Vin med bobler, mosegrise og det løse

DSC_92880001

I går var Sørøveren og jeg en kort tur i København.

Blandt andet for at mødes med nogle folk i en vinhandel – et særligt sted der lægger vægt på at sælge vine fra mindre vingårde, og gerne små partier, til restauranter i byen.

Små partier er netop, hvad vi laver.

Håndværk og håndarbejde fremfor mange liter.

Hidtil i mængder som primært er gået til nogle få restauranter i Aarhusområdet, men når den nye æbleplantage forhåbentlig allerede i år skruer op for æblehøsten, vil der blive så meget mousserende æblevin, at noget kan tilflyde København.

DSC_92490001

Der laves også druevine på champagnemetoden, men det er æblerne, som er autentiske her i den nordlige afdeling, og derfor satser vi mest på dem.

Det gør mosegrisene også, og der er indledt et sandt kapløb om de fine træer.

Foreløbigt står det 2-2498 til mosegrisene, men de har potentiale til at hente flere point inden for den nærmeste fremtid.

Må din dag blive gnaverfri
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Vin med bobler, mosegrise og det løse

  1. Fru Tulipan siger:

    Vi fanger mosegrise i almindelige rotteklapfælder ladet med et stykke æble (helst et kraftigt smagende, Belle de Boscoop fx) og så en spand over. Vi stiller fælden lige ved hullet og af og til går der bare få minutter før der er mosegris i. God jagt…

  2. Helle siger:

    Er der egentlig nogle steder i Kbh. hvor man kan købe/smage jeres drikkevarer? Jeg bor jo i udlandet, men kommer til “byen” til sommer, og så ville det jo være dejligt, hvis man kunne smage jeres dråber et eller andet sted.

  3. Conny siger:

    Hvis I finder midlet mod mosegrise, hører jeg gerne om det. Bor ned mod en eng, hvor bæsterne stortrives, har prøvet hjortetakolie i gangene, flasker på pind, elektronisk skræmmedims, men de underminerer stadigvæk haven og gør sig til gode med diverse planters rødder, henter endog tulipanløg i krukker, så de er ihærdige. Vores gamle Filippatræer ser ikke ud til at være skadede, men et lille Discovery har det ikke godt, og et andet lille ballerinatræ med fine røde æbler, sorten har jeg glemt, er tæt på dødt. Virksomme råd modtages meget gerne, diverse katte kan ikke holde dem nede 🙂

  4. salling48 siger:

    Æbler kan være søde og dufte dejligt. Men de kan også være sure – og give økonomiske tømmermænd.
    Det har Skive Kommune fået at føle.

    Kommunen har sendt over 5,1 millioner kroner til Rødding – Æblets By i Salling.

    Syv frugtprojekter, hvoraf to endnu ikke er afsluttet, har foreløbig kostet 3,7 millioner inklusiv moms. Dertil kommer en udgift på knap 1,2 millioner generelt til æblets by og 222.476 kroner brugt i et projekt, der er blevet stoppet.

    Oven i de 5,1 millioner kommer et ikke ubetydeligt beløb, fordi kommunen også har betalt løbende drift af pometet (en samling af frugttræer). Blandt andet vand og el, benzin og andre udgifter, som ikke kan dækkes gennem fundraising, oplyser Skive Kommunes erhvervs- og udviklingsafdeling.

    Det, der startede beskedent med at plante nogle æbletræer, har udviklet sig til en række projekter og til også at omfatte blommer, spise kastanjer og nødder. Nu er frugtprojekterne blevet et dyrt bekendtskab for Skive Kommune.
    .. ja, derfor koster det så meget at bo i Danmark – og i Skive Kommune har vi Champagne medarbejdere, og borgmesteren kalder jeg et regneark, der siden skiftet har regnet mindst 125 millioner forkert .. .. busserne kører mindre end før og een rundkørsel kostede 100.000 mere, nu bliver cyklister ikke kørt ned automatisk, hvor koster én mindre ? – nå pyt, husk at vi skal til valg iår .. ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s