Mere om Magre Magda

DSC_44940001

Måske husker du Magre Magda.

DSC_44970001

Som flyttede i eget hus for nogen tid siden.

DSC_44990001

Nu bor Magda ikke længere alene.

DSC_45000001

Hun har en trivelig lille flok unger.

DSC_44760001

For et par dage siden begyndte de at løbe rundt udenfor.

Indtil da havde de gemt sig bagerst i huset under varmelampen, og vi ventede bare spændte på at se dem rigtigt.

DSC_31970001

De sidste dage af drægtigheden lignede Magda en tøjret luftballon.

Vi undrede os over, at hun ikke gik i gang med at bygge rede. At hun i det hele taget ikke tog huset i brug. Skuffelse var ikke for stort et ord.

Men pludselig skete der noget under pandehåret. Magda piskede frem og tilbage, rev tørre græstotter af og møblerede en rede på rekordtid.

Få timer tog det – så kunne man høre lyden af nyfødte grise.

Men ikke se dem.

DSC_39600001

For Magda er denne verdens vogter, og de små forsvarsløse har højeste prioritet.

Sørøveren og jeg stod udenfor indhegningen og skiftedes til at kigge på grise gennem kikkerten.

DSC_44610001

Nu er smågrisene 2 uger gamle, og moderdyret er mere afslappet.

Hun holder øje med alle bevægelser, men man kan godt få lov til at sidde og kigge ind i Magdas hus.

DSC_44640001

Hvis det skal være
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Mere om Magre Magda

  1. Pingback: Smågrise | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Henning Nielsen siger:

    hej Lone – dejligt at se nogle robuste og stærke dyr. Hvor mange fik hun denne gang.

  3. Anne Folehave siger:

    Jamen, jamen hun er da mageløs den magre Magda, skøn madamme. Sikke nogle vidunderlige små grislinger. Med den fine bolig, kan det kun gå godt med de små. Intet dårligt selskab, som kan lede dem på afveje. Jeg bliver da helt skruk. Lykke til med menageriet.

  4. Elisabeth siger:

    Sidder her en regnfuld mandagsaften og smiler over hele fjæset. Jamen KAN MAN ANDET når man ser på disse absolut mest nuttede griseunger ? Tænk at disse fotos kan skabe så meget glæde i ens sind.
    I må sørme gøre noget rigtigt.
    Kan SLET ikke vente med at vise min datter billederne i morgen tidlig. Hun er ligeså stor en fan som moderen ( og meget tilfreds med at være smagsdommer på alle dine vidunderlige kageopskrifter)
    Kan kun tilslutte mig de tidligere HURRA HURRA HURRA – for livet – for griseliv i det fri – og de mest henrivende små størrelser.

  5. Anette siger:

    Godt at høre, at hun klarer opgaven denne gang godt hjulpet af det nye hus. Tak for opdateringen.
    Mange hilsener Anette

  6. Hanne Green siger:

    Hurra! De er bare saa fine og huset er superflot. En verden til forskel fra de fotos der praegede weekenden’s aviser I debatten om zink I grise. Al magt til grise med pandehaar.

  7. Conny siger:

    Stort tillykke til både mor Magda og jer, og så dejligt at se, at de små trives uden andre kunstgreb end slottets varmelampe 🙂

  8. Karin Bøkman siger:

    Bare så nuttede

  9. Helle siger:

    Herligt, hvor er de dejlige. Et billede af en af jer, der stod og kiggede på grise med kikkerten, ville have været prikken over iet. :-))

  10. Sanne O. siger:

    Fantastisk at have muligheden for at følge med i sådan et helt naturligt griseliv. Gennem jeres smukke billeder og skønne fortællinger ❤ ❤ Jeg bliver bare SÅ glad hver eneste gang jeg læser med 🙂 Tusind tak (y)
    Stort TILLYKKE med nye små, som er sikret et fuldstændig pragtfuldt grise-liv hos jer, anset om det bliver kort eller langt 🙂 (y) ❤

  11. Anna siger:

    Dejligt at se moder-grisseliv helt udfoldet, uden tremmer og andre menneskelige overgreb 😊🐷.

  12. Trine Amstrup siger:

    Fantastisk! Jeg kan slet ikke stå for de her skønne billeder – skønt skønt skønt! Tillykke til hele familien :o)

  13. Nåårrrr hvor er de søde.
    Tillykke, både til Magda og til jer.

Der er lukket for kommentarer.