Du skal ikke tro – du skal føle

DSC_01220001

Kigger man ud af vinduet her ude på landet, er det mørkt. Ingen åbne vidder og ikke en sjæl i sigte. Man kunne med lidt god vilje forestille sig en scene eller to fra Palle alene i verden. Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogen rent faktisk føler det sådan, og jeg kan levende forestille mig, at det ikke er rart.

Her på gården er vi privilegerede – faktisk en hel del. Ingen af os kommer til at føle sig alene, heller ikke med vores holdninger til både mere og mindre kontroversielle emner.

Der er dagligt dejlige tilbagemeldinger til os på bloggen og Facebook – enkelte der er uenige, og det er der også plads til. Men det er overvejende opmuntrende tilbagemeldinger. Nogle gange kommer posten med en tilkendegivelse fra en af jer, og det glæder os dybt og ydmygt.

Vi er slet ikke i tvivl om, at det kun er en brøkdel, der ytrer sig på vores sider, og at langt de fleste blot læser med, nikker med, smiler, græmmes eller noget helt tredje alt efter dagens budskab.

DSC_01190001

Vi aner ikke, hvor mange I er, men vi er slet ikke i tvivl om, at I er der. Ligesom med så mange andre ting mellem himmel og jord er det ikke nemt at beskrive, så det vil jeg lade være med.

Og så alligevel – for fornemmelsen er yderst håndterlig og konkret. Både landmanden og jeg kan mærke jer. Ingen tvivl om det! Langt inde i vores sjæl kan vi uden tvivl i sindet mærke den varme stemning, som alle jeres tanker giver, jeres opmærkesomme øjeblikke, jeres følelser ved det, vi gør.

Vi bliver flere og flere, der tror på noget andet, noget bedre – for dyr og mennesker. Noget man ikke kan købe for regeringens sidste surt sammensparede vækstkroner. En stemning, en fælles stemme, og når den kan nå os helt herude på den mørke mark, så kan resten af samfundet også mærke den. Mærke jer!

Det er ikke bare os, der er der for jer – at I gider at læse med betyder, at I i lige så høj grad er der for os. Uden jer var vores mål uopnåeligt, men sammen ligger det lige om hjørnet.

Og nu er det vist på tide at få den sentimentale Sørøver ned fra prædikestolen i stormasten, flå romflasken fra ham og sende ham ud og fodre grisene – for selvom vi kan mærke jer over alt, betyder det jo ikke, at pligterne gør sig selv.

Søren Sørøver – fuld af sjælskraft og kærlighed

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

21 svar til Du skal ikke tro – du skal føle

  1. Tina Christensen siger:

    Jeg elsker jeres blog! Fik jeres nye bog i julegave og glæder mig til at komme i gang med den. Kh Tina

  2. Anette siger:

    Juleknus til jer alle ikke mindst Mageløse Minna. Godt at vide, at hun får chancen. I skaber tro på det gode og glæde med jeres livsbekræftende beskrivelser af et autentisk liv med ups and downs – men alt i harmoni med naturens orden.

  3. Gyllan Stensbo siger:

    Vi GIDER læse med, Søren Sørøver og Lone Landmand !
    Godt nytår til jer og tak for jeres daglige, inspirerende billeder og ord

  4. Sys Vad siger:

    I er geniale – og jeg ved at Jeres budskaber når langt omkring. Stemmerne vokser og til slut skal de nok nå Christiansborg……..alene fordi de gir mening. Men bag murene vil man givetvis lade som om man selv er kommet på – for man vil jo gerne tages for at være genial…….so beat it……vi andre ved bedre 🙂 Ha en rigtig velsignet jul med Jeres – og tak for et herligt madmarked. Rejste hjem med en flaske Porti og den er ganske fortræffelig i din eftersmag. Snart må den byttes 🙂

  5. Riborg Dæhnert siger:

    I er ikke alene – vi er mange ligesom jer …. og vi følger jer nøje … og ytrer os på hver vores vis 🙂

  6. Susanne siger:

    Tak for alle gode indlæg jeg glæder mig hver dag til at læse jeres daglige hilsen. Rigtig glædelig Jul og Godt Nytår

  7. Ulla kristensen siger:

    En hilsen fra en der læser med hver dag, i er fantastiske og i rykker.
    Rom blev ikke bygget på en dag, det er en lang rejse, vi kan desværre nok ikke få alle med….
    Meeen….. vi kan da prøve, jeg fortæller alle jeg kender om fantastiske Lone Landmand, når jeg er færdig med at læse den seneste bog, som er fantastisk, bliver den lånt ud til alle venner og bekendte.
    Jeg oplever faktisk at der er en del lytter til budskabet.
    Må glædes over jeg har to børn som tænker som deres forældre, men det er jo nok ikke helt tilfældig😉
    Jeg vil ønske jer begge en dejlig jul og et fantastisk og godt nytår🎉
    Tak fordi i er der, i gør en kæmpe forskel.
    Kærlig hilse Ulla

  8. Lis Bjerg siger:

    Også her fra en af de tavse som følger jer dagligt.
    Jeg er så enig med de andre indlæg,og vil hermed
    ønske jer begge og jeres kære en rigtig glædelig jul
    og et godt nytår 👍🌲❤️

  9. Susanne Brandt siger:

    Tak for at I kæmper for ordentligheden Lone og Søren … og de hjerteligste ønsker om en glædelig jul ❤️

  10. Connie siger:

    Jeg er også en af de tavse, der hver dag nyder at følge med. Jeg er fuldstændig enig med jer og er fuld af beundring over din evne til at sætte ord på. Tak for fantastiske billeder. Rigtig glædelig jul🎅

  11. Beth siger:

    Jeg er så fuld af beundring for det I gør. At sætte ord og handling i kampen for at overbevise os om, at det er muligt at skabe en bedre verden for natur, dyr og mennesker. I gør det med kraft og vedholdenhed men også med lune, poesi og skønhed. I skaber et billede af en verden hvor ærlighed og ægthed fylder. Den vil vi gerne tro på.. også når julen er ovre. Og Søren Sørøver: tak for gode ord deroppe fra “Stormasten” – der er sikkert et godt udsyn deroppe 😉

  12. Lene siger:

    Jeg er én af de tavse, men læser ALT, og da jeg stod med næsen i kølemontren i Føtex for at finde den økologiske flæskesteg, sendte jeg jer endnu en gang mere end en venlig tanke. Jeg tror og håber på, at I har omvendt mange. Rigtig glædelige jul.

  13. Lone G siger:

    Hej med jer, jeg nyder hver dag at følge jer og jeres kamp på bloggen. Tak for den store indsats og inspiration/opvågning til os – jeg er en af de tavse, men jeres ord formidles alligevel videre herfra. Så glædelig jul fra hende i det nordjyske som er på vej til gårdbutikken efter flæskesteg fra en gris der har rodet med næsen i jorden 😊

  14. Inge B. siger:

    Stor tak herfra, fordi I har så evig ret, fordi I gør noget, og fordi I er så vedholdende. Jeg håber, det vil lykkedes, at få ringene i vandet til at spredes. Så stor opmuntring og opbakning herfra,
    De bedste julehilsner til både landmanden og sørøveren samt familien.
    Glædelig jul og godt nytår,
    Inge Baagøe

  15. Per siger:

    En fornøjelse at læse jeres små budskaber som samlet set er løfter enormt! Glædelig jul! 🙂

  16. Tak for jer, og tak fordi I kæmper!
    Glædelig jul herfra. 🙂

  17. finn birkholm-clausen siger:

    Glædelig Jul. Bare det ene ønske. Glædelig Jul

  18. salling48 siger:

    Tak foreløbig for 11½ måned med stort og småt ..
    Glædelig jul og godt nytår .. ..

  19. johnheartbeat siger:

    Vel talt, men selv et tavst flertal taler….når tid er inde

  20. Solvejg Gyldenstrøm siger:

    Tak, fordi I giver det stemme – alt det, der er så vigtigt, og som så mange af os bare går og mumler lidt om i krogene. Af hjertet tak . for mod, for energi og for hårdt arbejde. ❤ ❤ ❤

  21. Conny siger:

    Har lige siddet og skrevet til dig og vil når det bliver lyst sende posten afsted med en hilsen til dig 🙂

Der er lukket for kommentarer.