er simpelthen så stolte over, at Malling Kro vil lave dette arrangement, og vi vil vildt gerne have dig med. Læs mere om arrangementet og tilmeldingen her: http://www.mallingkro.dk/maden/dansk-vinmager-aften.html

Søren Sørøver – med mange vine i lasten

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Vinmagers middag på Malling Kro den 23. april

  1. Pingback: Vinmagers Middag på Malling Kro – ganske dansk | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Helle siger:

    Og desværre endnu længere fra Schweiz. Suk.

  3. Karin Bøkman siger:

    Lyder “frygteligt lækkert”, men desværre alt for langt fra Mern til malling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s