Nye forretningsmuligheder

For nogle år siden var der en lille vejbod ved gårdens indkørsel.

Med skrå hylder, flettede kurve til grøntsagerne og små skilte med mere tekst end nødvendigt.

Det var rigtig hyggeligt og temmelig tidskrævende at passe boden.

Ikke mindst med hensyn til dyrkningen af grøntsager, kartofler, frugter og bær til salget.

Plus æg – æg var der også.

På et tidspunkt stod indsatsen ikke mål med de svingende betalinger, og travlheden med at lave mad i caféen tog over.

Så vejboden blev rullet ind – slidt og nærmest brugt op.

Indtil fårene havde brug for endnu et hus.

Den gamle bod kunne godt klare et par år mere udendørs, og uden hylder var der fin plads til får.

Efterårets storm tog boden, men ikke fårene.

DSC_88420001

Nu er vi startet op med vejsalg igen – af æg fra det nye hønsehold.

Ingen her har tid til at snedkerere en frisk vejbod, og man kan ikke bare sætte æggebakkerne frem på en kasse et sted.

Så løsningen er blevet måske landets største vejbod – den gamle trælade.

Hver morgen åbnes porten og lige indenfor står et køleskab med de fine æg.

En lille kvadratmeter selvbetjeningsbutik ud af de 800 mulige.

Der er plads til at udvide forretningen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Nye forretningsmuligheder

  1. Karina siger:

    Hvor ser det godt ud! Med sådan en næsten kvindehøj træhøne på græs. 🙂

  2. salling48 siger:

    Egentlig er jeres historie bare et billede af vort land-uden krig.
    Men hvor er det et elendigt liv.. Betal din skat eller bliv skudt ..

  3. Tony Bülow siger:

    HMMM, smart, måske kunne der laver drive in gennem laden og tilføjes grønt – landets første 😉

  4. Gad vide, hvor mange æg der går på 800 kvadratmeter. Interessant regne stykke for dem som kan. For blot at nævne nogle, høns, vagtel, dværg o.s.v. Forhåbentlig god fornøjelse med forretningen.

  5. Conny siger:

    I har jo masser af gode ting at lægge på ledige hylder – frugt og grønt, bøger, drikkevarer af forskellig art. Man er vel nødt til at skele til prisen og ikke lægge de dyreste ting ud til selvbetjening, men jeg kunne da sagtens blive fristet af et glas godt sylt eller en lækker (små)kage, selvom jeg egentlig bare skulle købe æg. ( Har heldigvis ingen anelse om, hvad det måtte kræve af tilladelser og godkendelser at sælge den slags). Det er altid godt med muligheder 🙂

    • salling48 siger:

      Conny, jeg følger dig hver eneste gang, du er her, men ville du virkelig holde butikken åben i sol og sne ? – med en løn, der er mellem 10 og 50 kroner om dagen ?
      Conny, jeg synes dine meninger betyder noget .. tak

      • Conny siger:

        Så vidt jeg har forstået, er det en oversize vejbod, og om man stiller æg, syltetøj eller radiser i køleskabet er vel hip som hap, så længe det kan ‘sælge sig selv’. Åbningstider og sæson bestemmer man vel også selv….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s