Tvivlsomt MSC-mærke

a000132

For godt 25 år siden var jeg på Kattegat for første gang, altså for at fiske. Sådan rigtigt på havet. Flere dage forstås – med det gode skib MS-Neptun. Det var en tur arrangeret af den lokale sportsfiskerforening. Jeg var vel en 13-14 år og følelsen af sandt pionerblod piskede rundt i årerne. Der blev studeret; læst alle de bøger og blade man kunne skaffe om emnet. Især en bog om havfiskeri af Jens Plogh Hansen inspirerede og lagde i den grad op til, at alt kunne ske. Kattegat var kendt for sine havkatte, og jeg drømte så inderligt om at fange sådan en fyr. Katte elsker skaldyr, og en af de beskrevne metoder til at fange havkattene var at lave valnøddestore kugler af blåmusling samlet i hårnet; et fantastisk pillearbejde der gik vildt mange timer med.

Turen blev en kæmpe oplevelse – i den grad. Desværre var torskene fuldstændigt vilde med de små kugler med blåmusling, og den ene fine fisk efter den anden kom om bord. Da jeg endelig, lige inden hjemturen, fik min første lille havkat (i dag ville jeg nok kalde den en killing), var jeg uendelig stolt. Jeg fangede den på hornfisk.

Kattegat viste sig fra sin bedste side, og fiskeriet var fantastisk. Det er siden blevet til nogle besøg på Kattegat, men fiskeriet har kun brilleret ved at blive ringere. Der er efterhånden ingen kuttere, der sejler med lystfiskere derude, lystfiskerne fanger alt for lidt, til at de gider Kattegat. Nordsøen har med sine vilde fangster snuppet al interessen.

a000135

Der er uden tvivl mange grunde til, at fiskeriet gik så kraftigt tilbage, især torskebestanden er knapt nok en skygge af sig selv.

Trawlfiskeriet er, efter min mening, det absolut mest skadelige, der er sket for Kattegat. Store plove raserer havbunden, frigiver skadelige gasser, og efterlader bunden som øde ørkenområder. Fiskerne påstår vedholdende, at trawlfiskeriet ikke skader, men det strider jo mod al sund fornuft og fotodokumentation.

En type fiskeri, der faktisk har holdt til de tunge trawl, er jomfruhummerfiskeriet, og samtidig er vi med lave priser godt med inde i kampen, når dyrene skal eksporteres. Vi mangler bare lige noget – et lille mærke!

MSC-mærket er efterhånden blevet et anerkendt mærke for en lang række supermarkedskæder. Det er deres sikkerhed for en bæredygtigt fanget vare, så det betyder en lukket eller en åben dør, når man vil ind i disse kæder.

a000138

I min optik kan det på ingen måde lade sig gøre at trawle bunden på en bæredygtig måde, og derfor kan et MSC-mærke aldrig komme på tale i forbindelse med den slags fiskeri. Skulle man tro.
I forgårs kunne jeg læse, at der mellem fiskernes organisation PFPO og WWF var lavet en aftale om at frede nogle havområder. Ingen aner, om de områder havde en seriøs betydning for fiskerne – jeg tvivler – og nu i går kom så den glade nyhed: Jomfruhummerfiskeriet med trawl har nu det eftertragtede MSC-mærke. Det er svært at udlede anden konklusion, end at WWF direkte eller indirekte har udløst mærket, og læser man diverse pressemeddelelser bl.a. Verdensnaturfondens egen, så er de to sager syltet langt ind i hinanden. WWF har med deres arbejde sikret en af de mest belastende former for fiskeri en glorværdig fremtid.

Jeg er rystet! Rystet over at WWF kan tillade sig at give en blåstempling af et åbenlyst problematisk fiskeri! Jeg er grædefærdig over, at MSC-mærket gang på gang viser tegn på at støtte økonomiske interesser.

Fiskeriet kan sagtens lægges om, der kan fiskes med hummertejner i stedet. Kvaliteten vil endda stige markant. Det ville prisen nok også, men hvad så? Er vores natur nu igen mindre vigtig end ussel mammon?

a000134

Jeg håber inderligt, at tiden vil ændre tingene – at menneskeheden vil indse, at vi ikke kan blive ved med at drive rovdrift, og at de ellers respekterede miljøorganisationer kan modstå små sejre i deres fiskeri efter nye medlemmer.

Indtil da – LAD VÆRE MED AT SPISE DANSKE JOMFRUHUMMERE!

Søren Sørøver – med røde kogte ben

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Tvivlsomt MSC-mærke

  1. Riborg Dæhnert siger:

    Hvad med jomfruhummere fra Læsø … er de også fanget med trawl?

  2. henrik siger:

    Hej – godt indlæg sørøver – jeg skal nok holde mig fra danske jomfruhummere og skrive til WWF.

    Noget andet – så denne den anden dag på DR2 – dette er også en dobbelt skandale. Fordi fiskerne kan ikke sortere deres fangst, så fanges alle typer fisk i trawl, og efterfølgende sorteres de fisk fra, som de ikke har en delkvote på – døde fisk for millioner sendes tilbage i havet, som kunne, hvis de ikke var blevet fanget, have været med til at forøge bestanden. I stedet dør de grundet et kvotesystem som halter – men hvordan kan det løses – nye fangstmetoder der kan sortere fiskene – den er svær !!! – men noget skal gøres – det er begrædeligt at se en torsk på 15 kg bare smides i havet til forrådnelse, eller som føde for krabber…….

    se udsendelsen her: http://dr.dk/tv/se/hughs-kamp-for-fisken/

    mvh. henrik

  3. Henrik siger:

    Skriv på WWF’s hjemmeside at dette er en skandale

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s