Hen over diger trimlende

DSC_18460001

Der er ikke meget friskt græs i Fåreland.

Eller vår i pelsens hår.

Kun blink – blink fra sneflokke der kommer vrimlende.

Og så er der høns til afpyntning.

Som skudt ud af en konfettikanon fordeler de sig over det hele. Topper festen.

Hver dag bæres en balle hø ind til dyrene.

De spiser af den, mens man bevæger sig igennem flokken. Når bindegarnet tages af, byder blandingen af urter, kløver og græs med en tør raslen på sommer.

Dufter af sommer.

Det er noget stikkende stift stads, alt det tørrede planteværk, men fårenes bløde muler kører behændigt tot efter tot indenbords.

Hønsene finkæmmer høet for spændende frø og hengemte insekter.

DSC_18480001

Der er en stadig kaglen og samtale om gevinsterne, akkompagneret af de drøvtyggende får som bøvser hørligt.

Meget smukkere bliver det ikke
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Hen over diger trimlende

  1. Lis Simonsen siger:

    Nogle fantastiske billeder,og den stemning når dyrene spiser og hygger sig giver bare en ro.

  2. Karen lagoni siger:

    Jeg er vild med den stemning Åkjær kan fremdrive med ord. Jeg mindes mine barndoms vintre. Bagom møddingen, koldt og bidende. Den varme stue og fars fortællinger altid med lidt Åkjær blandet i. Jeg er vild med hans erindringer. Det er fra en anden tid…. Ikke så langt væk.

  3. Ja Lone kan noget med ord og billeder. Skøn bog dit link fører til for Jeppe Aakjær kunne bestemt også noget og jeg skal da på biblioteket og låne nogle af hans bøger, – dem har jeg aldrig taget mig tid til at læse.

  4. finn birkholm-clausen siger:

    Så blev det endelig vinter. Om end kun for en enkelt dag eller to. Med sortkål i haven og rødbeder i kulen.

  5. Kirsten Beck siger:

    Kære lone l. Jeg bliver helt rørt. Som du kan skrive det. Kirsten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s