Nyt fra skrivebordet i det lille forlag

I eftermiddag er der møde på bogtrykkeriet, og det bliver nærmest spændende.

Set fra et landligt synspunkt.

Det er ikke fordi, manuskriptet er færdigt endnu – der arbejdes stadig på sagen.

Men det er nødvendigt at få aftalt de sidste ting, så den store presse kan sættes i gang, straks ordene er på plads.

Det er noget med papirkvalitet, omslagstype, binding, endelig pris og den slags.

Ser du – en gang i sommer skrev jeg til trykkeriet for at få en pris på en lille bog med ca. 150 sider.

I naiv forventning om, at man ville kunne forholde sig til det danske fødevaresystem indenfor den ramme.

Måske andre ville have kunnet.

Sørøveren siger, at bogens tilblivelse minder om Forrest Gumps løbetur.

Og så skal det nok være rigtigt.

Man starter bare et eller andet sted, er der og tager et skridt af gangen. Stopper når det er nok.

Nu er det snart nok. Omtrent 225 siders tekst som måske skrumpes til mindre, når manuskriptet bliver sat op til tryk.

Så ingen ved ikke længere, hvordan det ser ud med udgifterne.

Men det har ikke forhindret os i at beslutte en vejledende udsalgspris på 159,- kr.

For tanken er, at bogen skal nå ud til flest muligt, og derfor er den prissat efter det mulige hos flest muligt.

Så må vi se, hvad der bliver tilbage til bogtryk, distributionsselskabet, porto, webbutikomkostninger og Skodareparationer.

En omvendt prispolitik.

Hvis du synes, bogen er for dyr alligevel, kan jeg levende sætte mig ind i det. Så er det bare at låne en udgave på det lokale bibliotek, når den tid kommer.

I håb om læsere
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

12 svar til Nyt fra skrivebordet i det lille forlag

  1. Pingback: Rundvisning på Det Flydende Forlag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Nyt fra et lille sted i verden plus forord til bogen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Nyt fra ordland og Det Flydende Forlag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Jens P.N. / Ribe siger:

    I al beskedenhed tror jeg prissætningen på bogen er “helt i skoven”

    Jeg gætter på at -køberne til bogen/læserne af denne blog-
    er fine sunde “piedestal-mennesker” i gode offentlige stillinger med en god
    hyre for en beskeden indsats.
    Det betyder at oplaget forbliver det samme uanset prisen er 159- eller 359- kr.

    Det “segment” som du søger at omfavne køber meeeget få bøger selv ikke til 79- kr.

  5. Hanne siger:

    Ih, jeg glaeder mig. Lad mig vide hvor jeg kan forudbestille, papir eller ej..ordene skal spredes og det kan der ikke raabes for meget om…

  6. Inge Marie Rasmussen siger:

    Som yderst trofast læser af denne blog, kan jeg kun støtte Lenes Bavnbeks forslag. Det ville da være en god ide’, og en lille rimelig tak for alle de tanker til refleksion, oplevelser og smukke billeder, som I deler med alle os andre. Held og lykke med “den lille ny”.

  7. Birgitte Jensen siger:

    Jeg skal også have 1 eksemplar. For jer der interesserer sig for hvad der er i vores fødevarer læs også Den hemmelige kok . Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer. Af Mats-Eric Nilsson, Politikens forlag 2014 ISBN 978-87-400-1079-4. Kan lånes på biblioteket.

  8. Miri siger:

    Jeg glæder mig til den bog kommer, har jo allerede lagt billet på 4 eksemplarer 🙂
    Alt papir bog, ikke e-bog. Er voldsomt gammeldag når det kommer til mine bøger 🙂

  9. Jonna siger:

    Glæder mig til resultatet. Du er selvfølgelig opmærksom på, du kan få den Saxo gratis som E-bog? Vh Jonna

  10. ilsearanti siger:

    Fin tanke at vælge en pris, der passer til flest mulige. Held og lykke med at bringe bogen og dens tanker til verden.

  11. God måde at pris sætte, jeg kan godt undvære 159kr. Håber dog også der kan bliver lidt til livet og vejen hos jer, bogen bliver jo næsten en form for publicservice. – Signe

  12. Lene Bavnbek siger:

    Ellers kan I jo overveje at starte en indsamling via Caremaker. Men det er selvfølgelig ikke sikkert, at det er så sexet at give penge til formidling af, hvordan vi sikrer anstændige fødevarer til det danske folk, altså os allesammen. Der gives dog penge til efterskoleophold og alt muligt, så hvorfor ikke? Ellers kan i samle ind via jeres hjemmeside. Jeg er sikker på, at der nok skal være mange af jeres trofaste bloglæsere, som vil bidrage. Det kunne jo også være et godt indslag på bogens bagside – at den er støttet af det danske folk? Måske I endda kan bruge selve indsamlingen som lidt PR til at gøre opmærksom på bogen, allerede inden den udkommer. Bare lige en idé. Held og lykke!

Der er lukket for kommentarer.