Tid til at så flere grøntsager

DSC_11670001

Måske har du et stykke jord at dyrke.

Så er du heldig, jord er kommet for at blive.

DSC_11460001

Og måske har du faktisk dyrket noget, som nu er høstet og spist.

Det kan være salat, ærter, spinat, løg eller kartofler.

Måske.

DSC_11550001

Det giver bar jord og dermed mulighed for at dyrke en afgrøde mere.

Og det er slet ikke for sent på året til den slags.

DSC_11700001

Du kan for eksempel så salat nu, og det er en god ting af vælge nogle kuldetolerante typer, for så kan du høste frisk salat gennem hele efteråret og ind i vinteren.

Det bliver du glad for.

Eller hvad med en ny række radiser, buskbønner, rødbeder, løg eller kålplanter.

Det gør ikke noget, at eksempelvis rødbeder, løg og kål ikke når at blive så store – du kan høste løgtoppene til salatskålen og de spæde blade fra rødbeder og kål kan gå samme vej.

DSC_11710001

Måske kommer vinteren sent, så bliver udbyttet bare det bedre.

Man ved aldrig, men man ved, at man har brug for mad
Lone

P.S. De fleste forretninger har returneret resterne af frøposer, men du kan sagtens finde spændende frø i netbutikkerne.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Tid til at så flere grøntsager

  1. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Artiskok. Hvad med at prøve med endnu engang kartofler? Det gør de i Lille Vildmose.

  2. salling48 siger:

    Glemte at bemærke, at det er flotte billeder .. godt gået .. ..

  3. Lisbeth siger:

    God inspiration. Købte en rest stikløg i slutningen af juni. Efter salaten blev der plads til dem i højbedet. Efter 8 dage i jorden er toppene 4-5 cm lange. Yes.

  4. fru kat siger:

    Tak for god inspiration; har faktisk ledig jord, så jeg må hellere drysse lidt frø.

  5. Hej Lone og Søren!

    Vi er nogle der langtidsplanlægger – fordi vi ikke kan besøge jer nu og bare så rigtig gerne vil. Derfor vil vi høre om I holder åbent lørdag d. 18. oktober?
    Vi vil gerne købe af jeres varer og se os om på gården!

    Tak fordi I er til!

    Britt, Jesper, Per og Tinna

Der er lukket for kommentarer.