I dag skal der skrives skilte

DSC_82630001

Måske husker du den store mostpresse.

Den grønne flagermus der tog æbler ind på den ene side og gav generøse strømme af friskpresset most på den anden.

Langt mere most end man selv har behov for her på gården.

Heldigvis vil andre også gerne drikke de livgivende dråber, og Malling Kro har bestilt en samling flasker. I dag skal der skrives skilte, pakkes og leveres.

DSC_82350001

Nogle undrer sig over, at vi gider skrive på alt, hvad der sendes ud af huset.

Men det er egentlig det mindste af arbejdet.

Når vi har lagt så megen tid i at passe planterne, plukke, forarbejde, lagre og færdiggøre produkterne, så er det en ubetydelig nullermand i det store univers at sende varerne afsted med en signatur.

DSC_82670001

Og den fortæller om håndarbejde
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til I dag skal der skrives skilte

  1. Birthe siger:

    Kære Lone

    Bliver glad indeni bare ved at se billederne af den lækre most med de håndskrevne hilsner.

    Er sikker på Jeres kompas vender rigtigt!!!

    De bedste hilsner
    Birthe

  2. Dorthe siger:

    Hej Lone og Søren!!

    Skylder jer så meget TAK !!!!

    Har jo længe læst med her (flere år nu) og lææææænge været ved at flippe ud af madlede og været i tvivl om hvad og hvordan vi skulle indrette vores husholdning, læs fødeindtag.
    ENDELIG tog vi her en vigtig beslutning, meget inspireret af jeres virke og informationer;
    vi smed ALT dyrket konventionelt ud……………….og IND kom økologi og dyrevelfærd.

    NU spiser vi igen “normalt” og NYYYYYYDER de få bider lækkert kød vi under os selv, for vi har set hvordan dyrene lever, der hvor vi handler.
    Det kan ikke beskrives hvor LÆKKERT det smager og GODT det føles!!!

    TAK Lone og Søren for jeres inspirerende livsform og lyst til at dele med os!!
    Glæder mig meget til den nyeste bog, der vistnok kommer til at ligge under træet til mig,
    ellers køber jeg den selv 🙂

    Hilsen
    Dorthe

    • Lone Landmand siger:

      Kære Dorthe

      Tak.

      Vi blev inderligt glade over at læse dine ord. Og det glæder sådan at vide, at I får noget at spise, som gør Jer godt, og at de dyr,der bliver til mad har anstændige vilkår. Det gør alverden til forskel!

      Tak fra os 🙂

  3. Conny siger:

    Jeg tror, det er som at sætte mærker på julegaver – man har gjort sig umage og håber, modtageren bliver glad for indholdet 🙂 Jeg glæder mig til at komme på posthuset i dag, der skulle gemme sig en pakke fra Brandbygegaard bag lugen 🙂

  4. Ja den gode hjemme pressede most er rent guld. Jeg oplever ofte her, at mænd som kan lide en snaps og øl til jagtfrokosten, vælger mosten. Som værtinde gave er det også meget populært. Fint med varerdeklaration på de gode sager.

    • Farmer siger:

      Vi må se at få den der grønne flagermus til Nordfyn næste år. Så kunne vi mødes et centralt sted med plads til Flagermusen og tailerne og så presse til den store guldmedalje.
      50-100 liter er ok med håndkraft; men der er langt større mængder æbler i spil.
      Det er vist de gutter her, som Lone og Søren har haft på besøg:
      http://mobilmost.dk/
      Kunne det måske kombineres med Melby Byloppemarked sidste lørdag i september?

      (Undskyld, Lone og Søren, at jeg bruger bloggens kommentarfelt til lidt “udenomssnak”.)

  5. Eva siger:

    Det ligner det der er – guldet i flasken – den rene uforfalskede gudedrik.
    Glæder mig til at smage på det ( og alt det andet ) til jeres julemarked. 😀
    Hilsen fra Eva, der er kommet til side 35.
    Og allerede har droppet margarine og maizena madfløde.
    Ud med det……
    Og ind med smør og olie og god fløde.

Der er lukket for kommentarer.