Leen og tankerne

DSC_92090001

Hver morgen, eller for tiden med det sene lys er det vel nærmest midt på dagen, tager jeg leen på nakken og trasker ud i marken, hvor græsset nu er højest og grønnest. Skærper leen med det medbragte strygestål og går i gang med at lave friskt græs til dyrene.

Som regel hører jeg radio imens. Hvorfor det – tænker du måske – er det ikke bedre at høre fuglefløjt og naturens hvisken. Jo bestemt, men desværre kan man tilføje udluftningsanlægget fra den nærmeste kæmpe svinefabrik, der lyder som en større midtjysk motorvej i myldretid, selvom den ligger 300 meter væk.

Men mest af alt hører jeg radio, fordi jeg er nysgerrig. Som oftest hører jeg 24syv. Det gør jeg for at lære, fordi jeg gerne vil kunne sætte mig ind i, hvordan andre mennesker føler, tænker og agerer.

I går var det første dag med frost, sådan rigtig frost. Alt var hvidt og stift. Det lange græs lå tæt ved jorden, og de glemte mælkekasser, vi brugte som taburetter i vinmarken, stod skrigende grønne i et hvidt landskab. Det påtrykte Arla-logo skar i øjnene, men mælkekassers anvendelighed kan man ikke anfægte. Noget godt er der da kommet ud af det gamle stolte mejeriselskab.

I radioen er der ved denne tid indtil flere gange om ugen et program, der hedder Milliardærklubben. Det handler i bund og grund om handel med værdipapirer. Elektroniske papirpenge som skifter hænder og øjensynligt styrer verden. Om ikke andet så kan man høre, at de styrer livet for de herrer i studiet.

Jeg kigger lidt opgivende på det stive græs. Det ligner ikke noget, der er ret nemt at slå med le. Leen får en sidste tur med strygestålet og styres, med efterhånden ret sikker hånd, igennem græsset. En metallisk knitren lyder så højt, at den overdøver den finansielle verden i radioen, og græsset slipper uden større besvær roden og falder til siden.

Det er til min overraskelse nemt at slå med leen i det frosne græs.

Jeg har efterhånden hørt det omtalte program en del gange og begynder at forstå flere af de ord og termer, de smider om sig med. Jeg begynder også at kunne følge deres investeringsmønster. Langt de fleste råd går på at følge interessante virksomheder i deres elendighed. Holde øje med hvor ringe det går, mens man holder nallerne fra den synkende skude. Lige indtil bedring er i sigte. Når de begynder at kunne lænse skroget for elendighed, så skal der købes. Nu skal pengene investeres, og man kan derefter følge skibet på rette kurs. Nogle gange viser det sig, at skibet, der nu nærmest er usynkeligt, rammer et isbjerg og synges ned i et rent klagekor af investorer, der kan se deres fine værdipapirer gå i opløsning, mens Titanic, OW Bunker eller hvad plimsollen nu hedder, synker.

Som grundprincip handler det vist om at spekulere i andres elendighed og være så dygtig, at man ikke trækkes med ned, når faldet kommer.

DSC_92130001

Der skal slås det, der svarer til en gammeldages Morten Korch balle. Halvdelen slæbes hen til fårene, der ikke har ret meget græs tilbage i deres fold, efter det er holdt op med at vokse, og den anden halvdel skal grisene og kaninerne have.

Selvom det dybest set ikke interesserer mig ret meget om FLSmidth er nede med 0,5 i dag, og Royal Unibrew er oppe med 2, så lytter jeg intenst til de mennesker, der sidder og fortæller med passion om det. Jeg kan ikke andet end undres over, hvor forskellige vi er. Mig med leen og de herrer i den anden ende ved sendemasten. Og vi lever endda i samme verden, om ikke andet så fysisk.

Jeg underkender ikke nødvendigheden af investorernes penge i det økonomiske marked, og så alligevel kan jeg ikke rigtig forstå alt det gode i at profitere på noget arbejde, som andre dybest set udfører. Forskellige er vi, og som jeg står der på en frossen mark, må jeg bare erkende, at vi er på helt forskellige steder i samme kæmpe, store verden. Jeg burde måske stå og føle mig lille og ubetydelig, men intet er længere fra den følelse, jeg står med.

Hvis ikke jeg slår det græs, så vil vores dyr mangle det, måske ligefrem sulte, og det gør mig til verdens mest betydningsfulde – om ikke andet – så i min verden.
I morgen tidlig står jeg der igen, med leen og strygestålet, lyden af får der plager for en dynge frisk græs, virkelighedsfjerne mennesker i radioen, der kun er fjerne fra min virkelighed, men midtpunktet i deres egen.

DSC_92330001

Som jeg slæber græsset og leen med ind i laden, er dagens dybsindige konklusion klar:

Det er slet ikke så slemt som frygtet at slå sit foder i frost.

Søren Sørøver med rim i skægget

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Leen og tankerne

  1. Sådan er verden så mangfoldig. Jeg hører også, nu og da investerings folkene. For mig en anden verden, end min egen. Jeg holder mig i det småtte. Har intet at investerer med, for eller mon hvorfor. Er i det hele taget mest til P1, de taler i et mindre oppisket toneleje.
    Jeg kan stærkt anbefale Arabiske stemmer f. eks. Det er sgu også en helt anden verden, men vedkommende trods alt.
    Glæder mig til vi ses i weekenden.

  2. Conny siger:

    Så fik du lige Benny Holst til at synge sin merværdisang for mit indre øre 🙂

  3. finn birkholm-clausen siger:

    For at tro på fortsat vækst i en verden med faste grænser, skal man enten være økonom eller idiot.
    Hvordan i al verden kan man fortsætte et økonomisk system ved at gældsætte sig til op over gyllletankens rand. Værdipapirerne er kun noget værd så længe nogen tror på dem. Ellers er de værdiløse. Prøv at spise dem – til en forskel.

  4. salling48 siger:

    Et morsomt/eftertænksomt indslag i dagens dont. Vi har alle vores at rode med .. ..

  5. Helena Drewes Bollesen siger:

    Klog Sørøver… Sidder i Rusland hvor rublen er falder og falder og ingen kan give mig en fornuftigt forklaring på hvordan noget der var 5 liter olie værd i går, i dag koster 10 liter olie. Hvem bruger energien i de ekstra 5 liter olie. Og er det måske fordi det hele tiden har været 10 liter olie værd, men holdt kunstigt nede? Det er der nogen der siger… og der bliver sagt meget, men jeg mangler stadigt noget fornuft. Godt der er en Sørøver med en le et sted derude der fodre sine dyr, og at han og Landmanden spreder lidt fornuft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s