Fupta – det ta’r under 5 minutter

I går postede Fakta en annonce – et foto med følgende billedtekst:

“I fakta sælger vi kun fersk kylling fra Danmark.

Det er din sikkerhed for at kvaliteten altid er i top og kyllingen ikke er blevet transporteret hundredevis af kilometer før og efter slagtning.

Betyder det noget for dig, at din kylling kommer fra Danmark?”

På billedet ses en fuldvoksen æglæggende høne – solbeskinnet og i grønne udendørs omgivelser. Pyntet med Dannebrog.

DSC_77470001

Her ser du et tilsvarende billede – det er vores eget, og så har vi ikke krænket nogens rettigheder.

Men Fakta har krænket nogen.

Lad os tage det sidste først – billedet af den trivelige høne udendørs i solen har intet at gøre med teksten om de dansk opdrættede kyllinger. Fotoet skaber blot en dejlig stemning, og det brænder sig langt bedre fast i hjernevindingerne end ordene. Men den huskede kobling er vel hensigten – køber du dansk kylling var der vist noget med sol, græs og udendørsliv.

Det er snyd med andre ord.

Fakta krænker de millioner af kyllinger, som kommer til at lide under Coops ansvarlighedspolitik på dette område.

Her får du et uddrag fra bogen Mad vs. Fødevarer. Måske har du læst om industriel kyllingeproduktion før, og så kan du bare slumre lidt, indtil teksten er rullet forbi:

Industrielt opdræt af kyllinger udgør den største husdyrproduktion på landjorden. Ingen ser det, for alting foregår i lukkede haller fjernt fra den offentlige bevidsthed. Omkring 55 milliarder bevingede dyr bliver det til om året. Kun nogle få genetiske varianter dominerer markedet, og de hurtigtvoksende dyr med dårligt bentøj er et globalt produkt.

En industriel kylling er avlet til lidelse og det med regeringers velsignelse. Alt handler om tilvækst pr. ofret foderenhed, intet handler om dyrets krop eller retten til et tåleligt liv.

De sidste dage af dyrenes omtrent 5 uger korte tilværelse kan de dårligt stå og nærmest ikke gå. De er overvægtige, mange har hjertelunge‑problemer, deres underlag består af ætsende gødning, og benene smerter under den unaturlige vægt.

Kyllingeprodukterne kender ikke til grænser, men opdrætsformerne er lidt forskellige. I varme egne af kloden går der lidt færre dyr pr. kvadratmeter, og husene er åbne for luft og lys. I Europa er kyllingerne stuvet tæt sammen i lave lukkede haller med ventilation, ammoniakdampe og kunstigt lys. Typisk er der ca. 30.000 dyr pr. hal svarende til 22 pr. kvadratmeter. Først i ovnen får en kylling plads og god luft.

De fem største aktører på det danske fjerkræmarked kom med en ny mærkningsordning i efteråret. “Dansk kylling” hedder mærket, og det skal gøre det nemmere at finde de dansk opdrættede og slagtede dyr i køledisken.

Det er ikke et kvalitetsstempel i sig selv, at lidelserne har fundet sted i eget land. Det betyder blot, at forbrugerne nemmere kan vælge at støtte danske arbejdspladser og økonomi og på den måde få en fornemmelse af at gøre noget godt, når det elendige liv lægges i indkøbsvognen.

Som noget forholdsvis nyt er der åbnet for tildeling af GMO‑foder til de ca. 120 millioner danske slagtekyllinger. Det er den tvivlsomme soja fra bl.a. Sydamerika, som nu indgår i dyrenes foder. Var produktet ikke slemt nok i forvejen, kan man med rette spørge, og jo det var det, men der var en tand mere på hjulet, og nu er alting vist skruet helt i bund. I årevis har danske forbrugere spist udenlandske kyllinger fodret med GMO‑soja, så ændringen går nærmest uopdaget hen. Bortset fra hos kyllingerne som sandsynligvis kommer til at lide yderligere, hvis resterne af sprøjtegifte giver de samme problemer i mavetarmsystemet hos fuglene som hos grisene. Hvem ved.

GMO-sojaens påvirkning af de danske husdyr lider i det hele taget under mangel på opmærksomhed – det gør dyrkningen af samme også. Vi kan ikke være bekendt at importere foder, som er dyrket på en måde, der er ulovlig i vores eget land – med et afgørende forbrug af sprøjtegifte, der ødelægger tilværelsen for et stigende antal mennesker. De rammes af leukæmi, kræft, svulster, spontane aborter og misdannelser. Det går jo ikke væk, fordi det foregår i Sydamerika.

DSC_77460001

Fakta krænker forbrugernes tillid ved at flage med en solvarm høne i forsøget på at afsætte tonsvis af elendige kyllingeliv.

Der er selvsagt en industri, som har store økonomiske interesser i salg af dansk konventionelt kyllingekød, men dagligvarekæden behøver ikke holdningsløst gå industriens ærinde.

Fupta – det er usund mangel på fornuft, og med det hidtidige slogan – det er Fakta
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen og tagget . Bogmærk permalinket.

6 svar til Fupta – det ta’r under 5 minutter

  1. Jannie Holm - Petersen siger:

    Og stadig væk for vi at vide at det er forbrugernes skyld at dette sker, fordi vi ikke vil betale det der skal til. NOT! Hvis der var billeder og advarelser a’la en pakke cigaretter så ville piben få en anden lyd.VI BLIVER SNYDT SÅ DET BASKER AF INDUSTRIEN.din bog burde liggevi et hver klassesæt, så det kom som simpel lærdom, hvordan vi behandler dyrene.

  2. Pernille siger:

    Forstår ikke helt hvorfor GMO foder pr definition indeholder flere sprøjtegifte?? Jeg troede at pointen med at genmodificere, bla er at udvikle et produkt som ikke er så sårbart/sart og derfor ikke behøver de samme mængder sprøjtegifte. Selv hvis det ikke er pointen, så sprøjtes GMO vel ikke mere end anden konventionel soja? Eller er der noget jeg har misforstået?

    Det er ikke fordi jeg syntes at forholdene for industrikyllinger er i orden, jeg undrer mig bare over argumentationen om GMO foder 🙂

    • Lone Landmand siger:

      Her kommer en forklaring – og den er desværre ikke opmuntrende….

      Genmanipulerede afgrøder ses af nogle – især inden for den kemiske industri der er ejere af de konstruerede afgrøder – som fremtidens nødvendige løsning af problemet med stigende befolkningsantal. Der argumenteres for, at den kemiske driftsform er helt afgørende, når der skal produceres tilstrækkeligt med fødevarer til verdens befolkning i fremtiden. I den forbindelse skal GMO‑afgrøderne sikre et stigende udbytte på samme areal, fordi en række konkurrerende planter og skadedyr kan elimineres via genetikken. Manipuleringen medfører oftest, at GMO‑afgrøderne enten selv kan producere insektgifte, eller også at de kan modstå glyphosat‑produkter, så al anden plantevækst kan sprøjtes væk.

      Det hele virkede fint i starten, men nu er vi allerede der, hvor der både skal være gift i planterne og tilføres ekstra udefra, fordi insekterne har tilpasset sig. Det samme gælder for konkurrerende ukrudt; dosis af sprøjtegiftene er sat voldsomt i vejret for at nå grænsen for effekt. Det er vanskeligt at se andre end den kemiske industri danse glædesdans over GMO‑afgrøderne, og det er nærmest umuligt at forestille sig, at små bønder i fattige egne i længden kan holde til at deltage i det kemiske kapløb mod insekterne. Såvel helbredsmæssigt som økonomisk.

      Alt i alt er det øjeblikkeligt problematiske ved GMO‑afgrøderne, at de avles under stort forbrug af giftstoffer. Det giver skader på mennesker, dyr og natur i dyrkningsområderne, og oftest indeholder de høstede afgrøder høje koncentrationer af sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter heraf.

      God eftermiddag fra Lone 🙂

  3. Eva siger:

    Undres over, hvordan nogen kan spise det kød fra dyr der ikke har haft et godt liv – med adgang til anstændig foder. Det kan man jo selvfølgelig sagtens sige, når fryseren er fuld af godt og appetitligt kød. Det er jo mit valg.

    • Gitte Frost siger:

      Vil bare takke jer for jeres mange gode og smukke input i min hverdag. Uhyggelig læsning bliver det dog også ind imellem. Tænker her på vores produktion af kyllinger😟
      Hilsen Gitte

Der er lukket for kommentarer.