Økologi er ikke en folkefest!

DSC_12720001

Der er ikke mange medier med en grøn profil, som ikke har været der. Kaldt på befolkningen og ikke mindst politikerne med et krav om billigere økovarer. På de sociale medier har folk, angiveligt med et økologisk fremtidsønske, i bedste skolekorstil stemt i. Økologiske varer skal være billigere! Det klassiske argument er, at hvis det var billigere, ville jeg kun spise økologisk. Eller økonomien rækker desværre ikke, men hvis den gjorde. Staten burde fjerne momsen på økologien o.s.v.

Det er det samme igen og igen. Mit ellers tolerante væsen bliver sat på en alvorlig prøve. Jeg bliver rent faktisk nok en smule sur, for ikke at sige meget.

Måske har de ret, måske ville de købe økologisk, hvis det var billigere. Men det viser bare mig, at der i det segment ingen velvilje er til at ændre vaner og livstil til fordel for dyrene, miljøet og ikke mindst menneskene selv. For hvordan skal man kunne deltage i de økologiske debatter, hvis man ikke har den nye iphone? Hvordan skal man hente både madvarer og børn, hvis man ikke har to biler i husstanden?

Kyllingen er eksemplet over dem alle! Dette stakkels dyr trækkes frem og holdes op som billede på, at noget er helt galt. Den økologiske kylling bliver jo rasende dyr, og det er ikke kun avleren, der vil have flere penge, det er supermarkederne, der er skurken. Senest har DN bragt en artikel, hvor de havde fat i nakken på Thomas Roland fra Coop Ansvarlighed.

Butikkerne tillader sig nemlig at tage den samme avance for en økokylling, som de gør for en forpint industrikylling – procentuelt forstås, og det betyder, at når det gøres hos både grossist og i varehusene, så bliver den relativt lave forskel i produktionspris på ca. 25 kr til en hundredelap. Så står man der i supermarkedet og kan vælge mellem en økokylling til 150,- eller et sølle skravl af en industrikylling, der aldrig har set dagens lys, helt ned til 25,- når der går slagvare i den.

DSC_25260001

Og her skal roden til hele polemikken findes. Det er ikke økokyllingen, der er dyr. Det er den anden, den konventionelle, der ligger og skriger efter en lovændring. Jeg kan sagtens forstå, at forbrugere studser lidt over 150 kroner, men det er kun set i lyset af det andet svineri, at økokyllingen er dyr. Man kan blot kaste et blik over mod oksekødet, hvor der hver fredag findes den ene bøf efter den anden i indkøbsvognene og det til en endnu højere kilopris. Der er ikke nogen, der piver over det, men et helt liv, der faktisk har været et ordentligt liv, ligger der og koster det samme som en god flaske rødvin. Og alligevel skal økokyllingen danne ramme om alt det postyr!? Det giver ingen mening!

DN har spurgt deres medlemmer, om der skal være lavere moms på økovarer i forhold til konventionelle. 79% svarer ja. Surprise! Det svarer lidt til at spørge et forum for 15-18 årige, om der skal mindre importskat på ipads, så de kan få dem billigere. Svaret er givet på forhånd.

Det havde været meget mere relevant at spørge om, hvorvidt medlemmerne er villige til at betale en merpris for en vare, som sikrer miljøet og et anstændigt niveau af dyrevelfærd og tilmed oven i hatten ville kunne nydes uden spekulationer om, hvilke giftrester der fulgte med indtaget. Antallet på ja-siden ville nok være lige så højt som ved momsspørgsmålet, og den efterfølgende debat på Facebook ville sikkert flyde over med “hvis det dog bare var billigere, så ville jeg kun bla bla bla…

DSC_25400001

Hvis staten skal betale for, at danskerne spiser sundere, så er der noget andet, der bliver dyrere, og sådan er det bare. Flere supermarkeder har lige nu en krig kørende på grøntsager, de profilerer sig selv på at have “fjernet” momsen. Det giver et billede udadtil af, at de vil forbrugerne det bedste, mens de under bordet krydser fingre for, at de kroner, deres kunder har sparet, går til to pakker kød mere. Gyngerne og karrusellerne kører for fuld musik i de danske varehuse for tiden.

Det gavner ikke økologien at flå og rive i brugsomdeleren og klandre ham for at tjene penge på de økologiske produkter. Han kan ikke gøre det anderledes, hvis han skal kunne tage varerne ind. Faktisk så synes jeg, at prisen er fuldstændig ligegyldig, og at, hvis man skulle klandre Thomas Roland fra Coop Ansvarlighed og de andre supermarkeder for noget, så skulle det være det hysterisk ringe udvalg, især når vi snakker kød.

Men hvor står vi så. Der er mange mennesker, der angiveligt gerne spiser økologisk, hvis de varer altså bare bliver billigere, men da de selvsagt koster mere at lave og ofte har en kortere holdbarhed, fordi de ikke er fyldt med kemi, så er den løsning ikke ret realistisk, medmindre man overbeviser politikerne om, at staten skal betale gildet. Ja, det manglede da bare. Skal vi ændre noget i det moderne samfund, så skal der være en gulerod, og det er bestemt ikke nok, at den gulerod er til gavn for almenvellet. Og åbenbart er det heller ikke nok, at den gulerod er sundere for forbrugerne selv – ikke hvis det er på bekostning af.. ja af noget som helst.

DSC_25450001

Som jeg ser det, er der to veje ud af det her, og den ene udelukker ikke den anden. Først må vi vende bøtten på begrebet fødvaresikkerhed, som det konventionelle landbrug dækker sig ind under. Skal det ord have en reel betydning, så skal alle varer mærkes med det reelle forbrug af giftstoffer og gmo-foder samt info om hvordan råvaren er dyrket (et dansk æble sprøjtes 20 gange, grisen før koteletten er fodret med foder, der beviseligt skader dyret o.s.v.)

Det andet, vi skal have fat i, er ansvarlighed for vores eget liv. I stedet for at læne os tilbage og vente på at Fødevare- og Sundhedsstyrelsen kommer og redder vores røv, for det gør de ikke, eller at bilindustrien får lavet elbiler, så produktion af kød ikke længere udgør en fare for indlandsisen, så er det på tide at ændre på forbruget heriblandt at købe den ene gode økokylling i stedet for 5 af de andre, spise noget mere økologisk grønt, og kan det ikke fås i Brugsen så opsøg det. Betal hvad det koster at spise ordentligt. Brug ikke tid som undskyldning for ikke at kunne overskue ordentligt mad – mad er livet, mad kræver tiden – livet kræver tiden.

Søren Sørøver – med jord under neglene..

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

15 svar til Økologi er ikke en folkefest!

  1. karl erik hvid nielsenhjulgårdsvej 2a 8380 trige siger:

    Ja rygklappere er der nok af ,jeg har en lidt anden indfaldsvinkel til emnet økologisk produktion, hjemmeproducerede varer er ok men økonomien halter ved produktion til salg , de fleste producenter er filantroper med et lønnet arbejde de lever af-co2 regnskaber er heller ikke godt, da de fleste økologiske produkter kræver enten mere foder(som ikke er beskyttet mod de svampe der danner toksiner ved forkert opbevaring) eller større svind da udseendet ikke lever op til forbrugernes krav-som igen øger omkostningerne, husdyrgødning udnyttes ikke på samme måde som kunstgødning- det frigives langsommere og der er stadig noget der ikke er omsat når afgrøden er høstet, altså større kvælstofudvaskning, har læst et sted at der på verdensplan er 2000 m2 til rådighed pr person ,det vil falde til ca 1600 m2 med den nuværende befolkningsudvikling 1 år 2050 nogen må sulte hvis der skal produceres mere økologisk , det er sædvanligves den fattigste del af befolkningen, så lad den økologiske produktion forblive en nicie ,og lad være med at angribe den konventionelle produktion, Kæmp bare videre men tænk over de menneskelige omkostninger det medfører,hvis den økologiske produktion skal have subcidier, hav en gog søndag

    • Lotte siger:

      Spørgsmålet er hvem der klapper ryggen af hvem, men lad nu det ligge.
      Hjemmeproducerede varer er ikke bare ok Karl Erik. De er, selvfølgelig afhængig af produktionsmetoder, ofte af en uforlignelig kvalitet.
      Det er rigtigt, at økonomien ofte halter, men det er jo netop den problemstilling Søren dykker ned i. Kvalitet koster.
      Svind, som du kalder det der udseendemæssigt ikke lever op til forbrugernes krav, behøver overhovedet ikke være svind. I mangfoldige småbrug, eller i jordbrugssamarbejder kan det, der kasseres i et led bruges i et andet. På denne måde bliver svind forvandlet til ressourcer.
      Foder, og her antager jeg at du hovedsageligt mener korn, svampebeskyttes efter høst ved ordentlig tørring inden lagring. I nogle år kræver det kunstig tørring, både i det konventionelle og det økologiske jordbrug. Den energi, der bruges hertil kan relativt let gøres CO2 neutral. Inden for de konventionelle industribrug har der indenfor de seneste år udviklet sig en forkastelig praksis. Hvor man skyder genvej til tørt og ensartet modnet korn ved at sprøjte med Roundup op imod 10 dage inden høst. De giftige mykotoksiner fra svampe kan således optræde i både øko og konventionelt dyrket korn ved forkert opbevaring.
      De svampearter, der producere mykotoksiner, kan for øvrigt ikke sprøjtes væk under dyrkningen. Snarere tværtimod. Metoder, som sædskifte, valg af lokalt tilpassede sorter, blandingskultur, ikke brug af kunstgødning, brugt indenfor de økologiske jordbrug har faktisk vist sig at give færre svampeproblemer.
      Husdyrgødning udnyttes ganske rigtigt ikke på samme måde som kunstgødning. I kunstgødningen er næringsstofferne, oftest N, P og K, tilgængelig på ionform når gødningen opløses i vand. Hermed kan planterne optage dem direkte. Optages de ikke med det samme, udvaskes de i stort omfang til vandmiljøet. I husdyrgødningen, altså den gødning, der er fast og indeholder rester af planter, er næringsstofferne bundet i komplekse kemiske forbindelser, og frigives derfor langsomt i takt med at jordens mikroliv arbejder. En af de største udfordringer i de økologiske brug er at skaffe kvælstof nok. Der er derfor ingen økologer, der lader flere næringsstoffer end nødvendigt gå til spilde. Efter høst sås derfor efterafgrøder/jorddækkes osv. For at holde på næringsstofferne og værne om jordens mikroliv. Derfor er udvaskningen langt større på de konventionelle jorder.
      Det er simpelthen en gang vås, at verden ikke kan brødfødes i fremtiden uden brug af kunstgødning, GMO og sprøjtegifte, der er de bærende søjler indenfor konventionelt landbrug. Det er en af de usandheder stammende fra kemiindustriens/landbrugets lobbyister, der bliver til en sandhed bare fordi den bliver gentaget afsindig mange gange. Økologiske dyrkningsmetoder kan i vores del af verden på kort sigt give en mindre udbyttenedgang. Men når vi tænker på omkostningerne ved de konventionelle industrilandbrug er de nok givet godt ud. I den tredie del af verden kan de økologiske dyrkningsmetoder derimod give udbyttefremgange på op til 114 %.
      Økologisk landbrug er ikke smålatterlig nicheproduktion for de rige. Det er fremtiden for hele verden.

      • karl erik hvid siger:

        Svind- er en alvorlig økonomisk belastning ,hvor du reducerer værdien fra måske 12 kr pr kg til omkring 1- 2 kr pr fe -grønsager reduceret til husdyrfoder 8-10 kg pr fe -altså 10- 12 øre pr kg .Jeg er biavler og imod roundupbehandlet korn før høst ,både fordi det ikke bliver nedbrudt når det sidder på planterne og fordi det som er landmændenes problem er det grønne korn som er i sprøjtesporene-og det er faktisk ikke tilladt at sprøjte kornet når det ikke er modent! Roundup er ikke direkte giftigt LD 50 ca 2000 mg /kg legemesvægt -men det giver påviseligt færre smågrise og fosterskader og dermed ender det i fødekæden , hvor vi sidder på toppen.GMO hvad skal det gøre godt for. plantens egenskaber kan ændres til ukendelighed og stadig ligne den oprindelige plante bierne kan tage skade af af gmo nektar og pollen især hvis det er koblet et insektgiftstof på, Så langt hen ad vejen er vi enige ,jeg påpeger bare at den økologiske produktion er op ad bakke , jeg er ikke imod

    • tvendager siger:

      Vrøvl, ingen behøver at sulte. WHO oplyser der ikke er fødevaremangel, der er distributions problemer, men ingen fødevaremangel.
      Når 80 procent af dansk landbrugsjord er reserveret husdyrfoder er det uartigt endnu engang at trække sultkortet!

      Det er ok at være modstander af bæredygtig fødevareproduktion, også kaldet økologi, men argumentationen skal være redelig,
      Kære karl Erik du er offer for kemikoncernernes usaglige propaganda, de lyver for at tjene penge, hold dig for god til at udbrede deres usandheder!

      • karl erik hvid siger:

        Du er nok bekendt med at det er pengene der styrer verden som den ser ud i dag,når der er/bliver knaphed på fossile brændstoffer vil der blive brugt jord til dyrkning af energiafgrøder-det styres af pengene -det vil blive dyrere at leve på eller under fattigdomsgrænsen,eller umuligt ,skræmmende men sandt -økologisk produktion medfører mindre udbytte på mere jord ,ikke et problem i lille Danmark, vi overlever nok men globalt vil det være et problem.

  2. Donald siger:

    Jeg er blevet belært af min søn om dyrevelfærd, og jeg er enig, det er avancen, der egentlig blot skulle dække investering og håndtering, som ender med at være for stor.

  3. Susanne siger:

    Jeg bliver jo altid lidt ked af generaliseringer. Der er rigtig mange mennesker uden ipad, bil og 2 gange ferie om året som nu engang har et vist ikke overordentligt stort beløb til mad tilovers når udgifter til transport, børnepasning, husleje, el og varme er trukket fra. Udgifter som man kun har begrænset indflydelse på.

  4. Finn Birkholm-Clausen siger:

    I Norge min far. Der er der ikke den store forskel på økologi og kemi. I princippet gir jeg dig ret. Det kan jeg også let, thi vi avler også selv alt vort kød. Men for de andre- den almindelige forbruger- ville det være lettere at vælge rigtigt, om der ikke var den store prisforskel. Så det

  5. Lotte siger:

    Næsten helt enig Søren.
    Ordentlig mad koster. Væk med de dårlige undskyldninger og betal prisen.
    Dog er jeg ikke enig mht momsen. Jeg kan overhovedet ikke se det rimelige i, at jeg som økologisk forbruger skal betale en højere skat, end den forbruger der vælger konventionelle varer. Faktisk mener jeg, at det burde være stik modsat. Specielt set i lyset af, hvad de konventionelle produktionsmetoder koster samfundet. Faktisk kan man sige, at jeg som økolog betaler et større bidrag af støtten til det konventionelle landbrug. Og det bryder jeg mig ikke om. Overhovedet ikke.

  6. Annette siger:

    Tak for dine gode argumenter. Jeg ville ønske, jeg havde tænkt lige så klart i dag, da jeg blev godt træt af samme klage over, at det er for dyrt at købe økologisk.

  7. Elisabeth siger:

    Enig. Her i huset er 150 kr dog også mange penge, med det resultat at vi kun yderst sjældent har spist kylling de sidste par år. Ind i mellem har jeg købt de franske frilandskyllinger til cirka 90 kr, som jeg synes er et OK alternativ, hvis man alene tænker på dyrevelfærd.
    I år tog vi imidlertid skeen i den anden hånd og indkøbte 15 daggamle kyllinger af industri-slagsen, som nu er landet i fryseren efter en sommer med græs under fødderne og bøgeblade og blå himmel foroven. Tid har de ikke kostet meget af, og nu spiser vi igen kyllinger med god samvittighed 🙂

  8. Helle siger:

    Enig hele vejen. Og det der med prisen er til at blive sur over. Altså folks holdning. Der er sikkert mennesker, der ikke har mange penge. Men jeg kender mange, der har mange penge, som aldrig køber økologisk og heller ikke ville gøre det, hvis det blev billigere. OK. det er så heller ikke dem, der råber op om, at økologiske varer er for dyre. Men der er sikkert mange, der råber og skriver under, som alligevel vælger den billigste det ene eller det andet, fordi de der sko eller iPoden er vigtigere. Men jeg kender også folk på et stramt budget, der konsekvent køber økologisk af overbevisning. Hvordan man får ændret folks holdning, ved jeg ikke. For hvis de ikke vil købe varer, der er sundere, mere velsmagende og har dyrevelfærd, det har de andre jo ikke, så kan man jo ikke tvinge folk.

  9. salling48 siger:

    Nemt at bestemme sig til .. uhyggeligt svært at overholde .. men tak for sangen .. ..

  10. Eva siger:

    Forunderligt….
    Og noget til eftertanke…
    Håber jeg.
    For nogen mere end andre !
    Prøv også at Google http://www.nojsom.dk
    Vi er mange der tager stilling….
    Ved at leve på en måde vi kan holde ud…..
    Og ikke mindst holde af……… 🙂

  11. Dorte siger:

    Super, hvor har du ret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s