Nyt fra et lille sted i verden plus forord til bogen

DSC_56550001

Når dagslyset dukker op om kort tid, vil det ikke afsløre et færdigt grisehus med tilhørende indhegning.

Men det vil aftenlyset forhåbentlig, og så når vi det nok, inden grisene ruller ind ad indkørslen.

Tror jeg.

Nogle ting skal man bare nå.

DSC_56540001

Ja, man skal – tænker du måske – hvordan går det med at få den lovede bog færdig?

Det går fremad – kan jeg svare – til stadighed.

I sidste uge blev der lavet grundig korrekturlæsning, og det rettede manuskript kom afsted til trykkeriet.

Lige siden har jeg sovet. Næsten.

DSC_56630001

I går fik vi forordet tilsendt, og nu kan det følge efter de øvrige sider, så bogen bliver komplet.

Nikolaj Kirk har taget sig tid til at læse manuskriptet, i en delvist færdig udgave som nok krævede tålmodighed, og han har taget sig tid til at skrive et forord.

Det er vi glade og taknemmelige for her i huset.

DSC_56720001

På trykkeriet er de nu i gang med at ombryde teksten, det vil sige, at der vælges skrifttype, og siderne sættes op til tryk, så formatet bliver fint, og kapitlerne starter, hvor de skal m.m.

Der bliver også lavet en indholdsfortegnelse, når siderne er på plads, og så sendes det hele til gården igen – til endnu en korrekturlæsning og endelig godkendelse.

Derfra går der ikke lang tid, før nogen kan trykke på knappen på den store maskine.

DSC_56750001

Herunder kan du læse bogens forord – mens jeg går ud og laver grisesti
Lone

En bog med masser af saft

En gang imellem får man en bog. En bog man ikke kan slippe igen, men bare æder som et stykke fint smørrebrød fra start til slut. Du ved sådan et stykke med fiskefilet, god remoulade og friskpillede rejer.
Ja, sådan et stykke hvor fine dråber af frisk citronsaft er dryppet ud over, for så at blive pyntet med dejlige dildspidser, ja, sådan et stykke højtbelagt fra den danske kulturskat.

Men sådan er denne bog slet, slet ikke. Næh, den er noget helt andet og meget mere vigtigt.

Vi bliver med seriøs viden og kloge ord blandt rigtig meget andet ført igennem vores svineproduktion, og får beskrevet hvordan grisene som regel har det. De fleste af os vil efter denne gennemgang sidde tilbage med en lang række spørgsmål: Hvorfor skal grisene ikke ud og have luft? Hvorfor tillader vi alt den medicin, før, under og efter? Og hvorfor kuperer de halerne på svinene – når det er forbudt i følge EU?

Bogen her, som du skal til at læse, den er krads, skarp og yderst vigtig i debatten om vores fælles ønske om dyrevelfærd og ordentlig fødevarepolitik.
Imens fødevareministeren taler om nationalretter, nye måltidsråd og mest af alt får taget portrætfotos med sig selv og små grise, ja, så tordner bogen mod slap lovgivning, mod manglende deklaration på det vi spiser, og mod alt det som vi ikke ved om vores landbrug.

Lad os bare sige det med det samme – denne bog er for mig at se én af de vigtigste fagbøger om fødevarer, som er skrevet på dansk i nyere tid. Det er mit håb, at alle, som arbejder med dyr, natur og fødevarer, sætter sig ned og spiser side for side, som jeg selv gjorde det. Den er nøglen til at forstå, hvor lidt vi egentlig ved om vores mad, og om hvad der foregår bag kulisserne.

Hvis vi virkelig vil noget med vores kost, vores børn og vores natur, så er vi nødt til at bremse op og begynde at gøre meget af det, vi gør nu anderledes.
Det er sundt for dig, og det er også sundt for helheden.
Man kan drømme om, at debatten igen blusser op, og flere begynder at tage økologisk, naturligt og venligt landbrug seriøst – bogen vil os noget, og den vil være en stjerne, som blinker til os om at vende fiskefileten i en anden retning.

Man mærker tydeligt, at bogen er skrevet af en, som ved noget om landbrug og dermed fødevarer. Det er nok ikke alle, som deler alle bogens holdninger, men jeg vil mene, at selv de, som ikke forstår alvoren endnu, bør læse den og måske se lidt af lyset fra himmelen.

Men nu skal det jo ikke handle om, hvad jeg synes, så hop om bord i et stykke smørrebrød, der ikke flyder livløst med strømmen, som de døde fisk i masseproduktionen.

Hold op, den er vigtig!

Kogemand Nikolaj Kirk

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Nyt fra et lille sted i verden plus forord til bogen

  1. Elsebeth siger:

    Nikolaj Kirk er lige så usædvanlig som jer. Og tak for det! Der er brug for jer. Dejligt, at I fik netop ham til at skrive forordet til bogen.
    Jeg læste automatisk korrektur: “… så vi er nødt til at bremse op og begynde at gøre meget af det, vi gør nu, anderledes.” (eller “.. begynde at gøre meget anderledes, end vi gør nu.”). Desuden hedder det “… men jeg vil mene, at selv dem (og ikke “de”), som ikke forstår alvoren endnu, bør læse den …”
    Vi burde alle gøre oprør mod den fødevareminister!

  2. Riborg Dæhnert siger:

  3. Eva siger:

    Du skriver i dag, at det er fra et lille sted i verden og ja, det kan da godt være du synes det.
    Vi er mange der har svært ved at få armene ned efter den daglige læsning af bloggen.
    Det du gør, betyder rigtig rigtig meget, for uendelig mange flere.
    Tak herfra.

  4. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Glæder os til bogen. Det er som talt ud af både vore hjerter , men også vor hverdag. Så vi kan ikke få den i hænderne hurtigt nok. Og så glæder det mig, at I altid- håndværksmæssigt gør tingene godt. Selv en grisehytte bliver rejst med vaterpas og snor. Sådan. Så kan man glæde sig over den i lang tid. Endelig en god gris. Og ikke bare et dumt svin. Aldrig har en stemme som een på Dan Jørgensen været så spildt. Ham og hans svineselfies. Viel Geschreih und wenig Wolle – som bonden sagde, da han klippede sin gris. Sådan er det desværre også med Dan. Mange svineselfies og fede flæske ord – men ingen reel handling. Kastration uden smertelindring fortsættes. Halekupering fortsættes. Ingen rodemateriale fortsættes og flokmedicinering fortsættes. OGSÅ selvom alle fire gerninger er ulovlige. Skam over de svinebønder, der udøver disse praksiser og skam over Dan Jørgensen, der lader dem fortsætte derud i al fremtid.

Der er lukket for kommentarer.