Hvad, synes du, er vigtigt at få med?

DSC_12670001

Der er så meget at undre sig over i det nuværende – og uholdbare – fødevaresystem.

Den lemfældige omgang med gift, jord og liv.

Vægtningen af interesser. Industriens kontra befolkningers. Myndigheders interesser.

Manglende respekt overfor både dyr til spisning, mad og menneskenes kroppe.

De enkelte fødevarers vej væk fra at være mad.

DSC_12690001

Og jeg vidste godt, at det var slemt, før jeg begyndte at skrive på den kommende bog om det hele.

Men jo flere undersøgelser, artikler og andre kilder jeg læser, des mere forstemmende ser det ud.

Den slags finder vi os naturligvis ikke i.

Der er ikke andet for end at gøre noget ved det.

Og en vigtig del af ændringer er information. Viden om tingenes tilstand.

For hvis man ikke har kendskab, kan man ikke tage stilling.

DSC_12700001

Bogen skal først og fremmest være en praktisk håndsrækning, til alle der spiser, derudover kommer den til at rumme en del overvejelser om fødevaresystemet, skandaler og muligheder.

Den tager de enkelte fødevaregrupper op, og skitserer hvad du får med i pakkerne.

Men måske er der andre ting, som er vigtige at tænke på.

Noget du gerne vil have med i sådan en bog.

Og så vil jeg gerne høre om det – skriv enten her eller på mail lone@brandbygegaard.dk

DSC_12720001

Tak herfra
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

21 svar til Hvad, synes du, er vigtigt at få med?

  1. Pingback: Nu er der tid til at skrive på bogen igen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Susanne siger:

    nu er der kommet 17 rigtig gode kommentarer fra mennesker der engagerer sig i samme sag. Er det så ikke på tide med en tilkendegivelse at kommentarerne er blevet modtaget og læst samt en lille tak for feedback? Om inputtet så bliver brugt, er en anden sag.

  3. Nina siger:

    Vi har også høns og synes at dit eget eksempel med at give dem resterne og få de dejligste æg retur er en fantastisk følelse. Vi har i køkkenet to spande. En til hønserester og en til kompost til de organiske rester hønsene ikke kan/vil spise. De to spande fyldes stort set til kanten hver dag og jeg kan ikke lade være med at blive trist over at tænke på, hvor mange mennesker der ikke sender alt deres organiske materiale tilbage i jorden men smider det i skraldespanden, så det kan blive brændt og dermed blive et problem i forhold til CO2 mm.
    Alle burde have en kompostspand (også i byerne) og så aflevere det et sted, hvor det kunne genindgå i jordens kredsløb. Tænk at noget der kan blive til den fineste muld brændes i tonsvis. Hver dag :O(

  4. Carl Otto Kristensen siger:

    Har med stor fornøjelse og glæde/inspiration gennem den sidste måned læst din blok fra start til nu.
    Synes det er en fantastisk rejse I har været på. Mange tak for at indvi os i den. :-))

    Der er dog en vinkel som jeg synes du skal overveje når du skriver din bog.
    Det antages at helt op til 20% af Danmarks kvinder lider af PCO og derfor er Insulinresistente.
    Samt har problemer med at blive gravide.
    Prøv selv at søge på det. Sundhedsstyrelsen har først fornyligt informeret lægerne om, at de skal være opmærksomme på det.
    Det betyder, at de har det dårligt med at spise mad der indeholder sukker, mel og stivelsesholdige
    produkter såsom kartofler, ris, pasta.
    Det er svært at købe fødevarer der ikke indeholder ovennævnte. 😉

    Kender problemet fra egen husholdning.

  5. Finn Jensen siger:

    De der ufatteligt lange forsyningskæder som maden er udsat for er en kæmperisiko. Den har jo efterhånden vist sig at være umulig at kontrollere sig ud af. I forbindelse med den her famøse hestekødsskandale i 2013, så viste bla. Guardian kompleksiteten. 450 (firehundrehalvtreds!) led i kæden er der og hvert eneste sted kan der svindles og så er det jo desværre fristende at gøre det. Specielt når maden skal sendes langt væk bagefter og sælger og køber ikke skal se hinanden i øjnene. http://www.theguardian.com/uk/2013/feb/15/horsemeat-scandal-the-essential-guide#106

  6. Mai-Britt Axelsen siger:

    Jeg glæder mig til at læse din bog, Lone. Jeg vil anbefale alle at læse Not on the Label af Felicity Lawrence – fås hos Saxo. Handler om hvad der foregår i supermarkederne og hvad de tvinger producenterne til.

  7. Søren siger:

    Hej Lone
    Jeg kunne godt tænke mig, at du skrev lidt omkring de problemer, man som “småproducenter” står overfor.
    Det er meget oppe i tiden at handle lokalt, hvilket er dejligt, men jeg tror mange holder sig tilbage fra st starte en lille produktion op, simpelthen fordi det er for svært med alle reglerne.
    Hvad er interesserne bag og hvilke ændringer skal der til før flere vil producere og sælge lokale produkter..?

  8. Lone siger:

    Jeg tænker meget mere lavpraktisk: Lad os få noget om at udnytte vores fødevarer bedre. Ingen madspild – brug rester, bag af for “gammelt” mælk, anvend en rest grøntsager til suppe, sovs, i kødsovs osv. Blæs lidt på sidste holdbarhedsdatoerne og brug din egen sunde fornuft osv. Jeg har f.eks selv høns – verdens bedste nyttedyr: Alle de madrester jeg ikke kan finde på at bruge, giver jeg til hønseneg får æg retur! Fantastisk ordning 😉 vi kan ikke redde hele kloden, men vi kan begynde med os selv og vores egen lille husholdning!

    • Holder VIRKELIG meget af den der Sunde Fornuft bla. ift. madspild. Jeg arbejder som sommervikar et sted hvor man gladeligt – løst regnet smider MINDST 1 tons mad ud hvert år uden tanke for “kunne man gøre det anderledes?” Fodre et par svin op f.eks… Eller ha en produktiv hønsegård så man ikke skulle købe alle de buræg der bruges hver dag i madlavningen. Hvornår er det vi stopper med at gøre noget for “det hele”? Der er nogle der synes det er noget romantisk snik-snak. Jeg ved ikke rigtig hvordan man skal komme igennem den mur af forbehold og “sådan plejer vi at gøre, så det bliver vi ved med.”

      PS, Dine indlæg og ytringer er bestemt læseværdigt, lærerigt og tankevækkende.
      Tak Lone
      🙂
      PPS: Det glæder mig at kagerne blev udsolgt 😉

  9. Anne-Marie siger:

    Jeg glæder mig allerede til at læse den! Hvis en del af fokus ligger på, hvad “uheldige/unødvendige” tilsætningsstoffer etc. gør ved kroppen (og at vi spiser dem uden at vide det/uden at være tilstrækkeligt informeret), så mener jeg også, et afsnit om emballage har sin ret – mere viden om, at der i mange typer emballage er flourerede stoffer, der migrerer over i maden osv.

  10. riborg dæhnert siger:

    Åh ha, Lone! Det er rigtig svært, det her!
    Var det ikke Sokrates, der sagde noget i retning af: “Én ting ved jeg – og det er, at jeg ingenting ved” ? – Sådan har jeg i hvert fald ofte følt det. Jo mere jeg lærer, læser, sætter mig ind i, jo mere er jeg nødt til at sætte mig ind i!
    Nå – men for at vende tilbage til dit spørgsmål – så har jeg tænkt og tænkt! Hvor skal man begynde og hvor skal man ende? Der er jo nok at tage fat på!
    Hvad med at starte med giftene? Det er for mig at se det største problem – globalt set.
    Vi sviner vores klode til med alskens gifte – og det indenfor alle områder! Landbrugets sprøjtning mod alt muligt, maling, bekæmpelse af ‘utøj’ og mos og alger i og uden for vore huse osv osv, du kender det jo.
    Hvorfor ikke lade naturen selv klare de ‘paragraffer’?
    Småfugle og insekter er glimrende til at holde diverse insektangreb nede, rovfugle og -dyr til at bekæmpe rotter og mus – og brun sæbe kan sagtens klare algerne på terrassen. Forøvrigt er sneglene gode til at æde dem!
    Er vi blevet dovne og har ikke længere tålmodighed til at se resultatet her og nu?
    Hvis vi lader være med at bruge gift, kommer der flere insekter, fugle og dyr, der er med til at opretholde balancen.

  11. Dorte siger:

    Transport af vores fødevarer, det gælder dyr til slagterier langt væk og kødet tilbage. Det gælder vores grøntsager. Køb 10 pakker frosne grøntsager for 100 kr. så er spinaten dyrket i Kina. Æbler, tomater mm. der i sæsonen næsten ikke kan fås Danske fordi de udenlandske er billigere.

  12. Helle siger:

    Igår læste jeg om et gartneri, hvor der dagligt destrueres 25 tons gulerødder, fordi de ikke er pæne nok. Forbrugerne vil ikke købe skæve grønsager med et par ufine pletter. Men de bruges heller ikke til dyrefoder eller til færdigretter og dåsemad, som der jo stadig er mange, der køber. Det er dog et utroligt svineri med madvarer, energi, kunstgødning og kemikalier. Politikerne og fabrikanterne trænger helt sikkert til en opsang, men det gør forbrugerne så sandelig også. Eller ihvertfald at få holdt et spejl op foran ansigtet, for man kan jo ikke altid klandre andre og så selv vaske hænderne.

  13. Susanne siger:

    Hvis det bliver en bog der ikke kun omhandler industribashing, men også beskæftiger sig med hvordan forbrugerens adfærd bestemmer hvilke produkter der kommer på markedet, vil jeg med glæde købe den.

    Vi kan ikke lide en vare der skiller i glasset og gider ikke ryste det- ergo tilsættes stabilisatorer.
    Vi væmmes ved eddikemor i eddiken – ergo pasteuriseres den.
    Vi vil gerne have mad i strålende farver – ergo tilsættes farvestoffer, antioxidanter m.m.

    Og apropos frugtbuske der blev gravet ned: hvordan kan det være at jeg i handelen skal betale over 30 kr for en bakke med 100g solbær når frugtavleren får så lidt? Beklager, jeg køber dem ikke til den pris.

    • Susanne siger:

      Og så er der også isen der absolut skal være til at portionere direkte fra fryseren fordi vi ikke kan vente et kvarter. Med det resultat at der skal tilsættes et utal af modificerede stivelser.

      Tak til Helle for den med gulerødderne. Kartofler og agurker lider samme skæbne.

      Ja, hvis man peger med pegefingeren, peger de 4 andre på en selv.

  14. Tuxnelda siger:

    Jeg er oprørt over at frugtavlere får så lidt for deres bær af syltetøjsfabrikanterne, at det ikke kan betale sig at få dem plukket. Nu er mange buske udryddet med Round Up(!) og vi er henvist til udenlandske bær. Jeg foretrækker økologisk syltetøj, men jeg ville ønske at producenterne ville skrive bærrenes oprindelsesland på glasset. Det er ærgerligt at transportere frugt fra udlandet til Danmark, når vi her har optimale vækstbetingelser.

  15. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Om hvordan man i praksis laver en bevægelse, der t.x boykotter dansk industriel svinekød. Det pønser vi selv en del på. Men eet er at gøre det selv et andet at få alle de andre med.

  16. Conny siger:

    Praktiske eksempler – ‘når du tror, du køber, så får du i virkeligheden’- agtigt. Økologi kontra konventionelt mht. Tilsætningsstoffer og næringsindhold – det har du sikkert allerede med. Halvfabrikata kontra friske råvarer fordele/ulemper ( jeg køber hellere frosne broccoli end slatne friske, hvis de alligevel skal opvarmes – er det godt eller skidt?) jeg tror egentlig også, at mange mennesker opfatter mad som noget, man blot skal blive mæt af her og nu og ikke som ernæring – og så er der dem i den modsatte grøft, hvor mad vælges/fravælges fanatisk og nærmest bliver en besættelse – jeg ved, du kan formidle glæde ved god mad – det er måske det vigtigste, for har man den, er man nok mere tilbøjelig til at afsætte tid og økonomi til at gøre det godt for sig selv på madfronten. Åh, det blev en lang smøre – ved ikke om det giver mening?

  17. Miri siger:

    Jeg ser frem til din bog kommer i handlen for jeg skal straks købe 4 eksemplarer; en til mig selv og en til hver af mine voksne børn- den bog mangler !

Der er lukket for kommentarer.