Måske vidste du det i forvejen?

IMG_39640001

Her langt ude på landet er man ikke i tvivl.

Men det er langt fra nok.

For det er sådan i denne verden, at for at noget skal være sandt og acceptabelt, må det være videnskabeligt bevist.

Derefter holder det så vand, uanset hvem der har betalt for forskningen.

I mange år har der været en del uenighed om, hvorvidt økologisk dyrket mad var sundere end konventionelt.

For undersøgelserne var modstridende, og så kunne det nærmest være ligegyldigt. Hip som hap og alt det der, og folk, som ødslede deres penge bort på økologi, var at betragte som landsbytosser, der snublede i hjemmestrikkede uldtrøjer.

Men her – langt væk fra undersøgelserne – er man ikke i tvivl.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan jorden behandles.

Om den får tildelt gødning fra en flok frie dyr, der har spist alverdens grønne planter og insekter, og hvor jorden indgår i sædskifte med vekselafgrøder, eller om jorden dækkes af et gråt lag gylle fra medicinerede og hormonbehandlede svin, der er fodret med bl.a. kobberholdigt kraftfoder indeholdende pesticidbehandlet soja. Plus kunstgødning.

Om alting fjernes i grådighed, eller der er rigelige planterester til regnorme og mikroorganismers liv. Og om jorden bankes sammen til ukendelighed af tonstunge maskiner, eller den er fuld af luft til alle de afgørende processer.

Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan planterne behandles.

Om de får lov til at vokse under de vilkår som sol, regn og skadelige organismer udsætter dem for, eller om de presses gennem deres vækstperiode som en vintertomat i et drivhus – ingen jord men i kunstigt voksemedie af stenuld, vand og kunstigt fremstillet næringsstoffer som drop i konstant tildeling og kunstigt lys døgnet rundt for at sikre kortest muligt produktionstid.

Hvad kan der være af gode ting i sådan en tomat – hvor skulle de komme fra?

Ingen ved det, og sund fornuft har trange kår, men nu har et hold forskere ved Newcastle University regnet på sagerne.

De har gennemgået 343 tidligere studier af forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter og samkørt dem i en såkaldt meta-analyse.

Der er forskel.

I økologiske produkter er der et markant højere indhold af antioxidanter – vigtige stoffer som mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, neurodegenerative sygdomme som Parkinsons, Alzheimers m.m. og visse kræftsygdomme.

I økologiske produkter er der markant lavere indhold af sprøjtegiftrester. Ja – ingen er overraskede. Sprøjtegifte er et stort komplekst emne, og selvom myndighederne slynger om sig med grænseværdier (som de flytter efter behov), ved ingen reelt, hvordan en cocktail af forskellige gifte opfører sig i det fine apparat, som menneskekroppen er. Ingen kender heller struktur og navne på alle nedbrydningsprodukter, og når der er noget, man ikke kender til, kan man heller ikke lede efter det. Grænseværdier giver med andre ord en ualmindelig falsk tryghed. Men man ved, at stofferne er giftige, det ligger i navnet, indtil man kalder dem planteværn eller plantebeskyttelsesmidler, og man ved, at deres virkning på befolkninger i områder, hvor der sprøjtes meget, er katastrofale.

I økologiske produkter er der et markant lavere indhold af cadmium og andre tungmetaller end i konventionelle produkter.
Cadmium er knyttet til en række kræftformer og knogleskørhed.

Endelig viser den omfattende analyse også, at økologiske produkter byder på et højere indhold af vitaminer og mineraler end konventionelle produkter.

Der er nogle ting at sige til det hele.

Det er nødvendigt, at mennesker får mad, som gavner og ikke skader deres helbred.

Mennesker kan kun vælge, når de ved, hvad de har at vælge imellem.

Man bør indføre komplet deklaration på alle varer, og ikke kun overordnede – det er skrevet før på denne side, men man gør det gerne igen – på en pose med kartofler skal der stå, hvilke giftstoffer der er indgået i dyrkningen. På en pakke koteletter skal der stå, hvilke fodermidler grisen har spist, og hvilke typer antibiotika den er behandlet med o.s.v. Det er ganske enkelt at indføre – producenten har alt registreret, det skal bare formidles til hans/hendes kunder.

Nogle varer skal slet ikke deklareres – vin f.eks. – vindruer hører til i gruppen af mest giftramte produkter, og desuden er der 1½ A-4 side med tilladte kemikalier til forarbejdningen af selve vinen. Ingen af de tilsatte stoffer står at læse på en vinetiket.

Ét er at dyrke noget økologisk i ordets egentlige betydning, noget andet er det statskontrollerede regelsæt. Der er stor forskel, og set herfra er økologireglerne ikke vidtrækkende nok. For eksempel er det tilladt delvist at gøde jorden med den konventionelle svinegylle med de ovenfornævnte sager som kobber, hormoner, medicinrester og nedbrydningsprodukter af sprøjtegiftene fra grisenes foder.

Det er langt fra godt, så selvom den store analyse viser klar forskel på værdien af økologiske produkter kontra konventionelle, er der plads til forbedringer i det statslige system.

Og lige en sidste ting inden det kommer til at handle om den enlige mor på 3. sal og manglende penge til økologisk mad.

Først og fremmest er vareudvalget begrænset – man kan ikke nødvendigvis få alt økologisk, men man kan vælge at spise, så mest muligt er dyrket giftfrit. Verden er langt fra perfekt.

Det er klart en fordel at have noget jord, så man kan dyrke en del af sin mad selv. Det har man selvsagt ikke på 3. sal.
Man får mere mad for pengene ved at købe råvarer fremfor forarbejdede varer.

Det er ikke de økologiske varer, der er dyre – det er de konventionelle, som ikke koster det, de burde.

Her i huset er vi ikke velbjærgede – langt fra. Men den frie del af vores indkomst bruger vi stort set til mad. Det er uhyre sjældent, vi køber tøj eller nye sko, men til vinter skal vi begge have nye gummistøvler, for det med huller går kun an om sommeren.

Vi har ikke råd til at kunne holde varmen året igennem, men vi forsøger at have råd til ordentlig mad.

Og nu skal jeg have nogle havregryn
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Måske vidste du det i forvejen?

  1. Pingback: Smørblomstmarked i haven ved Norsminde kro lørdag d. 19. juli 2014 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Naja siger:

    Argumenterne om den enlige mor suppleres ofte med dén om den globale fødevareforsyning, der ville brænde sammen hvis ikke konventionelt landbrug eksisterede. At økologi er en niche for de velbjærgede. der har for meget tid til at pille sig i egen navle, og som glemmer deres ansvar for den globale udvikling.

    På enkelte, udvalgte, punkter er jeg tilbøjelig til at mene det samme: Lige nu er det sæson for økologiske æbler fra Patagonien og New Zealand i supermarkederne. Nogen må jo købe dem?

    Forleden havde den lokale supermarked tilbud på 2 svinemørbrad’er til 50,- Kyllinger kan man sagtens købe til 40,- Eller den igangværende sommerkampagne fra en anden kæde, hvor man kan vælge-vrage mellem assorteret dødt kød til grillen til 25,-

    Det er som om den anden side af “vækst”-mønten er en fuldstændigt fraværende evne til at prioritere, eller endnu værre: Vælge fra. Vi skal have alt, hele tiden.

    Set med de briller, er jeres udskudte gummistøvlekøb nærmest samfundsundergravende! 🙂

Der er lukket for kommentarer.