Byggeri i det åbne land

DSC_46880001

Forleden dag blev gårdens boligareal udvidet med 10 nybygninger.

En bosætningsstrategi der skal give mere liv på landet.

Rent anarki – tænker du måske – hvad med udstykningstilladelse, bebyggelse i det åbne land, planlov, landzoneadministration og høringsperiode?

DSC_46890001

Ja – du har fat i noget der. Det har du.

Tilladelse er et vidt begreb, men derudover er der sørget for, at de nye bebyggelser i landzonen er placeret og udformet under hensyntagen til omgivelserne – de bevaringsværdige landsbymiljøer, stedlig byggeskik, områdets karakteristiske landskabstræk, trafiksikkerhed, samt de kulturhistoriske og naturmæssige værdier.

DSC_46760001

Desuden er etableringen af det nye byggeri foreneligt med beskyttelsesinteresserne i det åbne land og den øvrige overordnede planlægning.

Planlægning – det er lige os.

DSC_46920001

Ganske snart flytter beboerne ind, og enhver ved, at ibrugtagning sætter al lov ud af kraft.

Musvitter og mejser spiser tusindvis af larver og insekter i løbet af en sæson, og de små smukke fugle er gode venner at have i en æbleplantage.

DSC_46800001

Hvad er det, Sørøveren står og piller ved – tænker du måske – det ligner et klistermærke.

Det er intet mindre end en stregkode – kan jeg fortælle – vi fandt en stak forholdsvis betalelige fuglekasser og kunne således prioritere momsindberetning over snedkerering.

Og sikke et valg.

DSC_46650001

Nu er håbet blot, at havens musvitter og mejser vil flytte ud i det åbne land.

Hver 4. række i æbleplantagen bærer et lille fuglehus, og med tiden får vi måske lavet yderligere boliger.

Flere fugle til folket!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Byggeri i det åbne land

  1. Henrik siger:

    Et lille pip, sådan nogle redekasser må helst ikke kunne få direkte syd og vest sol, man koger de små unger.

  2. Kirsten bang-olsen siger:

    Skøn satire over Naturstyrelsens afvisning af Svanholms forsøg med bæredygtigt skovlandbrug.

  3. Helle siger:

    Jaja, min første tanke var, at nu skal I passe på, at Naturstyrelsen ikke komme efter jer, sådan som på Svanemølle Kollektivet! Jeg glæder mig til at se “indvandrerne”.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s