Lige som træerne

a01390001

Nattens blæst har efterladt en bladmosaik.

Uden nogen form for system, som med så meget andet her på gården.

Komplet er den heller ikke.

Kun ahorn, birk, røn, vintereg, poppel og kirsebærtræerne er blevet tynde i toppen.

De andre træer har stadig krone – en grøn én endda.

Med dagtemperaturer på 16 – 18 °C er det ikke så underligt, den slags varme kan man savne visse somre i dette land.

Al det grønne får én til at synes, at man er knap så meget bagud i forhold til årstiden.

At der er lang tid til vinter.

Lang tid til at redde de sidste afgrøder ind og gøre klar til at gå i hi.

a01400001

Hvis det på nogen måde føles tørt i dag, skal der høstes æbler.

Vi er slet ikke færdige med æblehøsten – druehøsten trængte sig bare på og fik fortrinsret.

Altid bagud, men mindre løvrig end træerne
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Lige som træerne

  1. Flore Gretha Petersen siger:

    ALTID SMUKKE INSPIRERENDE BILLEDER !

Der er lukket for kommentarer.