Årgang 2014

DSC_53370001

Regnen trommer mod skråvinduerne, og fuglebadet på terrassen er for længst flydt over. Druerne er i hus, og vinificeringen er i fuld gang.

Lige siden den varme og tørre sommer har folk med lysende ansigter spurgt til vinen:”Det ser godt ud i år ikke?” Jo, har jeg svaret, men lad os nu se. Med fare for at virke for meget som en gammel bunderøv har man lidt svært ved at glæde sig over en høst, der endnu ikke er høstet, for der kan gå så meget galt, inden den tykke høne er færdig med at kagle.

DSC_53470001

Jeg har de fleste gange, for ikke at virke pessimistisk, understreget vigtigheden af at blomsterne trods alt var bestøvet, og at vi ikke havde den altødelæggende forårsfrost.

Det har måske ikke helt været det svar, folk havde forventet og håbet på, men det er nu engang det, de har fået.

DSC_53580001

Ser du, for en vinbonde er det selvfølgelig vigtigt, at druerne er der, men den helt kritiske periode er, når druerne begynder at modne, og dermed bliver modtagelige for alskens dårligdomme.

Fuglene begynder at finde dem interessante, snegle begynder at synes, det er livet at finde sådan en klase, og skimmelsvampe venter bare på en overmoden drue, eller en der har et snegle- eller fuglebid, så svampen kan bide sig fast og sprede sig hele klasen rundt.

DSC_53610001

Da vi forlod Alsace i september, var flere af sorterne dernede ved at være modne, og de var hårdt presset af svampesygdomme – både hos dem der sprøjter i vildskab, og hos dem der dyrker med et minimum af gifte i marken.

Som den sidste på ruten besøgte vi Damback, som er et biodynamisk tophus. Cathrine, den ene ejer, sad med nervøse trækninger i ansigtet, når snakken faldt på den lovede regn, som også skulle vise sig, inden vi forlod stedet. Og ikke mere end 70 km længere nordpå blive vi fanget i en haglstorm, og al trafik på motorvejen gik i stå. Hagl så store som glaskugler tæskede ned over bilen og rykkede alle bladene af træerne. Den slags byger kan ændre en flot høst til ingen høst, så man må forstå, at et godt år ikke er godt, før mosten bobler i tankene.

DSC_53550001

Som økolog og biodynamiker er det tilladt at sprøjte med svovl og kobber i vinmarken. Det gør langt de fleste, og derfor er de nødt til at holde rækkerne helt åbne som nyklippede hække. Alle drueklaserne hænger blottede, så de kan sprøjtes.

I den konventionelle verden gælder det samme, her er det bare alt godt fra kemifabrikkerne, der hældes over. Man overraskes over, hvor meget de søler de druer ind i.

Vi sprøjter ikke med noget som helst her på gården, og vi har derfor heller ikke brug for, at planterne er barberet helt ind til stammen. At grønthøste kalder man det. Der er en udbredt forestilling om, at det er nødvendigt, for at druerne modner. Det har nu ikke noget på sig. De modner præcis lige så godt i et hav af grønt, godt beskyttet af plantens vækst. Til gengæld giver planten via fotosyntese en hel masse smag og sukkerstoffer til de små druer.

DSC_53500001

Drueplanter gror som bindegale. Har man en idé om, at de skal gødes, kan det givetvis ikke lade sig gøre at lade dem gro uden beskæring.

Ved et besøg ved en anden biodynamisk avler, Eric Rominger i Alsace, fik vi sat tankerne i gang. Han var startet som konventionel vinbonde og havde haft det skidt med at bruge al den gift, der skulle til. Han havde observeret, at når han ikke gødede ret meget, fik druerne heller ikke ret megen sygdom, og han fortsatte så med at sætte dosis ned på begge områder, indtil han ramte det niveau, som jorden kunne bære. Lige pludselig arbejde den med ham og ikke imod ham.

DSC_53690001

Det er lidt de samme tanker, vi arbejder efter her på gåden. Vi dyrker ikke biodynamisk, men vi bruger samme tankegang. Jorden kan en hel masse, hvis man bare giver den lov og ikke tager over. Men det koster – det koster på mængderne, men det giver alt på kvaliteten!

Vi stiler efter omkring en flaske pr. vinstok. I år har vi godt en halv flaske pr. stok, og det er ikke meget selv for sådan nogle som os. Vi har heller ikke været for gode til at holde græsset væk omkring planterne, og det betyder en del, når sneglene og skimlen sætter ind.
Vi sidder derfor med hver eneste klase og fjerner omhyggeligt hver eneste drue, der ikke er, som vi ønsker den. I år har vi kasseret mere end halvdelen af druerne, og den våde oktober har kostet ufatteligt megen vin, men det resterende er, som vi ønsker det. Intet mindre.

DSC_53650001

Det faktum at vi, måske som de eneste i Danmark, først høster, når druerne er modne, koster også. Især når der ikke kommer et gram gift eller svovl i marken.

Der er en tendens til, at danske rødvine er umodne og grønne i smagen. En tur på ny eg bruges til at camouflere, men det ændrer ikke ved det alt for tidligt høstede druemateriale. Det kræver is i maven og en del offervilje, at vente til druerne er ordentlig modne.

DSC_53890001

Flere har opdaget, at hvis man laver mousserende vine af de røde druer, så kan man skjule det grønne præg som citrussmag i vinen.

Nogle prominente avlere i Danmark anbefaler endda, at man høster ekstra tidligt, hvis man vil lave mousserende vine. Herfra er der kun en stille hovedrysten tilovers for den betragtning. Vi kommer bare ikke til det punkt, hvor overmodenhed sætter grænsen for noget som helst i dette land.

DSC_54120001

Vi har flere gange fået skudt i skoene, at vi laver Danmarks bedste rødvin. Det er vi både glade for og stolte af, men i år har vi valgt ikke at lave så meget som en enkelt flaske, måske kommer vi aldrig til det igen. Hvem ved.

For det er nemlig gået op for os, hvad de danske druer kan, når de i fuldmoden tilstand bliver til mousserende vine. Rondo, der ellers kæmper med smag af hyldebær og grønne solbærblade, åbner sig med overdådige hindbær- og jordbær-noter, og sammen med en veludviklet syre har den potentiale til at blive helt fantastisk.

DSC_54260001

Druerne bliver, helt nyhøstede, presset efter en tur i afstilkeren. Alle de “tynde” safter bliver mast ud, mens det mørke og taninholdige frugtkød, som sidder lige under skallen, bliver tilbage. Efter en gæringsproces bliver det til en uovertruffen fed og fyldig portvin.

En tredjedel af vores druer er af sorten Leon Millot. En lille smagsmættet syreholdig drue, som har karakter af mørke bær. I år har den fået sammen tur som Rondodruerne. Den er ikke nem at presse, så her har et enormt stort arbejde givet godt 60 flasker fra 300 stokke. Mosten var helt vildt spændende, og det er svært ikke at forvente uendelig meget af denne vin.

DSC_54000001

Når vi laver mousserende vine, så ender vi med vine, der aldrig har fået svovl, bortset fra det gæringen naturligt producerer. Vi snakker nærmest et helsebringende naturprodukt her.

Årets høst i druerne er beskeden i kvantum, men kvaliteten tegner fantastisk.

Søren Sørøver – med blå fingre og mellemristet træben

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Årgang 2014

  1. Pingback: Lige som træerne | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Åse Nørgård siger:

    Hellere lidt men godt! Hvor lyder det lækker med den mousserende vin, smutter ned en dag fra nordjylland og køber et par flasket 🙂

  3. Anna siger:

    Fantastisk dedikeret arbejde I gør her, meget inspirerende. Jeg får virkelig lyst til at smage 😊 og dele jeres historie.

  4. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Selv sådan en ikke-vindrikker som mig forundrres til fulde over jeres dedikation og arbejdsindsats. May the force be with you. I fortjener det. Og jeg kan kun glæde mig voer, at der er andre, der forstår at værdsætte jeres produkter.

  5. Inge Baagøe siger:

    Tak for indlægget – man begriber jo ikke, hvor kompliceret processen er, når man er vant til at hente flasken fra supermarkedets hylder… 😉

    Hvornår forventer I at kunne sælge vinen – hvis altså det kommer dertil ? Er det ved en særlig lejlighed eller først til mølle, eller rækker høsten kun til “eget” forbrug?

    Gad virkelig godt smage den mousserende prinsesse, når hun er klar.

    Venlig hilsen
    Inge

  6. Henrik hauberg siger:

    Med den iver i lægger i arbejdet og uden svovl, så krydser jeg fingre for at i får løn som betalt – held og lykke med årets flasker …….

Der er lukket for kommentarer.