Den nationale uret

DSC_34580001

Søren Sørøver har en kronik i Politiken i dag.

Om madkultur eller mangel på samme.

Du kan læse den lige HER.

Søndag til dig
lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen, Anstændigt kød. Bogmærk permalinket.

5 svar til Den nationale uret

  1. Conny siger:

    Tænk, hvis sund fornuft fik lov at råde…. bare engang imellem?
    Tak, Søren, fordi du orker at bruge din tid på at råbe op – jeg ved jo, at I har rigeligt at bruge tiden til.

  2. Jens P.N. siger:

    Angående det store kontrolvanvid som pågår her i landet og som intet har med fødevare- kvalitet/sikkerhed og gøre har jeg da også en historie fra det virkelig liv herude.

    Min gode ven og nabo Flemming har et lille landbrug på 20 hektar. Ham og konen arbejder ude og har således lejet jorden ud til en landmand. Forleden fik han så besøg af 2 kontrollanter fra Fødevareministeriet. De kom fra den anden ende af Danmark og gennemgik nu ejendommen og dens jorde minutiøst. De fortalte helt åbent at de reelt var på “resultatløn” og således skulle finde “fejl på ejendommen” som kunne finansiere deres besøg…

    Det var ikke nemt for dem og finde noget kriminelt og så fremdrog de en trumf som de havde med. Nemlig et satellit foto som påviste, at der var en sort plet på en græsmark som ikke var opdyrket cirka 5 gange 5 meter og derfor kan man jo ikke modtage EU-støtte til de 25 kvadratmeter. Flemming fremviste nu stedet for kontrollanterne. Tidligere på året havde han haft en “høhæk” stående på stedet til hans egne 5 stude og de havde jo naturligt trampet græsset væk. ( det gør’ kreaturer jo) Men høhækken var fjernet for længst og græsset grønt på stedet til stor fortrydelse for de 2 gæster.

    Sidste punkt på dagen var at besigtige den græsmark som ligger helt ude ved Ribe-diget i marsken. Marken på 4 hektar er ligeledes lejet ud til en nabo som bruger den til afgræsning af kreaturer. Marken er inde under den ordning som hedder MVJ = miljø venlig jordbrug og må således ikke tilføres ting af nogen art f.eks. gødning og kemi. I stedet modtager Flemming så 1500 kr. pr. hektar af EU for denne aftale. Da de besigtiger marken finder kontrollanterne resterne af en balle hø. Høet er blevet brugt af landmanden for at lokke kreaturerne til sig da de skulle tages hjem for vinteren. (hvis der skulle være nogen som er i tvivl, så kan man lokke dyr med foder)

    De 2 “gæster” slår hårdt ned med det samme: marken er tilført noget udefra nemlig hø! Besøget er nu slut og Flemming får bekendtgjort at han må forvente et træk i MVJ-pengene.

    I sidste uge kommer min gode ven Flemming på besøg og fortæller mig, at han nu har modtaget en skrivelse fra Fødevareministeriet. I brevet står at han ulovligt har tilført et produkt til sin MVJ-mark nemlig hø. Og han skal således betale de fulde 6.000 kr. tilbage plus for yderligere 2 år tilbage i alt 18.000 kr. Han har mulighed for at anke afgørelsen og ellers skal han overføre pengene inden 30 dage og ellers vil der blive påskrevet 8% i rente af beløbet. BUM !

    Succes for kontrolsystemet man har “tjent penge” for kontrollens skyld. Man har ikke gjort noget for de danske fødevarer, men man har fundet noget hø på afveje.

    Jeg kunne nu skrive en hel masse om hvad jeg synes om det danske “djøf-samfund” men lige nu er jeg bare træt…

    • Birthe siger:

      Tak for historien. Jeg deler din træthed!

    • Helle siger:

      En historie som denne bør fortælles i landets aviser, her på bloggen er en fin start, men det er regler så groteske, eller ihvertfald udlægning af sådanne regler, at det burde skrives om i en meget større offentlighed. Desværre findes der brodne kar, men man kunne jo tage at se på en sådan sag med fornuftens øjne. Man kan håbe, at Flemming har energi og overskud til at anke.

    • Farmer siger:

      Jeg er jævnligt igennem den der kontrolmølle. Hver gang, der findes en sådan ubetydeligheds-fejl, skal der betales, selvom vi tit har retten på vor side. (Den med rest-høet kunne sagtens vindes. Man må start- og slutfodre på disse MVJ-arealer.)

      Vi bliver trukket nogle få tusinde kroner; men holder vi på vores ret, tilbageholdes hele beløbet fra hektartilskuddet, som for mit vedkommende er over 100.000,-, og det synes min bank ikke om. De er nemlig en samling nervøse sjæle, som aldrig har prøvet andet end at gå i skole og sidde bag skrivebord. (At dette ha.-tilskud så er tåbeligt, er en anden sag.)

      Noget helt andet: Hvordan kan disse kontrollanter se sig selv i spejlet hver morgen?
      Jeg har egentlig ondt af dem.

Der er lukket for kommentarer.