Julemarked på gården d. 13. og 14. december

DSC_67130001

Måske husker du de to madmarkeder, vi holdt i sommer – i juni og august var der Bondens Marked på gården.

Et utal af glade mennesker var på besøg, udvalgte stadeholdere tilbragte hele weekenden her, og gæssene nappede kun få forbipasserende.

Det var med andre ord en succes, og derfor har vi mod på et marked mere i år – et julemarked.

Den 13. og 14. december fra klokken 10 – 16 begge dage kommer der til at dufte af jul i den gamle trælade. Find den på Alrøvej 77, 8300 Odder

Vi fyrer op under en mægtig gryde glögg, der skal bages æbleskiver, laves suppe, brød og lidt mere spiseligt til julegæsterne, og så bliver der et udbud af gode varer både til julegaver og til almindelig forplejning.

Snart skriver vi om, hvilke stadeholdere og varer du kan finde i løbet af dagene.

Man ved jo aldrig med vejret i december – eller i årets øvrige måneder – så vi forestiller os et mere indendørsagtigt marked denne gang. Hyggeligt og julet på den afslappede måde.

DSC_67310001

Men tager du godt med tøj på og måske også gummistøvler, er der alle muligheder for at gå rundt på gården og kigge på dyr og mudder.

Vi kan godt hegne gæssene midlertidigt ind denne gang
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Julemarked på gården d. 13. og 14. december

  1. Pingback: Besøg i dag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Noget om håndtering af æbler til most og vin | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Lone G siger:

    God ide…glæder mig allerede. Og gæssene 🙂 de kunne holde mig på afstand i sommers, stor respekt for dem – men jeg glæder mig da også til at se dem igen, indhegnede el frie 🙂

  4. Janne Jaaks siger:

    Jeg glæder mig fra nu af 🙂 Hvis jeg gør mig umage, kan jeg måske genkende en høne eller to 🙂

  5. Jeg glæder mig til at komme igen. Tager kurve og andet flet værk med. Så er der jo mulighed for køb af gode julegaver.

  6. Henrik Hauberg siger:

    Julemarked lyder godt – vil der være glutenfri æbleskiver til gløggen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s