Det er bedre med en bog i trykken end ti i reolen!

DSC_00700001

Kan det lade sig gøre at skrive i en tid, hvor alt gror amok, og døgnets timer slet ikke forslår?

Tvivlsomt må svaret være, med mindre man som Landmanden rummer noget mere end de fleste. Hvis man nu bare kaster sig over pen og papir, der hvor andre ville tage en lille pause, der hvor andre ville synke tilbage og slappe lidt af. Hvis man nu står lidt tidligere op og researcher på sine facts, inden der kommer liv i huset, kan man så skrive en bog?
Tvivlsomt er ordet, som melder sig igen, med mindre man som Landmanden har så meget på hjerte, at man ikke kan lade være – at det at formidle budskabet ligger og presser på, før almindelige egoistiske behov.

Godt, så lad os sige, at det kan lade sig gøre, hvad ville sådan en bog da handle om? En roman om livet i hønsegården, en fagbog om kunsten at kælve uden ko? En selvhjælpsbog om det bedre liv gennem græsplænens vedligeholdelse? Nej, slet ikke.

Det er i al sin usimpelhed en bog om mad. Ikke den slags du kender, med fine store farvefotos af stylet mad og opskrifter der kan sætte din kokkekunst på prøve. Nej, denne bog handler om al den mad, du putter i munden. Den handler om alt det, der ikke står på de flot designede emballager.

Bogen er ikke en løftet pegefinger, den giver dig bare mulighed for at vælge. Som varerne ligger i supermarkedet i dag, er der ingen med almindelig indsigt, der kan gennemskue, hvad varen egentlig indeholder, hvordan den er lavet, og hvad det har haft af menneskelige, dyrevelfærdsmæssige og miljømæssige konsekvenser og omkostninger at fremstille den. Måske du køber ind i god tro og endda imod din overbevisning?

Bogen er en øjenåbner, der er ment som et hjælpeværktøj i en fødevarejungle, hvor myndighederne hypper fødevareindustriens og det konventionelle landbrugs alenlange og snorlige rækker af interesser. En bog du bliver nødt til at læse, selvom den måske gør dit liv en anelse mere besværligt.

Hvis alt går vel, er bogen klar til efteråret, og som altid når landmanden laver bøger til det lille forlag, glæder forlagsdirektøren sig til stolt at kunne vise det færdige resultat frem.

Søren Sørøver – der rører i presseblækket!

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

16 svar til Det er bedre med en bog i trykken end ti i reolen!

  1. Pingback: Trykstart | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Så er råmanuskriptet klar | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Nu er der tid til at skrive på bogen igen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Hvad, synes du, er vigtigt at få med? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Pingback: Tomme tønder og alt det der.. | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: At skrive en bog ned | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. Pingback: Et uddrag fra skrivearbejdet | Beretninger fra et autentisk landbrug

  8. Herligt ! glæder mig:)

  9. plutopedersen siger:

    Vil gerne forhånds-sikre mig et eksemplar!

  10. Conny siger:

    Forstår sørøverens stolthed over landmanden – imponerende ildhu 🙂

  11. Lisbeth siger:

    Skriv, for hulen, skriv…! Vi har så meget brug for den bog… Sig til, hvis I løber tør for blæk eller kladdehæfter ;0)

  12. Birgitte Jensen siger:

    Den vil jeg glæde mig til at læse. Lige det rigtige tidspunkt. Der er andre, der er igang http://madforlivet.com. Det går i den rigtige retning.

  13. Åse Nørgård siger:

    Så spændende, så brugbart!! Den vil jeg glæde mig til at have stående…Fokus på den gode, sunde, økomad er nødvendig for krop, sjæl og vores lille klode. Jeg tror minister Dan har en plan, en politisk en, som går den vej! Han begynder bare i et lille hjørne, tænk på, hvad han er oppe imod!

  14. Annie Hansen siger:

    Ønsker dig rigtig god skrivelyst :o)

  15. Elisabeth siger:

    I skulle sende en kopi til den kære fødevareminister. Som vil blande sig i, om folk spiser aftensmad foran tossekasse, når han burde sørge for mere dyrevelfærd og miljøhensyn i landbruget.
    Vil glæde mig til bogen!

  16. Gitte siger:

    Den glæder jeg mig til. Det er godt gået, Lone.

Der er lukket for kommentarer.