Kunsten at overholde myndighedskrav

DSC_77670001

Måske husker du gårdens nye høns.

Med potentiale til at lægge flere æg end husstanden har brug for – en lille flok med andre ord.

Fordi der er alt for få gode æg i denne verden, og fordi flere kan have glæde af rigtige æg.

Det nye hønsehold er med til at passe gårdens arealer, og gødningen, de leverer til køkkenhaven og drivhuset, er kostbare og nødvendige sager.

Hønsene hedder Lohmann. Det er – med et usædvanligt grimt ord for et levende væsen – en hybrid og ikke en race. Dyrene kommer fra et økologisk rugeri – en nødvendighed for accept i kontrolsystemet, og valgfriheden er til at overskue. Men trods et trist industrielt omdømme er vi begejstrede for fjerkræet.

Alternativet havde været at få 200 kyllinger af anden race, før de blev 3 dage gamle, “gøre dem økologiske” via fodringen og vente 5 – 6 måneder på æg, men det havde givet et problem i forhold til at angive det statskontrollerede rugeri på indberetningen til Det danske fjerkræråd. Nogle siger, at det godt kan lade sig gøre, i systemet ved de det i givet fald ikke.

De nye brune høns er usædvanligt tillidsfulde, rolige og omgængelige. Kloge tror jeg også.

Vi havde tænkt os – også – at levere de særlige æg til nogle få restauranter i området.

Til kokke som ved, hvad der er godt.

Men det viste sig, at den slags ikke bare er ligetil.

Ser du – hvis vi pakker hønsenes æg og sælger dem fra en vejbod med køleskab her på gården, kan alle og enhver komme forbi og købe æg – vi skal indsende æg til kontrol hver 3. måned, og det er overkommeligt at betale for.

Hvis vi pakker de samme æg og sælger dem til en restaurant her fra gården, skal vi indgå i kontrolsystemet på linje med Danæg, og det har vi ikke råd til.

Æggene er nøjagtigt de samme, uanset hvem vi sælger til – de bliver spist af forskellige mennesker, og restaurantgæsters liv er formodentlig ikke mere risikobetonede end andres?

Hvor farligt er det egentlig med høns, der frit går på store arealer, og som ikke er pressede af konstant æglægning?

Hvis en høne hikker her, hører de andre det ikke engang. Populationstætheden er som på prærien før “Det lille hus”.

Hvor om alting er, har vi ændret strategi.

Myndighederne kan glemme alt om os som industrielt ægpakkeri – den slags skal man være konen med æggene for at finansiere.

Så vi går hele vejen med vejboden. Pakker småt og sælger lokalt.

Til de mennesker som gerne vil have æg, der smager af gamle dages rigtige æg – uden importeret soja og peptilskud.

Alle kontrolinstanser er informerede, og registreringer er fuldbragte – hønsenes økologiske æg er klar til salg.

Da man ikke må skilte nævneværdigt på landet, men kun i byen (det har noget med erhvervsudvikling i yderdistrikterne at gøre), har vi frembragt lidt formningsarbejde til indkørslen.

DSC_86690001

Ikke et skilt, ikke en tekst – bare et stykke installationskunst.

DSC_86790001

Og striben af æg viser vej til herlighederne.

Et par lag maling mere og de er klar.

Med lov skal land bygges
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

11 svar til Kunsten at overholde myndighedskrav

  1. Tommy siger:

    Jeg er vild med den røde høne 😉

  2. Pingback: Nye forretningsmuligheder | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Karina siger:

    Glæder mig til at se et billede af den opstillede kunst. 🙂

  4. Kære jer;- bliv ved. Husk ,- en fjer bliver til ti høns ! : )

  5. Iben Benjaminsen siger:

    Kære jer,- bliv ved ! Husk – en fjer bliver let til mange høns. : )

  6. Ulla kristensen siger:

    I er godt nok fantastiske, følger jeres blog daglig, er ked af jeg ikke bor i nærheden, ville elske at købe jeres produkter.
    Jeg må virkelig tage hatten af for den energi i lægger for dagen, ville ønske vi havde flere i vores samfund, som havde samme indstilling til hvordan vi behandler vores dyr, samt hvad vi mennesker putter i munden.
    I får virkelig rusket op i hvordan vores landbrug fungere, hvis der sidder nogle derude der vil vide mere, kan jeg anbefale en bog af Jonathan Safran Foer der hedder “Om at spise dyr” det er barsk læsning, men desværre sandt.

    Mange hilsner fra Ulla i Greve

  7. Sanne O. siger:

    Så korser man sig igen 😦 Jamen altså >:-(
    Men men men hvor er det godt at I er kreative derude på landet
    og bliver ved og ved og ved og ved . . . . . . . . at kæmpe for anstændige fødevare.
    TUSIND TAK !

  8. Helle siger:

    Ja det undrer jo ikke nogen, hvis man af og til læser med på Burhønsenes Befrielsesfront. Verden er gået af lave. Ikke-skilte, den er god 🙂

  9. Okke ja, okke ja, der tænkes i den grad store tanker, ved de mange skriveborde, besat af veluddannede akademikere. Som tidligerer sagt, der er altid arbejde til alle. Rent DDR.

    Ja, hvad mon de gør på NOMA, hvor fanden får de den jord/myrer fra, som de serverer. Er den tjekket, tænk på forureningen i KBH.

    Hilsen Anne, nu med æg læggende høns, eller måske kun høne.

  10. salling48 siger:

    Ja, æg og lykke, men sagen gør det klart, hvorfor Danmark behøver små 800.000 medarbejdere ..
    Mal hellere lidt mere end to gange, det danske vejr er hårdt ved skilte .. ..

  11. Conny siger:

    Åh, herregud da, hvorfor gøre noget let og fremkommeligt, hvis det kan gøres uoverstigeligt besværligt? Og hvor meget kan egentlig gå galt med et æg fra en øko-høne? Produktet er jo allerede i en fin emballage, og skulle det være for gammelt, er man ikke i tvivl. Nå, jeg er nok bare vrissen og utaknemmelig, når systemet bare vil passe godt på mig, hvis jeg skulle få lyst til at gå ud og spise æg…. Gad vide, om restauranter må købe ind i vejboder? Nogle kokke er vist så vovede, at de laver mad med vilde urter fra naturen – meget modigt og helt ude af kontrol…
    Held og lykke med butikken, det er nogle fine ikke-skilte 🙂

Der er lukket for kommentarer.