Oprydning i mærkningen af fødevarer – 5 piktogrammer kan det hele

Her langt ude i intetheden er man altid klar til at hjælpe.

Bringe orden, øge overskueligheden og fremme retfærdigheden.

Og hvad ville være mere retfærdigt end fyldestgørende og ærlige deklarationer på de fødevarer, som stort set alle mennesker spiser og baserer deres kroppe og liv på?

Man spørger bare.

For nuværende er det ikke lovpligtigt – og kun de med forstand på økonomi ved hvorfor – at mærke en vare med oplysninger om eventuelle problematiske produktionsmetoder eller restindholdsstoffer.

Derimod er det tilladt at mærke fødevarer med klart misvisende tegninger og fotos. Trivelige køer på græs ses på mælkekartoner med mælk fra kofængsler, kække kyllinger på emballagen som i virkeligheden indeholder smertende led men dog ikke de afklippede fødder med svidninger fra gødningsbunden i stalden, glade børn sætter tænderne i giftsprøjtede æbler, og rigtige sunde mænd spiser groft brød baseret på korn avlet via en veludbygget sprøjteplan – uden afbildninger af defekte sædceller og kvindelige kønstræk. Og så videre..

Det er jo ikke rimeligt.

For at give indtryk af troværdighed og et trygt system sløres indkøbshelvedet yderligere af en række positive mærkningsordninger. Danske flag på bakker med svinekød fremstillet ved brug af udenlandsk arbejdskraft. MSC- og ASC-mærker på også trawlfiskede muslinger og opdrætslaks. Nøglehulsmærket pryder bl.a. Mc Donalds måltider og Fair-trade på varer som ikke altid viser sig at være helt fair, økologimærker fra både Danmark og EU men med forskellige krav til hvad økologi er plus de løse.

Det er med andre ord noget rod, og især på billedsiden er manipulationen grov og reguleringen af det, der kan betegnes som snyd, findes ikke.

Der er brug for en ny form, som mindsker bureaukratiet for de sunde varer. Gør det enkelt, ærligt og gennemskueligt.

Og selvom nedenstående forslag har karakter af et syvmileskridt – mere ambitiøst end godt er for det konventionelle system – så hvorfor ikke?

Man er ikke sat på denne klode for at småfifle, krabbe sidelæns eller moonwalke – fremad må det gå:

Lad junglehylderne blive ryddet for eksisterende mærker.

Forestil dig nogle få udvalgte mærker i piktogramform til lovformelig påklistring :

Et dødningehoved hvis der er anvendt giftstoffer eller tungmetaller i produktionen.

En injektionssprøjte hvis der en anvendt antibiotika eller hormoner i produktionen.

En eksploderende bombe hvis der er anvendt kunstgødning i avlen.

En fabrik hvis husdyrene ikke går på jorden.

En kemikolbe hvis der er tilsætningsstoffer i varen.

Giftig

Forestil dig en verden, hvor det enkle får lov at være enkelt, og det komplicerede bliver tydeliggjort som problematisk.

Alle gode ønsker herfra
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

14 svar til Oprydning i mærkningen af fødevarer – 5 piktogrammer kan det hele

  1. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Lone og farmer. Godt at se, at der stadigvæk er nogen, der har humor. Sort til tider, men humor trods alt. Jo vist kræves der ofre, når industrilandbruget skal producere mad til 7 mia. Foreløbig produceres, der mad til 10 mia- resten smides væk. Og ifølge FN så producerer kemilandbrugene hele 30 % af verdens fødevarer og bruger kun 75% af agerjorden til det. Heldigvis er der nogle fattige, små, snavsede og sultne småbønder, der på de smuler (25%) af landbrugsjorden, der levnet dem, producerer de resterende 70% af verdens fødevareproduktion. Og det er sgutte v.hj.a GMO, sprøjtegifte og kunstgødning. Det er v.hj.a økologi.
    Så meget for den humoristiske kemiske fødevareproduktion. Det er da også trist med det faktum, at der dør så mange smågrise. Men det er jo fordi avlsmålet: 100 smågrise/ årsso – giver hel vild høj dødelighed. 25.000 smågrise i timen eller er det i døgnet?? Nej det ved vi godt. Men da det desværre er de samme vildtynglende søer, der bruges både i kemi – og antibiotikaproduktionen som i den økologiske produktion, så giver det selvfølgelig en større dødelighed. Nu er det så så herligt, at jeg positivt ved ( kender en økologisk svineavlerkonsulent) , at økologerne forsøger at fremavle egne søer, der føder færre , men stærkere smågrise. Men at bruge en højere dødelighed ( som den er i dag) blandt økologiske svineavlere til at undskylde for sin egen kritisable svineproduktion, med tonsvis af antibiotika , ulovlig halekupering – den sved forhåbentligt- ulovlig kastration uden smertelindring- ulovlig berøvelse af redebygningsmateriale ( halm ) til farende søer. Det er enten god humor eller alt alt for tyndt. Men vi er ved at lære det. Retorikken fra kemilandbruget ved hvert eneste af deres problemer: DET ER ALTID NOGEN ANDRES SKYLD.
    De andre er altid værre.

    • Jens P.N. siger:

      Nu er der vel ikke noget som tilsiger at en vare mærket med
      økologimærket er af en bedre kvalitet end en konventionel vare?
      Hver sommer kan jeg jo ved selvsyn konstatere at min nabo’s
      økologiske marker de sidste måneder op mod høst mere eller mindre
      rådner væk i svampesygdomme og insektangreb. Det betyder så at
      udbytterne ligger rundt regnet på 1/3 af “normal høst” Det mest triste
      er dog og se alle de pæne mennesker nede i Rema1000 som køber et
      mel-produkt som er totalt dødt pga. svampeangreb.

      Der er megen snak om E-numre på fødevarer. Men hvorfor skal de økologiske varer ikke mærkes eller beskrive hvorledes for eksempel svampesygdomme som gulrust-septoria-meldug og mange andre plus massive insektangreb lige før høst fuldstændig udhuler og “degenerer” kornet og dermed melet?

      • Thomas Jensen siger:

        Til Jens P.N.
        Der dyrkes økologisk foder- og brødkorn på arealerne op til mine forældres nedlagte landbrug. Afgrøderne er af en fortræffelig kvalitet og står altid flot. Jeg har aldrig set sygdomme på det. Nogle kan altså godt finde ud af det. Jeg dyrkede også selv halvøkologisk for en del år siden, dvs. med lidt kunstgødning, men uden sprøjtemidler. Der kom aldrig svamp på.

    • Farmer siger:

      Hej Finn.
      Man kunne nu sagtens skaffe sortbrogede danske landgrise til økologisk avl. De findes skam endnu. De er ikke avlet efter kuldstørrelse siden engang i 1950-erne. Jeg havde et lille svinehold af den race indtil for ca. 15 år siden, da lovgivningen gjorde det for svært for mig med lidt udendørsgrise.
      Bl.a. fam. Benzon, Oregård har dem endnu.
      (De 3 søer af sortbroget er i øvrigt det maksimale jeg nogensinde har svunget mig op til i svineavlsstørrelse. Jeg har ingen husdyr ud over hund, katte og fritgående landhøns. Blot hvis nogen skulle tro at jeg er ude i et kommercielt ærinde.)

      Det handler for mig ikke om skyld eller at andre er værre.
      Blot det tragi-komiske i, at man undertiden helt helliggør en produktionsmetode, så man ikke ser de negative sider, og nærmest brændes som en kætter på bålet, når skæve forhold påpeges.
      Det er f.eks, lidt skørt for mig, at nogle økologiske produktioner helt gør sig afhængige af store konventionelle brugs gylle for at få afgrøder svarende til mere en de 3 kg. fosfor pr. år en almindelig landbrugsjord frigiver. Næringsstofferne fjernes jo også fra økologiske brug og skylles ud i forbrugernes toiletter.
      Jeg har også svært ved at se det fornuftige i dræb-alt-ukrudtsbrænding og overdreven iltning af jorden.
      Jeg regnede for nogle år siden på en større sjællandsk økologisk brugs energiforbrug pr. produceret enhed, og kom frem til en faktor 9 i forhold til konventionel drift.

      Alle produktionssystemer belaster pr. produceret enhed på forskellige områder og på forskellige niveauer.

      Hvor har du den der med 30/70 og 25/75 – fordelingen mellem agerjord og produktfrembringelse fra, Finn?

  2. Farmer siger:

    Meget kunne mærkes.

    Et billede af en hæler, hvis det økologiske produkt var skabt ved hjælp af gylle fra en nabo-svinebaron eller mælkefabrik, som så blot skal indkøbe noget mere kunstgødning i stedet for den solgte gylle.

    Et billede af en lykkelig oliesheik, når det økologiske produkt var frembragt ved at renholde marken ved brug af gentagne energikrævende ukrudtsharvninger eller gas/olie-ukrudtsbrændere.

    Hvis der bruges gentagen ukrudtsharvning i sommerperioden suppleres med et billede af et smeltende isbjerg, da iltningen af dyrkningslaget fremmer humusnedbrydningen og derved CO2-udslippet.
    Hvis der bruges brændere suppleres der med et symbol for de flammedræbte mikro- og makroorganismer i 1-4 cm. dybde.

    Det økologiske svinekød mærkes med en død pattegris, da denne produktionsform som gennemsnit har en højere smågrisedødelighed en konventionel ditto.

    Dette med at producere fødevarer til 7 mia.+ kræver ofre uanset metode.
    Man kan vælge forskellige veje; men ingen sti kan med rette kaldes ren.

    • Jens P.N. siger:

      Ja Farmer, det er jo ret trættende når man kun får beskrevet de ting som “passer ind i historien” og man udelader hele billedet og nuancerne..

      • Thomas Jensen siger:

        I glemmer, at det er slut med at bruge gylle fra konventionelle landbrug på økologisk jord. I glemmer også, at økologerne ved, at der ofte er dilemmaer knyttet til produktionen, men til stadighed forsøger at gøre det bedre – i hvert fald dem, der er økologer af hjertet, og ikke af tegnebogen. Mange ting i den økologiske produktion er ikke optimale, men man forsøger at gøre det bedre, på naturens præmisser, og det er altid en anerkendelse værd.

    • Jens P.N. siger:

      Okay Thomas Jensen, Jeg vidste ikke at man ikke må bruge konventionel gylle længere. Til gengæld kender jeg så nogle økologer som er i konflikt med loven?
      http://landbrugsavisen.dk/mark/%C3%B8ko-formand-frygter-ikke-udfasning-af-konventionel-n

  3. June Jensen siger:

    Vi dør af sult 😉

  4. Tante Sofie siger:

    Så fint at du skriver om all den villende emballasjen som matvarene blir solgt i, og den villende reklamen ellers når det gjelder maten vår.
    Eg støtter ditt forslag om enklere merking av fødevarer 🙂 – kanskje det er det som må til om det store flertallet skal begynne å tenke på hvordan maten blir produsert.

  5. lisbeth sandstrøm siger:

    Så godt tænkt og skrevet.jeg glæder mig til læse dine og søren sørøvers indlæg .hvorfor er der ikke lavet flere tv-udsendelser med jer, der virkeligt har hjertet med i alle jeres gøremål.gid dette måtte ske.

  6. Thomas Jensen siger:

    Oh ho ho ho! Dén er nok lige en tand for barsk for etablissementet i fødevareindustrien. Vi andre kan kun erklære os enige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s