Her langt ude på landet kan man godt ønske sig lidt frost.
Bare en smule.
En sprød overflade, funklende krystaller og klar luft.
Glimtende stjerner på jorden.
Dampende ånde i luften.
Røde kinder i solen.
I stedet for regntungt hår, våd termokedeldragt og mudder til lårene.
I stedet for december på den bekymrende måde.
Det gamle drikketrug til gårdens heste står med blomstrende lavendler.
Grøntsagerne i køkkenhaven er i vækst.
Mange æblesorter skal have en kuldeperiode på over 1000 timer med temperaturer under 6-7 °C, for at blomsterknopperne bliver klar til at springe ud.
Det betyder alverden, også i den lille æbleskov, hvis kulden breder sig i januar og februar.
Mængden af hundevand i huset vil aftage.
Og landmandstempoet, især i kurverne, vil også blive væsentligt højere, hvis de øverste centimeter af kloden igen bliver fast underlag.
“Flynder lille, flynder god,
stig op til mig af havets flod,
for min hustru Isabil
vil meget mere, end jeg vil.”
Hun vil gerne bede om lidt frost
Lone
Jeg har spirende solsikker fra fuglefrøene. Men de skal nok få en på skalle engang i marts, når jeg regnede med, at det nu var ved at være forår. Vinter nu ikke om tre måneder ville være dejligt.
Der skal nok komme frost, men måske først i januar/februar. Så fat mod
OK, hunde vand var ny for mig ..
men en god gammel vinter ville være velkommen ..