Æblehøst på dage med tørvejr

Der er så mange ting at være bagud med – mulighederne er nærmest uendelige.

Lige nu er vi mest bagud med klargøring til druehøsten og med æblehøsten som sådan.

I torsdags plukkede Sørøveren og jeg 700 kilo, men nu har der været tre dage uden indsats i æbleland.

DSC_6112

Ser du – æblerne høstes efterhånden, som de forskellige sorter modner.

Ikke for tidligt, ikke for sent.

Der skal mest mulig smag og duft i frugterne, før de tages ind, men de må ikke nå at falde til jorden.

De må heller ikke være våde, så derfor er dage med regnvejr ikke velegnede til høst.

Det virker som om, de fleste sorter er modnet tidligt i år, og så kommer man nemt endnu mere bagud. End forventet.

DSC_6115

I dag blæser det kraftigt, og nu er der nok dagslys til, at man kan kende forskel på æbler og pærer.

Jeg går ud og kigger på nedfaldet
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.