Frøindkøb

Det er et ganske uroligt vejr.

Blæsten suser, hiver, slider og trækker.

Også indeni én og det gælder både mennesker og dyr.

Gårdhundene venter bare på ro.

Man må finde noget indendørsarbejde, og hvad kan være mere velvalgt end at kigge på frø til den kommende sæson i køkkenhaven.

DSC_05550001

Planlægge afgrøder. Drømme om noget grønt. Alt det der kan spises.

Nogle frø er gemt fra sidste års dyrkning. De er tørret forsigtigt, lagt i foldede kaffefiltre og nogen har været så langt fremme i gummistøvlerne, at der er skrevet navn på hver enkelt lille pakke.

Andre frø skal bestilles – nogle gengangere, andre nye spændende muligheder.

DSC_06230001

Der er en række gode internetforretninger, som forhandler frø. Du får – igen igen – nogle links her, men hvis du kender andre anbefalelsesværdige, så skriv dem endelig i kommentarfeltet, så vi alle kan få glæde af det gode.

Her på gården skal alle indkøbte frø være økologiske – det er noget med EU-kontrol. I det følgende er frøbutikker både med konventionelle frø, økologiske og biodynamiske – så må du selv finde frem til dem, du har brug for:

Frøbutikken.dk

Kerneliv.dk

Fuglebjerggaard

Gourmetgarage.dk

Urtegartneriet.dk

Thompson & Morgan

Bjarnes frø og planter

Stormy Hall seeds

Og så er der Frøsamlerne, som absolut skal have et medlemsskab herfra. Det er på tide, og kun almindelig uoverskuelighed i tilværelsen er skyld i, at det ikke er blevet langt før.

Er det ikke tidligt at bestille frø – tænker du måske – her en måned inde i vinteren.

Og jo, du har ret. Det er tidligt for langt de fleste frø, men særligt chili skal i jorden snart for at give god høst midt på sommeren, og så kan man ligeså godt få det hele sendt på én gang.

DSC_06840001

Hvis du får fat i chilifrø, finder du her en slags vejledning til såningen.

Så er det bare at drømme videre
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Frøindkøb

  1. Lene Nielsen siger:

    Har kig på dette sted men har ikke prøvet det: http://www.laurasorganics.co.uk/

  2. Se nu hvad du satte i gang, Lone. Har i dag impuls-bestilt for 300 kr frø… og der er muligvis et par af dem, som ikke er strengt nødvendige, men mere i kategorien “kunne være sjovt at prøve” 🙂

  3. Michael siger:

    http://organiccatalog.com er et af mine faste Indkøbs steder 🙂

  4. Anne siger:

    solsikken.dk

  5. karen keinicke siger:

    Franchi Seeds of Italy 1783. Utroligt udvalg – også øko. Store frømængder i poserne. Gode resultater i haven. Bønner i utallige typer, som alt andet dejligt :o)
    Karen Keinicke

  6. Uglemor siger:

    Jeg vil også bidrage med et svensk frøfirma: http://runabergsfroer.se/ De er helt fantastiske!

Der er lukket for kommentarer.