Kan uanstændighed sikre en god alderdom?

DSC_91930001

I dag skal det handle om pension.

Åh nej – tænker du måske og lægger røret på. Eller hvad man nu gør.
Åh jo – må man sige herfra og være nødt til at fortsætte.

Ser du – pensionsselskaber er en slags sparegrise med hul i bunden. Når forventningsfulde mennesker stopper penge gennem sprækken foroven, ryger kronerne igennem og spreder sig ud over hele verden.

Mest af alt til de dele af verden som giver et økonomisk overskud retur, og på den måde forventes pengene at yngle og give en god alderdom for opsparerne.

Kan penge rent faktisk yngle, eller er det noget, man siger, fordi det lyder pænt?

De fleste danske pensionskasser er meget optagede af, at ting er pæne. De erklærer sig enige i FNs principper for ansvarlige investeringer og tilføjer endda en egen politik indenfor området.
En betydelig del af pensionskassernes investeringer går gennem såkaldte eksterne fonde og investeringsforeninger, men uanset hvem der forvalter pengene – altså også de eksterne stråmænd – skal ansvarligheden håndhæves.

Sådan da.

Hvor det er belejligt i hvert fald. Hvor det er synligt måske.

Og nu er det takket være ihærdige menneskers indsats synligt, at bl.a. PFA, ATP, PKA, Nordea Liv & Pension, Danica, Jurister og Økonomer (JØP) og Danske Civil- og Akademiingeniører (DIP) har investeret i verdens største producent af giftstoffer Syngenta. Omtrent 280 millioner danske kroner er der lagt i firmaet i 2014.

Det i sig selv kan man mene om, hvad man vil.

Det bliver værre endnu, så vent bare med at mene noget.

Syngenta er også frøproducent – den 3. største i verden, og frøene er som udgangspunkt hybrider, hvilket vil sige, at de er førstegangskrydsninger af to rene linjer. En landmand kan så dem én gang, høste og sælge avlen. Avlen kan ikke bruges som ny såsæd, da egenskaberne vil stritte i alle mulige retninger. Modsætningen hertil er frøægte sorter, der giver nye planter med forældregenerationens kendetegn.

De frøægte sorter har man brugt over store dele af kloden generation efter generation. Hver gang noget blev høstet, blev noget spist og noget gemt. Gemt til at så næste år, så maden var sikret.
Det er en holdbar og fornuftig måde at leve på, men den genererer ikke vækst og overskud til dem, der har rigeligt i forvejen.

Der skal mere til, og derfor er Syngenta gået hårdt til værks i blandt andet Indien. Lokale Syngenta-agenter tilbyder landmændene hybridsåsæd, tilhørende sprøjtegifte og kunstgødning som lån. Og det er ikke på familievilkår men derimod med rockerrenter.

Mellem 36 og 60 % i rente typisk.

Så når den indiske landmand/kvinde står klar med høsten, tager Syngenta-agenten broderparten og efterlader familien med noget, der ligner et underskud. Næste sæson er der ikke råd til at købe ny såsæd, kunstgødning og sprøjtegifte, og derfor må der lånes af kemikalievirksomheden igen. Med renters rente.

Og håbløs gæld til følge for mange. De personlige omkostninger giver sig selv – dem vil vi ikke vade rundt i.

Løftet om de nye udbytterige afgrøder – hovedsageligt majs – får indiske landmænd til at gå væk fra tidligere tiders vekseldrift og selvforsyning i alsidige landbrug. Væk fra at gemme egne frø, bruge husdyrgødning og dyrke uden gift.

Efter relativ kort tid viser det sig, at jorden udpines. Mængden af kunstgødning må øges og det samme med antallet af giftsprøjtninger. Naturen tilpasser sig og favoriserer Syngentas økonomi.

Danwatch har lavet en fremragende rapport om emnet, og organisationen skriver bl.a. ” Syngentas udlånspraksis er ifølge den indiske organisation Fair Labor Association i strid med indisk lovgivning om tvangsarbejde, da de høje renter og gælden tvinger bønder og landbrugsarbejdere til at arbejde for én arbejdsgiver, og dermed mister de friheden til at arbejde og producere for andre.”

De danske pensionsselskaber kan ikke undskylde sig med, at det langt hen ad vejen er eksterne forvaltere, som står til regnskab for, hvilke virksomheder der investeres i.
Eller, det kan de godt, men det skal de ikke slippe afsted med.
Det svarer til slagteriselskabet Danish Crowns lønundertrykkende brug af kolonnearbejdere fra de tidligere østlande – formidlet gennem registrerede og overenskomstregulerede arbejdsledere i Tyskland og derefter udnyttet med slap moral på virksomhedens opkøbte afdelinger i udlandet.
Ansvaret forsvinder ikke, fordi man skubber en ludobrik ind foran.

Det synes urimeligt, at mennesker, der ernærer sig ved ærligt arbejde og fornuftig opsparing, uforvarende kommer til at lægge deres penge i giftproduktion og grov udnyttelse af vanskeligt stillede artsfæller.

Hvor megen elendighed kan man basere sin alderdom på?

Man må spørge sit pensionsselskab for at få svar
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

12 svar til Kan uanstændighed sikre en god alderdom?

  1. henrik Larsen siger:

    Kære Henrik,

    Tak for din henvendelse og opfølgning vedr. vores investeringer i selskabet Syngenta.

    Jeg beklager at jeg ikke har haft mulighed for at opdatere dig vedrørende vores undersøgelser af Syngenta før nu. Som vi har nævnt i vores tidligere korrespondance, er det en sag, vi tager meget alvorligt, og derfor har vi også brugt en del tid på at få undersøgt forholdene, som kom frem omkring selskabet ved årsskiftet sidste år. Vi ønsker ikke at bidrage til konventionsstridige og ulovlige aktiviteter. Derfor samarbejder vi med en ekstern samarbejdspartner, GES, der screener selskaberne i vores aktieportefølje for, om de overtræder de internationale konventioner. I situationer som denne, hvor der kommer nye oplysninger om et selskab, er en del af vores procedure, at vi får GES til at undersøge forholdene, og samtidig tager vi også selv kontakt til selskabet.

    PFA har investeret i Syngenta siden 2012 og har løbende haft dialog med selskabet. GES har tidligere analyseret selskabet og vurderet, at de gennem samarbejdet med Fair Labour Association i Indien arbejder med at forbedre forholdene i deres leverandørkæde. På PFA’s opfordring har GES foretaget en ny undersøgelse af forholdene hos Syngenta. Undersøgelsen har bl.a. inkluderet dialog med selskabet og Fair Labour Association i Indien. Derudover har PFA også selv været i dialog med Syngenta og har bl.a. haft møde med repræsentanter fra selskabets ledelse. Herefter har PFA’s RI Board fornyligt vurderet sagen i sin helhed.

    Den eksterne analyse og PFA’s egen dialog med selskabet har vist, at selskabet gerne indgår i en dialog om forholdene samt har igangsat aktiviteter bl.a. i samarbejde med Fair Labour Association i Indien. Det bevirker, at PFA fortsat har tillid til dialogen med selskabet, og vi vil følge det arbejde, de igangsætter i Indien.

    Det er således en længere proces, hvor PFA løbende vil vurdere fremdriften i de aktiviteter, Syngenta igangsætter.

    Jeg håber, at dette svarer de spørgsmål, du måtte have, ellers er du velkommen til at kontakte mig.

    Med venlig hilsen

    Mette Vadstrup
    CSR Manager – Public Affairs & CSR
    Koncernkomm. & Public Affairs
    T: 39 17 61 67 – M: 24 88 41 04 – E: mev@pfa.dk

  2. Henrik Hauberg siger:

    Tak for din henvendelse om PFA’s investeringer.

    PFA investerer på vegne af 1 mio. kunder. Vi tager det betroede ansvar alvorligt og anerkender, at vi har et samfundsmæssigt ansvar, når vi forvalter en stor pensionsformue. Derfor har vi også politikker og retningslinjer for ansvarlige investeringer, der er baseret på internationale konventioner og standarder, herunder de seks FN-understøttede principper for ansvarlige investeringer og FN Global Compact’s 10 principper.

    PFA ønsker ikke at bidrage til konventionsstridige og ulovlige aktiviteter. Derfor screener vi løbende, via samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, selskaberne i vores aktieportefølje for, om de overtræder de internationale konventioner.
    Finder vi at selskaberne handler ulovligt, så indgår vi, som aktiv ejer og ansvarlig investor, en dialog med selskaberne om at ændre deres adfærd. Sker dette ikke, er det PFA’s Responsible Investment Board, der i sidste ende vurderer, om selskabet skal frasælges og ekskluderes.

    PFA har på nuværende tidspunkt investeringer i Syngenta og derfor tager vi den nyeste research i form af film og rapport fra DanWatch meget alvorligt. Vi har allerede bedt vores screenings- og engagementselskab om at undersøge forholdene og kontakte Syngenta om de forhold, der sættes fokus på i rapporten. Det er en del af den procedure vi har, og vi afventer nu svarene fra den undersøgelse. Herefter vil vi vurdere om, hvorvidt det er muligt at føre en videre dialog med Syngenta eller vi træder ud af investeringen.

    Med venlig hilsen

    Mette Vadstrup
    CSR Manager – Public Affairs & CSR
    Koncernkomm. & Public Affairs
    T: 39 17 61 67 – M: 24 88 41 04 – E: mev@pfa.dk

    Sundkrogsgade 4, DK-2100 København Ø, T: 39 17 50 00, http://www.pfa.dk
    ________________________________________

  3. kirstenhelbak siger:

    Har spurgt mit pensionsselskab PFA om de investerer i Syngenta. Venter nu spændt på svar.

  4. Farmer siger:

    Jeg har altid opfattet de tvungne pensionspenge som en omdøbt statsskat. De penge ser vi aldrig igen og vi er sat helt udenfor indflydelse på investeringsområdet.
    Indbetaler så lidt som muligt til pensionsordninger og indretter i stedet tilværelsen, så folkepensionen til sin til rækker. Så harmes man ikke over, slipsedrengene leger Karl Smart med ens penge.
    Som Finn skriver: Urtehave og jord til to får og lidt gæs.
    Så er der til sin tid kun omkostningerne til gigtpiller tilbage at dække.

    I øvrigt er hybrider rigtig godt i mange sammenhænge.
    Du har jo også selv gavn af dine hybrid-høns, Lone. De hybrid-høns lægger langt flere æg pr. opfodret kg. korn end mine landhøns.

  5. Eva siger:

    Så gjorde du det igen Lone, satte noget i gang –
    både i mine tanker og dem jeg deler dem med.
    Ligesom alle der læser med her – jo sikkert har det 🙂

  6. Lone G siger:

    Rystende !! Godt det kommer frem – så kan vi håbe på at mange vil spørge pensions selskaberne 😦

  7. Frønørden siger:

    Da jeg skulle have et overblik over mine forskellige pensionordninger gennem livet, bad jeg banken om at det jeg skulle invistere i var GMO fri, det kunne de ikke levere????

  8. salling48 siger:

    skulle være 2015 og 16

  9. Hanne siger:

    Godt ramt -igen -Lone. Minder mig om hiden dag hvor jeg satte en demonstration op paa Aarhus Universitet for at protestere over den paene rector’s, tilmed teolog, lune bestyrrelsespost hos Cheminova. Alle mine medstudenrende var iogforsig enige, men ingen dukkede op. Det regnede.!!

  10. finn birkholm-clausen siger:

    Næ vi de fattige kan også spise ordentlig mad. Er en fattigrøv fra 17. kartoffelrække. Bor på en nedlagt gård langt ude på Lars Tyndskids mark. Vi har egen stor køkkenhave. 1½ ha med permanent græs – til vore 6 får. . Vi har gamle danske landænder, dværghøns, fasaner, duer og så er jeg jæger. Vi dyrker det meste af vore grønsager, bruger egne bær og frugt. Og fremstiller det meste af vort kødforbrug . Dog tilsat en kvart frilandsgris. Med egen indsats når man langt. Kræver dog lidt jord – ikke nødvendigvis 1½ ha. Men glæden ved selv at tage ansvar for maden – den strækker langt. GODT NYTÅR – også til de fattige

  11. Runaruna siger:

    Vi bor ikke i et frit land! Vi er tvungne til at spare op til vores alderdom gennem pensionsselskaber! Vores løn bliver fradraget pensionsbetalingen! Man kan ikke påvirke pensionsselskaberne på nogen måde….kun hvis det bliver offentliggjort hvad der foregår! Så godt gået at gøre opmærksom på det! Hele cirkus med pension er ikke for at give os andre flere midler i alderdommen! Det bliver modregnet alderspensionen! Vi er ikke andet end malkekøer selv, her i vesten! Hele systemet ser ud til at være opfundet af ? For at alle mulige andre end ofrene og pensionisterne får flere penge!
    Desuden slår big Pharma og fødevareproducenterne, hjulpet af supermarkederne, os ihjel med deres forgiftede mad, der er oversukrede og fyldte med kulhydrater med mgo, forædlede ting uden nytteværdi som føde for nogen!
    Hvad gør vi i stedet? Køber øko, finder en kilde ude i skoven, spiser kun dyr der har fået den kost de er fødte til og ikke forædlede planter og frugter? Ja, de der har tid og råd! Interessant at vide hvad de rige spiser…..

    • salling48 siger:

      Nu får pensionister det meget hårdere i 51 og 16, da staten tilbageholder et stort, der først bliver tilbagegivet i slutningen af 16. Staten tjener kraftigt, fordi 100000 pensionister er døde, eller cirka 80000 af disse mennesker får ikke pengene retur .. ..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s