Fremtidens landbrug – både Dan og jeg mener noget

DSC_18600001

I går kørte Sørøveren og jeg til Ikast. Solen skinnede, sneen funklede og vejene gennem Jylland lå øde.

DR forventer et kommende folketingsvalg, og de er allerede i gang med at producere valgrelaterede indslag.

I Ikast er der en gade med et klædeligt udsnit af den danske befolkning, og de har fået til opgave at prioritere statens finanser og mangel på bløde værdier gennem en kort række udsendelser.

Det kommer også til at handle om landbruget, fordi et par af gadens beboere er bekymrede for den herskende landbrugsdrift og følgerne deraf.

Sørøveren og jeg var inviteret for at snakke og svare på spørgsmål vedrørende metoder, fordele og ulemper, så de landbrugsbekymrede var rustet med forskellige argumenter til aftenens møde med hele vejen.

Det handlede om vidt forskellige emner – forædling, eksport, arbejdspladser, sprøjtegifte, husdyr, antibiotikaresistens, randzoner, natur – eller mangel på samme, æbler, GMO-soja og nogle appelsiner som den ene beboer havde gemt siden forrige jul. Uden de af den grund gik til.

DSC_19120001

Den seneste udgave af kvartalsmagasinet Global Økologi handler også om fremtidens landbrug.

På side 16 og 17 har fødevareminister Dan Jørgensen skrevet om den fortsatte vækst indenfor landbruget med udgangspunkt i et copy/paste af Landbrug & Fødevarers opgørelse over fødevareklyngens betydning for nationens økonomi. Vækstønskerne går både i en økologisk og i en konventionel retning. I den konventionelle afdeling skal fremtidens regulering tage udgangspunkt i, hvor meget “landmanden” påvirker naturen, og ikke i hvor mange dyr han har i stalden. Fødevareministeriets Månegrisprojekt fremhæves som vejen frem.

Der er også lovord om kontrolsystemet “I dag er dansk fødevarekontrol blandt de bedste i verden og både produktion og eksport er blevet helt afhængig af den forbrugertryghed, som følger af kontrollen.”

Herfra vil man gerne minde om de mindst 12 mennesker som døde i sommerens rullepølsehelvede, samt den ukontrollerede udvikling i spredningen af svine-MRSA.

På side 18 og 19 har overtegnede skrevet om nødvendigheden af minus-vækst indenfor det industrielle landbrug med udgangspunkt i de påvirkninger, som erhvervet påfører dyr, mennesker og natur.

Du kan læse både Dans og min artikel hvis du følger linket HER.

Flere grise i tætsluttende stalde er – uanset miljøbelastning – uanstændigt
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Fremtidens landbrug – både Dan og jeg mener noget

  1. Jannie Holm - Petersen siger:

    Utrættelige Søren og lone.reklamerer meget for din bog om fødevarer lone.en der burde ligge i hvert eneste hjem.håber virkelig at i bliver ved med at holde gnisten

  2. Charlotte siger:

    Hej Lone
    Der er meget vi kunne snakke længe om her;o)….. Jeg har bare et enkelt – fuldstændig debatten uvedkommende – spørgsmål. Hvorfor går der stadig gæs rundt? Vi har selv landbrug men aldrig haft fjerkræhold – og så kørte vi forbi et sted hvor de også havde mange gæs på marken – hvorfor er de ikke blevet til julegåse?? Mvh Charlotte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s