Direkte til dig fra det store udland

DSC_36880001

Lige nu tilflyder disse ord dig fra det store udland.

Lidt syd for grænsen nærmere bestemt.

Men udlandet er vel udlandet.

DSC_3699-0010001

Ser du – Søren Sørøver og jeg er taget på en slags studierejse, eller ferie om du vil, men det handler om vin.

Yngste søn Mikkel har overtaget gårdens drift, og måske er både drue- og æblehøst i hus, når vi kommer hjem.

Måske ikke.

DSC_36450001

Hvorom alting er, har vi investeret sommerens overskud i en gennemgribende reparation af bilen.

For den trængte og havde gjort det længe.

Vores aktionsradius blev mindre dag for dag, og til sidst var der kun én tur tilbage – op til den lokale mekaniker.

Som nu har fået råd til en villa direkte ud til Ipanema-stranden, men hvad – vores bil virker igen.

DSC_36900001

For på behørig vis at fejre den nyvundne frihed og de mange muligheder i verden lagde vi vores fælles rejsetaske i bilen og kørte væk fra lokalområdet.

Kørte, kørte og kørte til vi kom til Mosel-floden, hvor der laves fabelagtig vin af Rieslingdruer.

Efter en enkelt overnatning og et klart indtryk af prisniveauet kørte vi videre sydover til Alsace for at smage mere vin.

Her vil vi gå fra vinmager til vinmager de kommende dage, og bruge de penge vi skal hjem og tjene.

DSC_37030001

Det er faktisk sådan en slags ferie
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

9 svar til Direkte til dig fra det store udland

  1. Pingback: Smil til verden og verden knækker din kardan | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Helsekost i stikpilleform? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Lost in transmission | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Rikke siger:

    en rigtig lækker tur med rigtig god vin 🙂 Kør forsigtigt….

  5. Susanne siger:

    Åh – når I alligevel er i det hjørne, så er der jo ikke så langt til Kaiserstuhl. Der har de også rigtig gode vine.

  6. Helle siger:

    Og hvis Sørøveren findet et par klumper guld, så er der råd til en flaske vin mere :-)) God ferie.

  7. Tante Sofie siger:

    Ha en riktig god ferie!

  8. Conny siger:

    Nyd endelig opholdet, ferie eller ej – Alsace en dejlig 🙂

  9. Marianne M. siger:

    Og hav en rigtig god ‘sådan slags ferie’ 😎

Der er lukket for kommentarer.