6 grise er den perfekte kuldstørrelse

DSC_77880001

Måske husker du Magre Magda, Kjetil og de andre grise.

En af de andre – du ikke har set endnu – er Mageløse Minna.

Minna var temmelig drægtig, da hun flyttede til gården, men ingen vidste, hvor tæt på fødsel der var tale om.

Hun kom fra en sti indendørs og fik også sådan én her. Midlertidigt selvfølgelig.

Natten til i forgårs begyndte Minna at ommøblere grisestien. Hun samlede høet til en slags podium og lagde sig selv på toppen. Uden nogensinde før at have prøvet den slags.

Om morgenen lå der 6 små grise og diede på den ene skråning, og Minna sagde nye lyde, hun aldrig havde brugt før.

Fortalte om fred og fordragelighed samt fare på færde blandt andet.

DSC_77820001

De små stribede grise forstår det hele. Når alt er roligt, tripper de nysgerrigt rundt, når Minna grynter stødende og hårdt samler de sig i en tryg klump.

Første morgen lå en af smågrisene lidt underligt, og jeg ville lige kigge til den.

Den var fin og frisk og gav et lille hvin.

Med samme hastighed som når en NASA-rakat styrter til jorden, snurrede moderdyret væk fra madkrybben og fløj ved hjælp af en hidtil ukendt vandret virkende tyngdekraft direkte i retning af mig.

Minna satte hjørnetænderne i den øvre del af låret, og det var fuldt ud berettiget. Ingen skal pille ved ens afkom, og findes bedre moderegenskaber end dem, hvor man går i flæsket på potentielle skadevoldere?

Takket været min evindelige lave kropstemperatur og det medfølgende nødvendige udstyrsstykke i lag-på-lag-beklædning, gik tænderne ikke igennem, men afsatte kun et sjældent set blåt mærke.

Det værste er nok, at min karriere som benmodel kan være slut. Før den begyndte endda.

Nu handler det om at finde nye drømme fremfor at dvæle ved de gamle.

Måske skal jeg bare blive landmand
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

14 svar til 6 grise er den perfekte kuldstørrelse

  1. I de par år vi har haft naturlige uldgris på græs og mudder, har vi ikke haft problemer, med at må komme til de små. Vi gør altid soen opmærksom på os først og fodre hende lige inden vi kigger til ungerne. Vores uldgrise er så rolige og trygge ved os, at de acceptere at vi kigger til ungerne. Det er dog gensidig respekt, da vi lytter til hendes grynt og respektere når hun beder os om at træde tilbage. Mon ikke din so famder lidt til ro, når hun lige lærer det hele at kende, i har jo ikke haft hende så længe.

  2. Farmer siger:

    DU VAR HELDIG DENNE GANG. Gå aldrig ind mellem en so og dens grise!
    Det drejer sig hverken om at bruge jernbure eller tilpasse dyrenes kropsform.
    Det drejer sig om at soen bruger sit instinkt og at du skal (undskyld) bruge din hjerne.
    En so er en ren dræbermaskine, som vil gøre ALT for at beskytte sit afkom. Sørg for at have soen adskilt fra grisene, inden du går derind. Hav to stier ved siden af hinanden og lok så soen ind ved siden af med lidt mundgodt.

    Det var dødsens farligt, det du gjorde. -Og i øvrigt ekstemt stressende for soen.
    Jeg har selv haft frilandsgrise engang og oplevet, at en so var så stresset efter nødvendig behandling af en nyfødt gris, at hun åd halvdelen af sit eget kuld.

    Lov mig at passe bedre på. Det kunne være gået grueligt galt!

  3. Lone siger:

    Udover at være landmand, forfatter mv. er du en fantastisk dyrefotograf.
    Thumbs up for dit svar til Finn.

    Vil lige sige, at jeg siden december 2013 har bagt vaniljekranse efter din skønne opskrift. De er perfekte hver eneste gang. Tak fordi du deler.

  4. Finn siger:

    En rigtig griseavler ved at man ikke bare går ind til en ny faret so og tager hendes grise.

    • Lone Landmand siger:

      Kære Finn

      Du ved en del om griseavl ses det også af din kommentar om svine-MRSA.

      Og du har ret her – en rigtig griseavler spænder soen fast i et jernbur, inden avleren tager dens grise og tilskærer deres lemmer, så resten af dyret passer ind i staldsystemet.

      Men en rigtig griseavler vil også til enhver tid – håber jeg – undersøge en nyfødt gris, som ser ud til at have det dårligt.

      Alt godt
      fra Lone

  5. Anette Hansen siger:

    Hvis ikke du skal være landmand, skal du være forfatter – og det er du jo allerede! Jeg kan ikke være mere enig med lunabaermonster 🙂

  6. Marianne M siger:

    “… en hidtil ukendt vandret virkende tyngdekraft …” Man ser det for sig.
    Nu skal man jo ikke grine af andres smerte, – men sikken et fantastisk billede, der blev ud af dine ord. God bedring med det blå mærke og smukke tanker til grissebasserne og deres mor.

  7. Lisa Birgitte Jensen siger:

    De er bare så kære 🙂

  8. Lone, jeg bliver aldrig træt af dine skriverier. Du kan altså noget med ord. 🙂

  9. Lilo Skaarup siger:

    Til lykke med familieforøgelsen……. og blå mærker afsat af grisetænder forsvinder, så der er lyse udsigter for din endnu ikke begyndt karriere!

  10. Helle siger:

    Bedre kunne dagen da ikke starte, tillykke til Minna – og jer 🙂

  11. Anne-Marie siger:

    Dejligt at moder genet er intakt hos den nybagte – det tegner lovende.
    Og så håber jeg da at du vil vil fortsætte med det du gør – for det gør du/i godt 🙂
    God torsdag !

  12. Conny siger:

    Tillykke med de små og god bedring med benet 😉

  13. salling48 siger:

    Bare et forsigtigt spørgsmål: Spiser du aldrig din egen mad ?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s