Sdr. Felding som aftenudflugt

DSC_12600001

I går aftes – efter at dyrene var fodret og hønsene båret ind – kørte Sørøveren og jeg vestpå.

Helt ud til Sdr. Felding som er i midten af det hele, hvis man bor der.

En forening med økologer indenfor alle typer produktioner og af alle størrelser afholdt årlig generalforsamling, og herfra skulle bidrages med oplæg og debat om fødevaresystemet og deraf afledte problemer.

Og det var fint alt sammen, men det, jeg vil fortælle dig her til morgen, er, hvad der glædede mig mest i går.

Frederik – en ældre adræt vestjysk gårdejer med 30 Jerseykøer og iøvrigt foreningens formand – underholdt os, mens vi pakkede sammen.

Han fortalte, at hjemme ved ham skal køerne ikke bære kalve så ofte. To år kan de sagtens give mælk, og nogle få bliver adstadigt ved selv i tre år, før de kommer til at gå drægtige igen.

Lidt mindre mælk i tanken, men lidt flere tanker i mælken.

Og et noget længere og bedre koliv.

Hvis bare flere holdt køer som Frederik
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Sdr. Felding som aftenudflugt

  1. Helle siger:

    Og så er det jo perverst, undskyld udtrykket, at slå næsten alle tyrekalve ihjel direkte efter fødslen. I Schweiz er der ca. 90.000 ammekøer, hvor kalvene går hos moderen eller en amme, indtil de er ca. 10 mdr. gamle. Enten slagtes de så, hvis det handler om kalvekød, eller de fodres op til de er ca. 2 år gamle. Hvis vi virkeligt kan tillade os at smide så store mængder mad ud, som en aflivet kalv jo er/kan blive til, så er der nok slet ikke så store problemer med at producere nok mad til verdens befolkning, som landbrug og fødevarer og andre så gerne råber op om. Det drejer sig jo nok meget mere om penge. Igen igen.

  2. Farmer siger:

    Lavere kælvningsfrekvens er bestemt noget man arbejder med i konventionel drift også.
    Der er ikke megen økologi, månefase og auralæsning over den sag.
    Fødsler er livstruende situationer for alle arter og de 1½-2 måneder før kælvning uden malkning (goldperioden) bliver tilsvarende sjældnere. Så der er store penge at spare også.
    Samtidig gør kønssorteret sæd her virkelig en forskel, idet mængden af tyrekalve reduceres med 80-90 procent, så man stadig får det nødvendige antal kviekalve ved den lavere kælvningsfrekvens.

    Noget andet er, om det er naturligt for koen at malke SÅ længe efter hver kælvning som du beskriver.
    Forestillede man sig, at en tyrekalv gik ved koen og pattede i to år, ville “kalven” veje ca. 800 kg og være større end koen til sidst.
    Det sker naturligvis ikke, så derfor vil en kælvningsfrekvens på f.eks. 24 måneder med en deraf følgende malkeperiode på 22 måneder være unaturlig.
    Dette ses også af, at der er stor genetisk variation indenfor dette område. Nogle køer holder ydelsen længe efter kælvning, medens mange stadig har naturen så meget indbygget i sig, at de “golder sig selv” 1-1½ år efter kælvning.

    Den enkelte landmand kan så styre denne genetik lidt ved at fodre efter at opnå en såkaldt flad laktationskurve. En jævn ydelse over hele malkeperioden tilstræbes vist af stort set alle i dag, da denne har flere andre fordele.

  3. Knud siger:

    Men alligevel tager denne Frederik kalvens mælk og laver et miljø- og klimabelastende produkt, som man sagtens kan undvære. Tidligere spiste jeg mælk og ost hver dag, nu savner jeg det aldrig. For at lave en malkeko skal man lave en tyrekalv, som bliver dræbt, en kviekalv som skal gå i to år, have en kalv, hvis mælk vi så synes at have ret til at stjæle. Derfor dør mange kalve. Tre dyr skal man lave for at få en sølle malkeko. Og Frederik og hans kolleger tjener ikke penge men hænger på en kæmpe gæld. Tørmælken dumpes i Kina, det hedder eksport af danske mejeriprodukter, når der er så meget at ingen ved hvad den skal bruges til. Åh, nej, nu gider kineserne ikke mere dansk pulvermælk. Hvem gider den slags junk. Det gør vi jo heller ikke selv.

  4. Thomas Jensen siger:

    Det er vist, iflg. min erfaring, ikke så meget antallet af kælvninger, der slider på koen, men mælkeydelsen. Er denne for høj, så lever koen ikke længe. Kroppen slides simpelthen op på rekordtid. Men jeg læser mellem linjerne, at ydelsen ikke er det, der ligger den gode Frederik mest på sinde, men mere om det hele går op i en højere enhed og at alle kan følge med, både mennesker og køer.

  5. Eva siger:

    De er der skam – alle steder – folk der tænker og handler som Frederik,
    Medierne – kunne jo vælge, at skrive/fortælle noget,
    med udgangspunkt i den måde at leve at tænke på.
    Flere udsendelser med – Søren Ryge, Bonderøven, LoneLandmand, Frederik… osv…..osv..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s