Så meget godt i vente – Søren Sørøver foreslår en film

Hovedplakat_LOW_WEB0001

“Biodynamisk landbrug er ikke noget, der hører fortiden til – det hører til fremtiden.”

Der er vel ikke være mange, som kaster et blik på Thorshøjgaard og tænker fremtid. Niels Stokholm, der sammen med sin kone Rita driver gården, er uenig. Han er i sit stille sind helt sikker på, at han har fat i noget af det rigtige, og at det kun er et spørgsmål om tid, før mennesket indser, at vores måde at dyrke jorden og behandle dyrene på ikke holder i længden.

3_Niels_Sommer_cine-20001

Den bemærkelsesværdige bonde i det Nordsjællandske har i 40 år kæmpet kampen, og den er nu foreviget af dokumentaristen Phie Ambo. Den 3. september har filmen premiere, og der er et utal af grunde til at se den. En egentlig anmeldelse kommer senere i næste uge, men indtil da vil jeg skrive nogle tanker om de forhold, der ligger bag det lille landbrug.

At landbrug, som vi kender det i dag, ikke kan fortsætte, er for mig indlysende, men for de fleste andre helt sort snak! Hvorfor skulle vi ikke kunne fortsætte? Vi er jo så uendeligt dygtige til at styre naturen. ”Der er ikke noget, vi ikke kan, den kan bare komme an,” lader til at være moderne landbrugs mantra, men i virkeligheden er det bare et klart tegn på, at vi ikke længere laver afgrøder i samarbejde med naturen men det stik modsatte. Og naturen er ikke sådan lige til at bide skeer med. Jeg er i min sjæl sikker på, at naturen trods menneskets respektkløse udnyttelse nok skal sejre alligevel. Om det bliver med os som menneskehed på jorden eller uden, er jeg ikke sikker på.

Den måde, vi dyrker vores jord på – helt uden hensyntagen eller symbiose med naturen, er så uendelig ressourcekrævende, fremfor at arbejde sammen med den. Det konventionelle landbrug har travlt med at fortælle omverdenen, at vi kun kan brødføde verdens stigende befolkning ved den mest ekstreme udnyttelse af jorden og under forbruget af store mængder kemiske stoffer. Men de tager fejl, og en dag vil vi indse, at fødevarer ikke er noget, vi kan tage fra naturen, men lave i pagt med den.

Niels har ret, når han siger, at han sidder på fremtiden, men jeg tror desværre, at udviklingen mod et naturligt forhold til jorden og dyrene en gang vil komme af nød og ikke af lyst, indsigt eller nysgerrighed. Når der ikke er mere frit fosfor til at gøde markerne med, når jordens humuslag er ødelagt af de ekstreme maskiner, når de sidste orme i jorden er døde af kobberforgiftning, når multiresistente bakterier gentagne gange udsletter husdyrbesætninger, og når folk bliver så syge af de industrifremstillede fødevarer, at vi ikke længere kan se bort fra fakta. Først når menneskeheden bliver tvunget, vil vi ændre adfærd.

Det lyder lidt som Noahs ark, og er man ikke troende, kan det være svært at tage sådan en historie seriøst, men den store forskel er, at her er det ikke en gud, vi pisser af, her er det vores natur. Og det er ikke engang natures vrede, vi påkalder os, nej det er såmænd vores egen iver for at skabe vækst, der bider os selv i røveren.

2_Niels_og_Rita0001

I de mange forhåndsomtaler, der har været af filmen, lykkes det altid én eller anden skribent at understrege, at Niels laver helt unikke varer i gourmetkvalitet. Og den præmis falder jeg dagligt for – jeg aner heller ikke, hvad vi skal kalde vores varer, der kvalitetsmæssigt ligger milevidt over de konventionelle i supermarkederne. Men skal sandheden frem, så laver hverken Niels eller vi gourmetprodukter – vi laver produkter, som de burde være – som de var engang. Vi sætter ikke standarden, men burde. Det er alle de andre, der laver – undskyld mit franske – lorteprodukter.

Filmen har som nævnt premiere i et utal af biografer landet over den 3. september, men vær opmærksom på at den i langt de fleste biografer kun vises den ene dag. Se listen over biografer på DOXBIO

Søren Sørøver – flagbærer under fødevarerevolutionen

P.S. Du kan se en trailer for filmen her:

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 svar til Så meget godt i vente – Søren Sørøver foreslår en film

  1. E. Petersen siger:

    Ja – dansk konventionelt kemisk landbrug ER kørt ud over kanten og i grøften. Jo flere kemisvind de producerer, jo flere penge taber de, får når de ikke kan dyrke foderet selv men skal ud og købe sydamerikansk foder med kemirester i så får grisen ondt maven og må have medicin. Omkostrningerne til foderkøb og medicinering mere end sluger overskuddet.
    I alle andre brancher lukker man underskudsgivende produktioner, men kemi landbruget holdes – trods underskuddene i live af bankerne, som selv må lukke hvis de skal tage tabene på landbrugene. Derfor fortsætter disse absurde produktioner.

    Jeg ved ikke hvor mange der er opmærksom på det, men hvis man ikke er, så er der et nyt parti på vej, der om et af hovedpunkterne har at lægge hele dansk landbrug om til økologi.:
    http://alternativet.dk/partiprogram_3-5/

  2. Mona siger:

    Ja, vores ordbrug er blevet så bagvendt, at det er til at lukke op og puste grise op i (for nu at bruge et godt udtryk fra De Nattergale). Filmen går lige i en lille biograf bag min fynske baghave – og den skal ses!

  3. Lotte siger:

    Helt enig, Søren.
    Biletterne er allerede bestilt til Øst for Paradis for en uge siden, og jeg glæder mig som et lille barn.

    I vinters ville jeg have syn for sagen med hensyn til humuslag/liv i jorden i en konventionel dyrket mark kontra en økologisk dyrket jord.
    Så i begyndelsen af marts på en grå og vandfyldt dag gravede jeg først et spadestik i min økologiske køkkenhave. Jorden var smuldrende, fyldt med ormegange og mere eller mindre nedbrudt plantemateriale. Jeg talte 6 fede regnorme bare på den side af spadestikket der vendte opad. Herefter bevægede jeg mig 100 m over på naboens mark. Jeg udvalgte et sted med en anelse plantevækst godt væk fra sprøjtesporet, hvor de store traktorer har komprimeret jorden. For det første kunne jeg stort set ikke få spaden i jorden. Jorden var stenhård og massiv. Ingen spor at liv. Jeg gravede 6 spadestik i alt forskellige steder på marken, men resultatet var det samme. Komprimeret lerjord, intet plantemateriale/humus, absolut intet synligt liv.

    Deprimerende var det. Specielt når man tænker på, at nedbrydningen af humuslaget spåes at blive et af klodens største udfordringer.

  4. carl-erik brandt siger:

    Lad dem bare kalde det gourmetprodukter – hvis det forbindes med kvalitet og det naturlige. Tænk hvis det naturlige og oprindelige igen kan kaldes konventionelt/traditionelt landbrug – og det man praktisere i dag, alternativt, hvad det jo i virkelighede er. Tak for filmoplysningen, samt dine og Lones fantastiske beretninger fra der hvor I er.

    • tvendager siger:

      For lige at sikre vi er helt enige om betegnelser: Traditionelt landbrug er økologisk, og konventionelt landbrug er landbrug der anvender kemiske hjælpe stoffer som kunstgødning, sprøjtegift og medicin.

  5. johnheartbeat siger:

    Er det bare mig, eller mangler linket til uddrag af filmen?
    Forbrugerhilsen af jeres blog

    • Britt Sejer siger:

      Johnheartbeat er det link til traileren du mener, er det lige ovenover det her skrevne ;o)

  6. Ingeborg Raahede siger:

    Tak for det.
    Ideen er nu givet videre til vores biograf.

  7. Britt Sejer siger:

    DEN skal vi se, tak for det oplysning – dejligt og endelig at der laves en film om dette vigtige emne.
    Sensommer hilsner
    Britt Sejer

  8. Uglemor siger:

    ENIG! Jo før alle får øjnene op for at de såkaldte “kvalitetsprorodukter” fra industrialiseret landbrug og gartneri er det rene giftige bagerpap, jo bedre. Efterhånden er man jo så vant til at en kylling smager af tungen ud af vinduet, at folk protesterer, når de får en landkylling og mener, der må være noget galt med den. … SAmme med æbler, bær, æg … fortsæt selv, listen er uendelig. Smagens dag er indført i skolerne, lad os håbe, den ikke bliver opslugt af skolereformen, m,ne får lov til at folde sig ud og lære den opvoksende ungdom hvordan ting skal smage, når vi samarbejder med naturen – ups, jeg drømmer vist. Lad os fortsætte den gode kamp!

Der er lukket for kommentarer.