Den imponerende indsats i afdelingen for parringer har desværre ikke afspejlet sig i lysten til at udruge æg.
Snarere tværtimod kan man tænke.
Gåsereden blev fyldt til randen med æg, og kun parringer så ud til fortsat at optage gåsen Gertrud.
Og gasen Klaus selvsagt.
Så solgte Sørøveren og jeg etellerandet og investerede pengene i en rugemaskine af under middelmådig kvalitet.
Det har været en forunderlig oplevelse af følge æggene.
Først var de smukt formede æg indeholdende en rund gul blomme og klar æggehvide omkring.
Intet andet.
Efter en uge i rugemaskinen gennemlyste vi æggene – holdt dem et af gangen for enden af et køkkenrullerør og satte en kraftigt lysende lommelygte for den anden ende.
Og pludselig var det ikke bare æg men begyndende liv med tydelige aftegninger af blodårer.
Ugen efter gennemlyste og sorterede vi æg igen, og benovelsen blev ikke mindre, da aftegningen af hoved og næb fremstod i det lille natlige skyggespil.
Så gik der 14 dage mere, og pludselig pippede det inde fra et æg.
Forunderligt siger jeg dig. Helt ubegribeligt.
Tænk at man kan have et æg med tilsyneladende kun blomme og hvide, give det varme og så kommer der et nyt liv.
Helt fint og færdigt.
Tænk at alle de små koder for livets oprindelse ligger gemt i ægget, og tænk at der er så meget næring og vigtige sager, at et dyr med fjer, svømmefødder, negle, hud, næb, øjne, hjerne, vinger og organer kan dannes.
Af en blomme og en hvide.
Hils på Mortens.
Ikke Morten, ikke Mortens aften – bare Mortens.
Forunderligt siger jeg dig
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Pingback: Vand på en gås – hvem siger, det preller af? | Beretninger fra et autentisk landbrug
Sød historie, men et lidt makabert navn, tænk at skulle blive mindet om ens dødsdag, hver geng der bliver kaldt, hele sommeren😁
Pokkers til liv .. ..
Ja, er det ikke mageligt – hvor er han lige til et godt “nåååååhr”, en fin lille en, forhåbentlig kommer der brødre og søstre.
Igår så jeg en lille video på okologi.dk om en griselandmand, med fritgående grise. Hvor var det livsbekræftende og dejligt at se grise ude, der spurtede og fræsede rundt. Med krølle på halen, jord på snuden og ikke en penicillinsprøjte i nærheden. Det har godt nok ikke direkte noget med gæslinger at gøre, og dog.
Hvor er han kær, ham Mortens 🙂
Vi besøgte “Bondens Marked” i lørdags. Smagte et glas af jeres rødvin – lækker!
Nu er jeg spændt på at bage af Samsø-melet og spise Samsø-marmeladen.
Den fineste lille gæsling 🙂
Det er så fantastisk. Naturen er så forunderlig. Vi/ det meste, kommer tilsyneladende, ud af næsten ingen ting. Tilværelsen bliver så meget rigere, når man blot nærkigger lidt.
Tak for fin weekend. Rigtig hyggeligt at være med.
Hvor er han fin. Dejligt med sådan en livsbekræftende historie fra morgenstunden 🙂