Smil til verden og verden knækker din kardan

DSC_38830001

I går gik vores bil i stykker.

Igen – tænker du måske – har den ikke lige været i stykker.

Og jo, det har bilen, men den slags kommer åbenbart ikke i et antal nøje afmålte hændelser, der er faktisk mere tale om nedbrud ad libitum.

DSC_38470001

Måske husker du, at en udskiftning af det halve af motorrummet blev fejret med en vinrejse sydpå. For at hente inspiration og spændende tanker blandt især økologiske og biodynamiske vinmagere i Tyskland og Frankrig.

Og måske husker du, at bilen efter ¾ døgn i Alsace opgav det med at dreje hjulene rundt.
Det skete kort efter, at vi trillede ud fra en stille sidevej ved Türckheim. Helt præcist knækkede kardanakslen, lige da den første vejbane på en hovedvej med hysterisk trafik var passeret, men inden vi nåede over banen med modkørende trafik.
Nærmest midt i det hele kan man godt sige.

Spidsrod er ikke en grøntsag.

DSC_38380001

Vi fik skubbet den døde bil ud i grøftekanten og sat håret på plads.
Derefter kom det hele til at handle om at vente. Enten i telefonen, på telefonen, eller på nogen.

Først den danske afdeling af SOS-autohjælp, fordi bilen trods alle problemerne er så værdifuld, at den er kaskoforsikret. Siden den franske afdeling som afskrev det nye venskab lynhurtigt, da jeg spurgte, om vi kunne tale engelsk, og manden svarede, at det gjorde han allerede.

DSC_38480001

Jeg skal ikke trætte dig med ventetiden på fejebladet, den sindsoprivende tur gennem Colmars myldretidstrafik, timingen med middagslukning af værkstedet, eller den endelige aflæsning som nær havde kostet anhængertrækket.

Det gik jo fint alt sammen.

DSC_38410001

Intet mindre end et autoriseret Skodaværksted skulle tage sig af sagerne, og et hurtigt løft med en tilfældig placering af liftarmene afslørede det forventede – en knækket kardanaksel. Det havde vi også forsøgt at forklare på fransk, for den forholdsvis unge værkstedschef talte ikke ret meget engelsk.

Mindre og mindre skulle det vise sig, efterhånden som tiden gik.

DSC_38630001

Han beregnede en pris, pegede og forklarede, at bilen ville være færdig næste eftermiddag kl. 17.

Og så sad vi der – i udkanten af yderområdet af grænsen til industrikvarteret – og drømte om små middelalderbyer med pelargonier og vin i stride strømme.

Igen var SOS i Danmark meget hjælpsomme, og de fulgte hele tiden med i, hvordan det gik, og hvilke beskeder der kom om bilens forventede fremtid. En opmuntrende nyhed var, at de ville finde en lejebil til os. Nogle timer senere kom den nedslående nyhed, at der ingen udlejningsbiler var i hele Colmar, men at vi gerne selv måtte prøve at finde en.

DSC_37190001

Da vi havde siddet så længe på kantstenen ved Skoda, at forretningens image stod på spil, udstyrede værkstedschefen en kontordame med en velfungerende bil og bad hende køre os over til Europcar tæt på. Som jo ikke havde nogle ledige biler.

Og dog. Ved udsigten til at vi ville indgå som en del af butikkens indretning et døgns tid frem, fandt en hjælpsom dame en lille grå bil. Og vi lovede at returnere den hurtigst muligt, når vores egen var hentet den efterfølgende dag.

DSC_37420001

Næste morgen var vores visakort spærret, og jeg måtte holde Sørøveren i anklerne og ryste de sidste triste euro ud af lommerne for at betale overnatningen. Biludlejningsbureauet havde hævet et klækkeligt depositum for bilen – noget der svarede til handelsprisen – og vi brugte en rum tid på telefonisk kontakt med en række ansatte i banken.

Inspirationsturen var blevet en desperationstur.

DSC_38070001

Sidst på eftermiddagen var bilen færdig, og værkstedschefen var ganske dygtig til engelsk, da vi som gode kunder modtog regningen siddende, og bilen med glæde. Hurtigt blev lejebilens indhold omlæsset til Skodaen, så vi kunne nå over og aflevere det lille grå lyn, inden udlejningskontoret lukkede.

Sørøveren kørte forrest og manøvrerede i henhold til vores gps, og jeg skulle bare følge efter. Der var nogle gule lamper, som lyste i Skodaen, men det var ikke til at kommunikere fremad, desuden var der myldretidstrafik og pludselig kørte den lille grå bil ud på motorvejen, hvor alle biler som bekendt er små og grå.

Alle. Sådan er det bare.

DSC_38450001

Vognbanerne var fyldte, det hele gik meget hurtigt, og man skulle hele tiden tage stilling til nye ud og indfletninger af andre motorvejsforbindelser. Tilfældige valg kan man godt kalde det.

Jeg vidste faktisk ikke, hvor jeg skulle hen, og bekymringen blev ikke mindre, da det ved hurtig hovedregning viste sig, at der var to gps-ting i den lille grå bil, mens der var to kørekort, to pas, to telefoner plus de likvide midler i Skodaen.

DSC_38670001

Det var den Sørøver – tænkte jeg – og kørte i blinde ad et uendeligt fransk motorvejssystem.

Der kom en rundkørsel med skilt mod Colmar, og bedste bud var at vende tilbage til byen og håbe på noget genkendeligt, som kunne lede hen til udlejningsbureauet. Efter al sandsynlighed at dømme ville manden med de to gps-apparater kunne finde kontoret.

Takket være kvindelig intuition, tilfældig stedsans og rent held fandt en genforening sted, og havde det ikke været for de gule lamper i instrumentpanelet, ville en fest have ligget lige for.

I stedet kørte vi tilbage til det autoriserede Skodaværksted, og chefen så langt mindre glad ud, end da vi tog afsted. Han var ellers nem at gøre glad, da vi kørte derfra.

DSC_38170001

Folkene på værkstedet var pressede af det forestående fyraftenstidspunkt, og de kørte hurtigt med bilen for at undersøge sagerne.

Aldrig har man oplevet så ihærdige skuldertræk og så ringe engelskkundskaber, som da bilen kom tilbage. Al samtale foregik på fransk, og til sidst kunne chefen faktisk ikke engang sit modersmål.

De to gule lamper havde noget at gøre med bremsesystemet – som manualen afslørede – men hvorfor de lyste, var der ingen forklaring på. Absolut ingen, men en anbefaling om at opsøge et værksted, når vi kom hjem, fik vi. Flere skuldertræk, forsikringer om at alt var i orden og sécurité alle vegne.

Havde værkstedchefen set tilfreds ud første gang vi kørte derfra og glædesstrålende anden gang, var han nærmest lykkelig at se til tredje og sidste gang.

DSC_38710001

Det blev besluttet at afkorte turen, da reparationen havde snuppet broderparten af de afsatte penge til rejsen. Desuden er det med ferie noget opreklameret fis.

Hjemturen gik forrygende godt med et par aftalte vinmagerbesøg undervejs. Siden da har det været en stor og billig fornøjelse at være hjemme og arbejde.

DSC_39370001

I går gik bilen i stykker.

Vi kørte til byen for at handle det mest nødvendige, og pludselig hang den franske reparation og dinglede. En kardanaksel uden forbindelse. Bilen blev i byen, der var en bus til nærmeste landsby, og vi gik de sidste 4 kilometer hjem.

Det kunne have været meget værre. Det kunne have været på vej hjem et sted på den tyske autobahn – lørdag eftermiddag hvor alle værksteder er lukkede, og man skal blive ved sin bil til en diagnose og en pris foreligger. Det kunne have været sent i forgårs aftes, hvor vi kørte fra Aarhus efter et besøg der – midt om natten uden mulighed for at komme hjem. Det kunne have været alle mulige tidspunkter, hvor alting ville være værre.

DSC_38810001

Hvor heldig kan man være
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

23 svar til Smil til verden og verden knækker din kardan

  1. Pingback: Direkte til dig fra Mosel | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Hvorfor vil vi finde os i det? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Grundtvigs skov | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Udelukkende til erhvervsmæssigt brug | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Pingback: Noget om at blive hjulpet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: Noget om fordelene ved ikke at få løn | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. Pingback: Al magt til klimaet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  8. Pingback: Årgang 2014 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  9. Pingback: Bondens Marked på Gisselfeld denne weekend | Beretninger fra et autentisk landbrug

  10. Livet er en lang oplevelse.

  11. Pingback: Nyt fra skrivebordet i det lille forlag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  12. Lisbeth siger:

    Jeg overvejede et kort øjeblik at starte en støtteindsamling på Fjæsen:-?

  13. Lone Nielsen siger:

    Men I hyggede jer også lidt – bla i Equisheim kan jeg se 🙂 Det var godt!

  14. Riborg Dæhnert siger:

    Hvilken sørg-munter historie 😀 Den kommer I til at fortælle mange gange til venner og bekendte 🙂

    Den fik mig forresten til at tænke på den første gang, vi var i Frankrig – og min mand blev gal over, at jeg ikke vidste, hvad diesel hed på fransk! Det havde jeg sgu ikke lært i skolen 😉

    Og en anden gang, hvor der opstod et problem med bilen, hvorefter vi kørte til nærmeste værksted – langt ude på landet et sted i Provence. Der var middagslukket – og vi måtte pænt vente et par timer 😦

  15. finn birkholm-clausen siger:

    Åh Lone og Søren. Nej ferie er ikke noget opreklameret fis. Det er noget man gør sig fortjent til. Når batterierne er ved at være gået flade. Alle jeres rædsler kunne danne grundlaget for en endnu større roman. Vi – de stakkels følgere – er bare lykkelige for, at I nu igen er i Danmark og i god behold. Velkommen hjem – fra FERIE.

  16. Lise siger:

    Herlig og tragi-komisk historie. Griner stadig af den fornærmede mand, der allerede gav sit bedste på engelsk. Og glæder mig over at have min helt egen franskmand til den slags situationer 🙂

  17. ilsearanti siger:

    Fantastisk historie. Jeg elsker din underfundige humor og dit sprog … og optimismen og gåpåmodet, der bærer igennem trods enhvert anslag af desperation.

  18. Ann Dorte siger:

    Skøn morgenhistorie på trods af en noget træls baggrund! Minder fra en sommerferie i Frankrig i en gammel 2CV dukker op – aldrig har jeg på så kort tid lært så mange franske bil-termer og set så mange Ctroën-værksteder i små hyggelige landsbyer! Heldigvis lå der altid en hyggelig café overfor forekommer det mig:-)

  19. Tak igen fordi du/I deler fra jeres hverdag, som er alt andet end “almindelig”. Jeg ville bare ønske, at mange flere kunne få øje på hverdagens detaljer på samme måde. Det smukke, legende sprog gør mig glad helt ind til benet og det kan kun gå for langsomt med at få bogen frem til jul! 😉 ❤

  20. Uglemor siger:

    Ukuleig optimisme var lige det, jeg havde brug for et skud af her til morgen. Mamnge tak og god vin(d).

  21. Conny siger:

    Det bliver ferien, I aldrig glemmer 🙂

  22. Anne Jønsson siger:

    Uanset at budskabet kommer til at koste penge (igen…), så må jeg endnu engang takke for vidunderlig humor på trods af tingenes tilstand. TAK for en dejlig morgenhistorie og skønne billeder.

  23. salling48 siger:

    Tak for dejlig ( dog sørgelig ) historie, fortalt med smukke billeder, dog kun et af Madame – og tak for, at I kom hjem i live.. Moralen er altid: Gå kun i stå med en fransk bil i Frankrig .. Selv i vor tidsalder med gode smartphones etc, …, er Frankrig et uland og de husker stadig udtrykket spidsrod: spidsrod, militær straf, der i ældre tid anvendtes i forskellige europæiske lande. Straffen bestod i, at den dømte med blottet ryg skulle gå eller løbe mellem to rækker soldater, der stak ham med spyd eller i en senere tid slog ham med hassel- eller pilekæppe. Spidsrod idømtes bl.a. for rømning og ulydighed og kunne i sine strengeste former medføre døden. I løbet af 1800-t. afskaffedes spidsrod overalt i Europa, i Danmark i 1836.
    Ja, landkone og sørøver, spidsrod er ingen grønsag, eller ??
    Hav en dejlig fredag ..

Der er lukket for kommentarer.