Borgermøde om svine-MRSA i Odder kommune – sportshallen var et godt valg, dommerne kunne have været bedre

Forleden aften var der borgermøde i Odder kommune. Fordi der har været en del ballade, ihvertfald i den lokale avis og blandt mindre grupper, omhandlende svine-MRSA-bakterier.

Forskellige medier har fortalt om sagen – du kan bl.a. læse om det her, her og her.

Selve balladen havde karakter af to skarpt optrukne fronter og var mere personlig end faktuel – set herfra.

Den del af festen har vi ikke blandet os i.

Men vi har tidligere skrevet om svine-MRSA på denne side, fordi de forskellige problemstillinger forbundet med epidemien fik alt for lidt opmærksomhed.

Du kan læse et par af de tidligere indlæg her og her. I sommer fortalte jeg noget om svine-MRSA i et program på DR – du kan vist stadig høre det her.

Hvorom alting er, har jeg tænkt mig at bruge en solskinseftermiddag på at skrive om borgermødet og poste det til dig, så du har en rimelig chance for at vide, hvad der foregår. I det hele taget og ikke bare her.

Det er så ved denne linje, du kan klikke dig over på en glamourøs nyhedsside, som kan formidle noget om den kommende weekends dansekostumer, om hvad dansk kultur i virkeligheden er, om trænerskifte og pris, om vejrrekorder i underholdningsformat plus det løse.

Eller du kan læse videre her og få dit humør ødelagt.

Du bestemmer. Jeg skriver bare.

Ledelsen i Odder har ambitioner om at tiltrække tilflyttere. Kommunen har i mange år udvist stor hjælpsomhed i forbindelse med udvidelser af den omfattende svineproduktion. Det svarer til at stå på vandski og lade den ene fod styre mod Anholt og den anden mod Samsø – før eller siden går man lige på næsen.
Det aftryk, det konventionelle landbrug sætter på størstedelen af kommunen, har de fleste nok vænnet sig til, og forholdene har mest af alt blot været tingenes tilstand gennem mange år. Noget man måtte leve med og alt det der.
Med forekomsten af svine-MRSA blev påvirkningen pludselig mere akut og direkte, med erkendte konsekvenser.

Svineproducenterne følte sig pressede af den offentlige stemning (selvom man kan betvivle udbredelsen) og foranledigede gennem landboforeningen borgermødet. Kommunen var den officielle arrangør, og hensigten var at mane til besindighed og sprede et fredsbudskab mellem henholdsvis svineproducenter og øvrig befolkning.
Op til mødet blev det fra forskellig side – bl.a. herfra – anbefalet kommunens ledelse at få sammensat et troværdigt panel, som kunne fremføre de forskelligt rettede meldinger, der findes om alvoren ved svine-MRSA.

Disse velmenende råd kunne man godt se bort fra, og panelet kom til at bestå af følgende mennesker:
Fødevarestyrelsen stillede med den ledende kredsdyrlæge fra FødevareNord – Maren Holm Johannesen.
Statens Seruminstitut sendte overlæge Robert Skov.
Fra Dan Jørgensens Nationale Rådgivningstjeneste kom Tinna Urth – også ansat ved Statens Seruminstitut.
Region Midtjylland gav os overlæge Svend Ellermann Eriksen.

Som en ekstra foræring viste Veterinærdirektøren fra Fødevarestyrelsen Per Henriksen sig på podiet efter de indledende oplæg. Med andre ord var der ikke sparet på bemandingen. Hvad angår titler.

Inden borgermødet holdt landboforeningen et lukket møde for medlemmerne, der efter sigende havde samme formål som borgermødet – at give reel og objektiv information om svine-MRSA herunder risiko, udbredelse og forholdsregler.
Jeg forstod ikke, hvorfor landmændene skulle have et separat møde først – hvorfor den samme information ikke kunne bruges til alle.

Her får du et referat af de fire paneldeltageres gennemgang af svine-MRSA-problematikken.

Maren Holm Johannesen indledte. Hun fortalte om sit arbejde som leder for 70 medarbejdere, hvoraf flertallet er yngre kvinder med børn, og dermed den målgruppe som kunne forventes at være bekymrede over sygdommen.
Vi fik en opremsning af hvilke farer, der lurer på dyrlægerne under arbejdet, og det viste sig, at der er langt mere grund til at frygte almindelige ulykker, fald, vold, stress og trafik end noget andet. Med hensyn til sygdomme blev en række langt mere alvorlige husdyrsygdomme opremset, og publikum blev bedt om at række en finger i vejret, hvis de havde en undulat. For papegøjesyge er langt mere farlig end svine-MRSA, fik vi at vide. Derefter blev borgere med hund bedt om at række en finger i vejret. Kontakt med hunde kan overføre rævens lille bændelorm, og den er langt farligere end svine-MRSA. Forstås. Det var en meget pædagogisk måde at tegne et letforståeligt billede af, i hvilken retning ens bekymrede tanker skulle gå, men jeg sad og havde en fornemmelse af, at enten var kredsdyrlægen gået forkert, eller også var jeg. Eller måske var jeg bare for gammel til at sidde i klassen.

Det blev – endnu en gang – fastslået, at kontakt med dyr altid vil indebære en risiko for smitte, og at det handler om ikke at være bange men blot påpasselig med hygiejnen. Eksempelvis medbringer dyrlægerne ikke længere printere, computere og den slags i staldene, fordi de ikke kan rengøres for bakterier/støv efter endt besøg.
Hvad så med staldmedarbejdernes mobiltelefoner, som bruges før, under og efter arbejdet, var vi nogle, som tænkte.

Så fulgte en forklaring om, hvilke sygdomme man anser for bekæmpelsesegnede. Typisk virussygdomme som mund- og klovsyge, svinepest, fugleinfluenza, miltbrand m.fl. Nul-tolerance er nøgleordet her.
Og jeg sad og tænkte på, at det ser ud til, at sygdomme, som øger dødeligheden blandt produktionsdyrene – og dermed giver et tab – har høj prioritet med hensyn til bekæmpelse, mens sygdomme som blot bæres af dyrene, smitter mennesker, som så eventuelt dør f.eks. af svine-MRSA, ikke er helt så nødvendige at sætte hårdt ind overfor.

For at en sygdom kan opgraderes til nul-tolerance, skal man kende udbredelsen, have en sikker test, have kendskab til smittevejene, kende til andre faktorer f.eks. antibiotikaresistens, samt have en fælles forståelse om bekæmpelse aktørerne imellem.
Her må man lige minde om, hvor tilbageholdende Fødevareministeriet har været m.h.t. at få screenet de danske besætninger, så omfanget af sygdommen kan kortlægges.
Myndighederne har følt sig presset så langt, at der nu – for ganske nyligt – er udtaget prøver i 200 besætninger. Svarene må vi vente en måneds tid på, fortalte kredsdyrlægen. Hvorfor så længe, fortalte hun ikke. Når der tages prøve for svine-MRSA på et menneske, kommer svaret omgående.

Slutteligt fremhævede kredsdyrlægen det enestående samarbejde mellem styrelsen og erhvervet. Et samarbejde som sikrer, at den danske sygdomsbekæmpelse indenfor husdyrbruget er unik. Når der er penge i det, kan man tilføje.
For at forsikre de fremmødte borgere om, at der fremadrettet arbejdes på sagen, blev to nye tiltag introduceret – en sænket grænse for hvornår antibiotikaforbruget udløser et såkaldt “gult kort” i en besætning, samt nye regler for flokmedicinering.
Og heraf forstod jeg på kredsdyrlægen, at hun godt var klar over, at hele problematikken med udvikling af resistente bakterier hidrører fra et absurd højt antibiotikaforbrug i dansk industriel svineproduktion. Et antibiotikaforbrug den receptudskrivende dyrlægestand ikke har henledt megen opmærksomhed på gennem de seneste mange årtier.

Så langt så godt – næste indlægsholder var overlæge Robert Skov fra Statens Seruminstitut. Måske husker du, at han skrev et brev på foranledning af, at Fødevarestyrelsen bad Statens Serum Institut om at indsamle eksempler på social stigmatisering af personer, der var smittet med MRSA. De indsamlede oplysninger skulle bruges som begrundelse for at hindre offentlighedens kendskab til smittens udbredelse.

Til at begynde med beroligede overlægen os med, at alle med infektionen kommer sig. Efter et spørgsmål fra salen blev det korrigeret, således at man ikke forventer, at de indtil videre 4 døde mennesker tilhører førstnævnte gruppe.
Overlægen fortsatte med at fortælle om stafylokokker. Om at de kan overleve i månedsvis på overflader. Om at besøgende i stalde “taber” bakterierne igen efter få timer/døgn. Det sidste virker som en modsætning til det første, især når man tænker på, at bakterierne må have det bedre i en vært end udenfor.
Om at forurenede hænder er den fremherskende smittevej og at håndvask kan bryde smittens udbredelse. Om at smitten spredes gennem gylle, vand og luft – smitten kan påvises op til 300 meter i vindretningen fra svinestalde. Så hjælper det måske ikke meget, at man går herhjemme og vasker hænder, tænkte jeg.

Overlægen brugte en del af sin taletid på at tale om stafylokokker generelt, og det gav ligesom et billede af, at svine-MRSA er en opkomling i stafylokokverdenen, som ikke rigtig kan gøre sig fortjent til samme opmærksomhed som de andre stafylokokker. Lad os håbe, at karmaklovnen ikke lyttede med.

Næste indlægsholder var spydspisen fra den Nationale Rådgivningstjeneste – hygiejnesygeplejerske Tinna Urth.
Hun fortalte os om, hvordan næsen er udrugningscentralen for stafylokokker, og at smittespredning ofte sker, når folk flytter bakterierne fra næsen til hænderne og derfra videre til andre mennesker. Døde genstande som telefoner, bilrat m.m. kan overbringe smitten.
Derefter fulgte en nøje instruktion i håndvask og slutteligt en demonstration af afspritning af hænder – med hænderne højt, for det var en stor sal, og vi var mange voksne mennesker, som aldrig havde set noget lignende.

Hygiejnesygeplejersken fastslog, at afspritning ikke er noget, hun synes, man skal bruge privat, men mange af os tilhørere var sådan en slags private.

Hygiejnesygeplejersken fortalte, at sundhedspersonale med landbrugsrelationer skal testes to gange om året. Så må man håbe, at hjemmesygeplejersker, ansatte på plejehjem og hospitaler ikke pådrager sig smitten ind i mellem.
Husstandsmedlemmer til staldpersonale i svinestaldene saneres for svine-MRSA, når de konstateres smittede. Staldpersonale saneres ikke, fordi bakterierne vender tilbage, så snart de ansatte/ejerne kommer tilbage i svinestaldene.
Hvordan det hænger sammen med, at hygiejnesygeplejersken igen og igen sagde, at husstandskontakt (et politisk korrekt ord for fysisk tiltrækning antager man) var en sikker smittevej, forstod jeg ikke – så er det vel også forgæves at sanere kærester, ægtefæller og andre i husstandene?
Problemet med de gentagne saneringer af smittede er, at man risikerer, at svine-MRSA-bakterierne udvikler yderligere resistens, så man får færre midler til bekæmpelse til rådighed. Den selektering kan i værste fald sprede sig på hospitalerne.

Det blev fastslået – igen – at det hele handler om, at støvet ikke må komme ud af staldene. Alle skal i bad, skifte tøj, vaske hænder, bruge papirhåndklæder og afspritte hænder – det er indsatsen.
Men hvis det hele handler om, at støvet skal blive i staldene, hvorfor går det så an at suge det ud af bygningerne, sende det nogle meter op i luften gennem ventilationsskorstenene og hvirvle det ud over lokalbefolkningen?

Til sidst blev der sagt, at “Risikoen for at smitte andre uden for husstanden er ubetydelig”. Herfra vil man gerne lige minde om, at naboer til svineproduktioner er særligt udsatte for at få svine-MRSA, samt at smitten nu flyttes mellem mennesker, som ingen kontakt med svin har haft. Det ligner faktisk en epidemi. Måske følger den Nationale Rådgivningstjeneste bare ikke med i nyhederne.

Sidste indlægsholder var overlæge Svend Ellermann Eriksen.
Han fortalte, at man på hospitalerne håndterer smitten i henhold til Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning samt at to hygiejnesygeplejesker hjælper de praktiserende læger lokalt.
Når en patient skal testes, tages prøver af næse, svælg og skridt, og bakterierne er relativt lette at dyrke. Åbenbart ikke når det handler om at få kortlagt smittens udbredelse i de danske svinebesætninger, kan man konkludere, men det er også en anden sag.

Hvis en patient er smittet med svine-MRSA skal vedkommende indlægges på isolationsstue, og personalet skal bære kittel og handsker. Hvorfor ikke mundbind eller hovedbeklædning, tænkte jeg – hvad kan hænge i en kittel, som ikke kan fæstne sig til ansigt eller hår?

Svine-MRSA er i stærk stigning i region Midtjylland – i 2013 udgjorde svinebakterien halvdelen af alle stafylokok-infektioner, mens den i 2014 udgør 2/3 af tilfældene.
Nogle har påstået, at det stigende antal tilfælde kan tilskrives flere test. Der er tale om en reel stigning, også når der korrigeres for øget prøveudtagning.

Det var de fire indlægsholderes gennemgang af svine-MRSA-problematikken, herefter var der spørgetid, og veterinærdirektøren for Fødevarestyrelsen trådte op på podiet. Formanden for landboforeningen Jens Gammelgaard stillede sig også til rådighed for salens spørgsmål.

Og så skete der noget besynderligt.

Havde man fra mødets begyndelse været i tvivl om, hvor mange af borgerne i salen, der var svineproducenter, og hvor mange der ikke var, stod det efter kort tid klart.

Som nævnt i begyndelsen af dette indlæg, havde erhvervet selv afstedkommet oplysningsmødet for at bygge bro og afværge mere dårlig stemning om svineproduktionen i kommunen. Om det var fordi, vi var i en sportshal, kan ingen vide, men der tegnede sig en højst usportslig opførsel.
Når eksempelvis veterinærdirektøren – toppen af dansk myndighed indenfor området – roste landbruget for erhvervets antibiotikaforbrug, brød en anseelig del af salens gæster ud i klapsalver. Da formanden for landboforeningen svarede på et spørgsmål om, hvorvidt en øget fravænningsalder hos pattegrisene kunne mindske sygdom og dermed antibiotikaforbrug, rungede det også af begejstring.

Hans svar var iøvrigt, at “Det er et spørgsmål om dyrevelfærd. Hvis grisene fravænnes efter 7 – 8 uger mod de nuværende 3 – 4 uger, er der ingen velfærd for soen.”
Læs det bare igen.
I økologisk svineproduktion er fravænningsalderen 7-8 uger. Men der er søerne heller ikke lukket inde i et smalt jernbur, så formanden har nok ret. Det ville være værre for soen at skulle stå i det konventionelle system flere uger. I økologisk produktion anser man ikke antibiotika som et produktionsmiddel.

Det korte af det efterhånden meget lange indlæg er, at mødet blev en pinagtig holdkamp i stedet for at bygge bro. Et show med to hold der dystede, og dommerne holdt med det ene.

DSC_6411-0010001

Ganske enkelt
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

26 svar til Borgermøde om svine-MRSA i Odder kommune – sportshallen var et godt valg, dommerne kunne have været bedre

  1. Pingback: Se et meget vigtigt program på DR i aften! | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Hans Jakob Sandballe siger:

    Sørgeligt at der er udøvet hærværk på Lone Landmands ejendom men Lone og de øvrige disciple i sekten kunne lære lidt af Jehovaerne. Gør som dem: Stil jer op på en gade hjørne med et tidsskrift eller læg en folder i postkasserne der fortæller hvor farligt konventionelt drevent landbrug er. I må da kunne forstå at der er mange der ikke gider høre på jeres skræmmekampagne…

  3. Hans Jakob Sandballe siger:

    Blev indholdet af denne artikel også taget op på mødet?http://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/article6957575.ece#.VBaLN9zTlOA.facebook

  4. Hans Jakob Sandballe siger:

    Det lyder mere som en skræmmekampagne mod konventionelt dreven landbrug for at få folk til at købe økologisk end fornuftigt snak. Ingen sted kan man læse at de 4 der er døde alle var i terminalfasen (den sidste fase kronisk/uhelbredelige syger er i inden døden). Fakta er at alm. hygiejne bekæmper MRSA og naturligvis skal der tages forholdsregler hvis en person med MRSA indlægges på et sygehus. Jeg tror mere på julemanden end jeg tror på at MRSA bakterier kan bevæge sig 300 meter gennem luften og smitte en anden person..

  5. Hans Jakob Sandballe siger:

    Det vil med andre ord sige at hvis man er sund og rask er der ingen problemer med MRSA, hvorfor kan man ikke læse det i indlæggene? Vil i bare piske en hadestemning op mod danske landmæmd?

  6. Hans Jakob Sandballe siger:

    Jeg har læst og læst alle indlæggene og kan ikke finde noget der skulle være fraligt ved MRSA med mindre man er en ældre person med svækket helbred. De sidste 10 år har jeg arbejdet i stik-stien på Danish Crown og kommer således daglig i kontakt med 10.000 levende svin fra forskellige svinelevenradører. er jeg i fare for at få MRSA og hvad vil der ske hvis jeg fik MRSA?

    • Lone Landmand siger:

      Noget tyder på, at du i så fald har en øget risiko for at erhverve svine-MRSA – omtrent 32 gange højere risiko end den øvrige befolkning (svineproducenter, staldmedarbejdere, familier til samme samt deres naboer undtaget)- http://arkiv.radio24syv.dk/video/10502528/slagterimedarbejdere-er-udsat-for-32

      Hvis du har eller får bakterien og ellers er sund og rask, bør den øjeblikke bekymring nok mest af alt handle om, hvorvidt du bringer smitten videre til andre mennesker – som ikke er ved lige så godt helbred af den ene eller den anden grund.
      For dit eget vedkommende vil det handle om, at du kan få problemer ved tilskadekomst eller behandlingskrævende sygdom. Din eventuelle hospitalsindlæggelse vil være mere vanskelig og kostbar end for en patient, som ikke er smittet med svine-MRSA, og medicinforbruget til din behandling vil sandsynligvis være større. Blodforgiftning med bakterierne er det værst tænkelige.

  7. Hans Jakob Sandballe siger:

    Jeg har læst indlægget og kan ikke finde problemet med MRSA, hvad er problemet og hvorfor er det så farligt?

  8. Holger Øster Mortensen siger:

    Den nye direktør for L&F Karen Hækkerup burde have dette referat tilsendt – samt alle involverede parter i panelet og i planlægningen af MRSA-borgermødet.

  9. Torben Smith Sørensen siger:

    Tak for info om landbrugets nærmest Goebbels-agtige metoder (indkaldelse af klappere til arrangerede stormøder) for at mane enhver kritik i jorden. Hvorfor taler inge om de ca. 2000 ton giftigt kobber (foruden zink), der udledes på markerne sammen med svinegyllen hvert år. Det bliver anvendt som “vækstfremmer” (dairrhe-stopper) for smågrisene, efter at EU har forbudt tilsætning af antibiotika til foderet. Både kobber og zink fremmer udbredelsen af MRSA ligesom antibiotika. Se dokumentation fra en dyrlæge her:

    Tak for info om Landbrugets nærmest
    Hitler-agtige metoder for at undgå enhver
    diskussion af den eneste tilbageværende
    kemiske og biologiske industri, der indtil
    nu har trodset enhver regulering.

    Hvorfor taler ingen om de 2000 ton
    kobber, der ledes ud på markerne hvert år
    med svinegyllen. Kobber (og zink) har den
    samme effekt på stimuleringen af
    MRSA som antibiotika – og derudover er det
    naturligvis et giftigt tungmetal. Se her:

    http://www.organictoday.dk/massiv-forurening-af-kobber-fra-svineproduktion/

  10. Jes siger:

    Landbruget er en stat i staten!
    Vores lokale svinebonde har i årevis lavet sine egne love og regler. Vores miljøgruppe har i årevis gjort myndighederne opmærksom på hans lovovertrædelser. Fuldstændig uden virkning.
    Det er rystende hvad der sker i den her bananrepublik.

  11. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Lone. Hvor er det dog et flot indlæg, du har begået. Og så tillader du dig minsandten at holde grin med borgermusikken ( læs svineindustrien ). Gang på gang på gang kommer du lige med en bemærkning/antydning, som bare er alt for beskrivende. Jeg både græd og lo, da jeg læste dit indlæg. Nu bliver det hængt op på væggen som en daglig kilde til mor(d)skab. Tak. Du er bare så god.

  12. Githa Ben-David siger:

    Tak Lone
    Vi var der ikke, da vi fandt det etisk uforsvarligt, når vi arbejder med syge mennesker. Smukt og skarpt skrevet. Kh. Githa Ben-David

  13. Inger Anneberg siger:

    Godt analyseret, glad for at jeg blev væk, jeg havde ikke holdt den stemning ud to sekunder og hvor er det et meningsløst møde, når ingen vil debatere det grundlæggende problem.

  14. knud2013 siger:

    disse “stormøder” er et af landbrugets magtmidler. Og da deltagerne på podiet havde været i skole hos bl.a. dyrlægen fra VSP Poul Bækbo ige inden mødet, er resultatet forudsigeligt. Men Robert skov fik dog sagt, at MRSA smitter børnene i børnehaven. Hvis ikke børn må komme i svinestalde, hvorfor må de så komme i børnehave. Begge steder kan de hente MRSA med hjem og over til bedstefar på plejehjemmet…MRSA er blevet en politisk størrelse, og så er sandheden det også.

  15. Holger Øster Mortensen siger:

    Dette er ABSOLUT det mest velskrevne referat om MRSA-borgermødet jeg hidtil har læst. Forskellen til Landboforeningens ditto på deres hjemmeside er himmelråbende. Det er evident, at parterne i planlægningen af mødet har ønsket at skabe så meget damage control som muligt. Men der gøres regning uden vært: Kritikerne af svineindustrien kridter skoene og bringer flere elementer ind i svinekrigen.
    Selv myndighedernes repræsentanter i panelet går svinebaronernes ærinde. Først og fremmest dyrlæge Per Henriksen – men også Svend Ellermann-Eriksen. Begge burde optræde fuldstændig objektivt.
    Vi kom aldrig ind til sagens kerne – nemlig at hele svineindustrien er syg og belemrer os alle med en hulens masse miljø- og sundhedsproblemer. Bl.a. fremført af Lone i talen omkring ventilationssystemerne. Herfra kommer alle dårligdommene.
    Jens Gammelgaards bemærkning om afvænning af grise er helt ude i skoven. Han er hardcore.
    Bedst beskrives al denne blår i en afsluttende bemærkning fra en rystet Elvin J. Hansen: “Jeg synes det har været et godt møde”. Han er udmærket klar over, at han og svinebønderne har en ualmindelig dårlig dag.
    Set i bakspejlet har vi kritikere vundet, og vi har fået MRSA-snakken på danmarkskortet. Bilsø stod og blafrede med den meget omtalte MRSA-løbeseddel i 21.30. – TV-avisen PRIMETIME, og Jyllands-Posten har bragt samme MRSA-pjece i fuld længde. Også 24syv kæmper bravt. Journalist Mette Kathrine Larsen har bidt sig fast i sagen, og da hun har løbet 20 marathonløb, kan svine- og gyllebaroner + deres håndlangere godt regne med, at hun fortsætter kampen til den bitre ende. AVANTI.

  16. Tusind tak for dit indlæg, Lone. Det er vigtigt, at nogen tager kampen op og viser problemerne i systemet – bliv ved med det!
    Mange hilsner
    Luna

  17. salling48 siger:

    Tak for oplysningen, der ligner en god dag for det offentlige.
    Hvor de dog kan, og jeg forstår meget sjældent, at de får løn.. ..

  18. Birthe siger:

    Kære Lone
    Tak for et velskrevet indlæg. Jeg bliver virkelig trist, men jeg er ret sikker på, at du har ret i dine antagelser.
    Mange hilsner Birthe

  19. Helle siger:

    Nu om dage når man læser om myndighederne i DK, er mit humør som regel ødelagt fra starten. Ministre og embedsmænd der lyver til Folketinget, som så kalder nødløgne, der åbenbart er ok. Ministre og embedsmennesker, der sætter svineproduktionen over befolkningens helbred. Eller Skattevæsenet der lægger pres på Motorankenævnet. I det hele taget får din beskrivelse af mødet, mig til at tænke på dengang, der var BSE og den daværende engelske landbrugsminister trak sin mindreårige datter frem for kameraet og beordrede hende til at spise en burger, for at bevise hvor ufarligt, det var at spise oksekød. Godt spørgsmål: hvad er Danmark efterhånden for et land?

  20. Finn Jensen siger:

    Uha.. Det lyder som om nogen i Odder er ved at gentage tidligere tiders oplevelser. “Doing a Gummer” som de kalder det i England http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/may/16/newsid_2913000/2913807.stm

  21. Conny siger:

    De gentagne forsøg på at afdramatisere risikoen ved smitte kan da ikke have sammenhæng med, at smitten er farligst for svækkede personer – sådan nogle, der belaster sundhedsbudgetterne mest og ikke er så produktive – sådan kan man da ikke tænke, vel?

  22. Frank Wille siger:

    Tak for din velskrevne beretning fra et formentlig veltilrettelagt møde med en bestemt dagsorden…Og jo det gav mig bestemt ikke mere tro på, at vejen til bedre sundhed og mere natur går via samarbejde med de mennesker, som tegner erhvervet i dag…

  23. Anne siger:

    Kære Lone
    Tusind TAK for dit velskrevne indlæg. Jeg ville SÅ GERNE have været “fluen på væggen” i tirsdags, men var desværre forhindret på grund af 2 stk. 25-års fødselsdage – MED KANEL og hele “svineriet” 🙂
    Mange hilsner fra Anne

Der er lukket for kommentarer.