Og hvad skal de slagteriansattes lønandel så gå til – tænker du måske – en ny slagsang som hylder arbejdsgiverne, en fjerde etage på svinetransportbilerne eller en naturidentisk hale til påsætning for at overholde lovens krav?

Udover en jævnt hen hysterisk presse og nogle folkevalgte der ikke opfører sig, som er de en del af folket, har de seneste dage handlet om lukning af slagteriet på Bornholm.

Først skulle det lukkes, så skulle der forhandles, så kom et forslag til videre drift, og nu mangler bare en afstemning om forslaget.

Det har sikkert været nemmere at forhandle, efter lukningen var annonceret. Selvom ledelsen siger noget andet.

Men resultatet er – efter sigende – at alle er glade. Nu. Bornholms borgmester, slagteriarbejderne, svineproducenterne, Erhvervs- og Vækstministeriets Henrik Sass Larsen (selvom nogle af os kan huske den manglende sikkerhedsgodkendelse), Danish Crown og sikkert også den kommunale medarbejder, som får til opgave at sikre en hurtig sagsbehandling, så de bornholmske svineproducenter kan udvide i passende tempo.
Passagerer og besætning på færgen fra Bornholm er nok også glade, og slagtesvinene slipper for at stå i gensidigt aflåst sideleje den lange sejlads over Østersøen. Måske er de også glade – hvem ved.

Men jeg er ikke glad for det her, og der er flere grunde.

Ingen af dem – eller min manglende begejstring – tæller i lykkens stund. Det ved jeg godt, og man kan lynhurtigt få skudt i gummistøvlerne, at man er usolidarisk og ufølsom overfor de 190 slagteriansatte, som alternativt havde stået uden arbejde på en lokalitet, hvor man ikke lige pendler over længere motorvejsstrækninger.

Det er heller ikke fordi, det opridsede alternativ – at de bornholmske slagtesvin skal drives ud i udleveringsrummene om natten, afhentes af lastbiler og køres ombord på færgen. Sejle i al slags vejr, køres over Sjælland til slagteriet i Ringsted, vente i indleveringsstalden for endelig at nå frem til slagtegangen – er acceptabelt.

Jamen hvorfor så ikke være lidt glad – tænker du måske – og deltage i fejringen af den fælles løsning.

Fordi – må jeg svare – at den løsning set herfra er meget lidt fælles. Og meget lidt solidarisk.

Lad os bare begynde fra en ende – Bornholms kommune bortgiver op imod 5 millioner kr. fordelt på en lettelse af prisen på el, vand og spildevand samt som tidligere nævnt en medarbejder, der er dedikeret til at klare sagsbehandlinger om udvidelser af svineproduktioner på øen.

Hovedparten af millionerne er en direkte foræring til Danish Crown. En gave som, så vidt vides, ikke gives til de andre selvstændige erhvervsdrivende på øen, men som finansieres af alle øens beboere over skatten. Har Danish Crown fortjent det? Er det rimeligt overfor de øvrige virksomheder? Er øens skatteborgere indforståede med det?

Og du kan selvfølgelig indvende, at pengene kommer igen i form af den skat, som slagteriarbejderne betaler fremfor alternativet – at kommunen må forsørge dem som ledige. Men er det rigtigt af den grund?

De danske svineproducenter ejer Danish Crown, og virksomheden havde sidste år et overskud på ca. 1½ milliard kroner. Af det overskud betales intet til nye drikkevandsboringer, genoprettelse af ødelagt natur, bekæmpelse af svine-MRSA-infektioner i sundhedsvæsenet, erstatninger for ejendomsforringelser nær produktionssteder og deslige. Samfundet – altså vi – betaler med andre ord en stor del af de omkostninger, som er forbundet med industriel dansk svineproduktion. Hvor meget mere af driften skal samfundet finansiere?

De bornholmske svineproducenter forpligtiger sig til at levere mellem 50.000 og 80.000 flere slagtesvin om året, så slagteriets kapacitet kan udnyttes fuldt – sikret gennem kommunens velvillige mellemkomst, når sagerne om udvidelserne af de industrielle svineproduktioner ruller ind på kontoret.

På nuværende tidspunkt opfedes ca. 450.000 grise på øen, udvidelsen bliver på ca. 11 – 18 %. Det betyder også 11-18 % mere gylle, 11-18 % mere fodertransport plus hele den uopgørlige belastning af drikkevand, vejnet, havmiljø, natur og mennesker.

Der produceres nu ca. 11 slagtesvin pr. indbygger på Bornholm. I Danmark som sådan produceres ca. 5 grise pr. indbygger om året (og det er rigeligt), heraf bliver 3½ slagtet i dette land. Har resten af befolkningen på Bornholm og de mange tusinde besøgende om året lyst til endnu højere svinetæthed på øen? Det er et valg, men har man kigget på andre muligheder for udvikling og erhverv end den velkendte formel fra efterkrigstiden?

Hvorfor skal væksten og økonomien baseres på elendighed? Hvorfor kan vi ikke gentænke levevis, værdier og menneskelig glæde ud fra andre parametre end afkast, markedsandele, eksport, arbejdspladser og andre målbare størrelser.

Måske er der andre muligheder end at stå med et høreværn på en slagterilinje og ødelægge sin krop ved at skære på akkord i nyligt afdøde dyr, som har levet et kummerligt liv. Hvem ved, før man har forsøgt at forme mere varige værdier for tilværelsen? Bornholm kunne – ligesom Samsø – blive foregangsland og sætte nye standarder for energiforsyning, sprøjtefrie afgrøder og hvorfor ikke også omlægge til en husdyrproduktion både resten af Danmark og verden ville ønske sig?

Ifølge aftalen skal slagteriarbejderne indbetale 3,5 % af deres løn til en investeringsfond. Det er en blidere landing end de 8 % regulær lønnedgang, som Danish Crown havde forlangt af deres ansatte.

Den nye aftale løber 5 år, men kan til hver en tid opsiges af begge parter med ½ års varsel. Så det med at arbejdspladserne er reddet 5 år frem, skal man vist kigge dybt i blodbrønden efter.

For 10 år siden var 2 ud af 3 slagteriarbejdere hos Danish Crown ansat i Danmark – nu er det omvendt – 2 ud af 3 arbejder for Danish Crown i udlandet. Det går kun én vej – ud.

Og hvad skal de slagteriansattes lønandel så gå til – tænker du måske – en ny slagsang som hylder arbejdsgiverne, en fjerde etage på svinetransportbilerne eller en naturidentisk hale til påsætning for at overholde lovens krav?

Ingen af delene – kan jeg svare – det er langt mere udspekuleret. Og forkvaklet.

Ser du – slagteriarbejderne får deres løn tilbage i portioner. Måske. Tidligst i år 2017 og kun hvis slagteriets besparelser overstiger de ønskede 25 millioner om året. Ellers ikke. Et eventuelt overskud får de også del af.

Men det mest usædvanlige er, at slagteriarbejderne gennem aftalen bliver involveret i både slagteridrift og svineproduktion. Deres penge skal investeres i begge dele – præcis ligesom deres arbejdsgivere svineproducenterne har investeringer i begge dele.

Det lykkes således at lave en besynderlig konstruktion, hvor den, der sælger sin arbejdskraft, i et eller andet omfang også bliver arbejdsgiver for sig selv, men på helt andre tvungne og dikterede vilkår end de øvrige og oprindelige arbejdsgivere. Truslen om tab af job og indtægt er der stadig – man har med andre ord opnået retten til at risikere sine penge i virksomheden, men samtidig tabt motivationen til at gøre krav gældende overfor den oprindelige arbejdsgiver.

Jo hårdere man kan presse folk i løn, des færre penge har de, og derfor går den sparsomme indkomst til industrielle fødevarer fremfor mad af anstændig oprindelse.

Giver det mening? Ja, for Danish Crown gør det i hvert fald.

Og også for ministeren for Erhverv og Vækst Henrik Sass Larsen, der begejstret fremhæver, at denne model vil komme til at være forbillede for andre både i og udenfor branchen.

Det får én til at tænke på, at vi alle er lige – bare ikke lige meget.

Det får også én til at blive alvorligt bekymret. For selvsamme ministerium er med i Danish Crowns plan for slagteriet på Bornholm. Staten vil bidrage med 1,3 millioner kr. årligt, heraf går den runde million direkte ind i investeringsfonden.

Så du og jeg og alle andre i dette land skal også til at drive både slagteridrift og industriel svineproduktion. I forvejen er det dybt ulykkeligt, at vi som befolkning accepterer en produktionsform, vi ikke kan være bekendt, og som er drevet på trods af lovbrud og store skader for både dyr og mennesker. Her nævnes i flæng kastration uden bedøvelse, runtinemæssig halekupering, fiksering af moderdyr, sammenstuvning på spaltegulve, livsfattigt miljø og voldsomt antibiotikaforbrug fordi dyrene bliver syge af måden, de produceres på. Og ja, de produceres, de holdes ikke i ordet husdyrholds forstand.

Måske er du ved at hidse dig op nu. Måske tænker du, at jeg intet ved om arbejdsmarkedspolitik, dagpengereformer, ministre, økonomisk vækst, attraktiv turisme og slagteridrift.

Og så har du ret.

De her tanker er funderet på et uvidenskabeligt men strengt menneskeligt grundlag.

Lone Vitus

Og det er der måske også brug for
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Og hvad skal de slagteriansattes lønandel så gå til – tænker du måske – en ny slagsang som hylder arbejdsgiverne, en fjerde etage på svinetransportbilerne eller en naturidentisk hale til påsætning for at overholde lovens krav?

  1. Henning NIELSEN siger:

    hvor er de kritiske journalister. Alle står med armene oppe, Ingen har stillet spørgsmålet om konsekvenserne af dette vækst mantra. Svin frem for mennesker. Omkostningerne overstiger enhver forestilling, og Bornholm mister kostbar tid, til at omstille sig til en anden fremtid. Jeg tror ikke på den slags redningsforsøg, og Danmark taber på det på længere sigt. Vi er et højomkosningssamfund, og vi er tvunget til at arbejde med værdiskabelse på højt niveau, hvis vi vil bevare vores levestandard. Tilskud til en dødsejler er dømt til undergang.

  2. Helle siger:

    Hvorfor der ikke er nogen, der er kommet på den ide med at Bornholm kunne gøre som Samsø, forstår jeg slet ikke. Jeg havde egentlig heller ikke selv tænkt på det, men det ligger jo så lige for. Måske Samsø kunne sende et par konsulenter og yde udviklingshjælp ;-)) – tak for et fremragende indlæg.

  3. Farmer siger:

    Dansk svineproduktion er under afvikling. Først udflages slagtningerne.
    Der er kun 80 km. fra Bornholm til de mest succesrige svineslagterier i Nordeuropa beliggende i Szczecin.
    NÅR slagteriet lukker, for det gør det uanset politiske velviljer, vil grisene i en periode blive sejlet dertil. Efter få år vil slagtesvineproduktionen være totalt udflaget til det nordlige Polen og atter få år senere vil hele produktionen ligge dernede.

    Det kan der siges meget positivt om; men summen bliver at vi derved i store træk spiller os indflydelse på produktionsforholdene af hænde.

    Mit bud er, at der i 2020 slagtes under 8 mill. svin i DK, og derefter kommer det til at gå særdeles stærkt med afviklingen mod 1-3 mill. slagtninger af grise produceret af ildsjæle under en eller anden form for specialkoncept.

    Svineproducenterne får blot et andet statsborgerskab, så det allerstørste problem står danske økologer tilbage med -medmindre de også udflager:
    Deres produktion er generelt helt afhængig af gylle fra svine- og mælkefabrikker, som leverer gylle til de økologiske brug for derefter at indkøbe tilsvarende ekstra kunstgødning.
    Uden fabriksgyllen vil økologisk produktion falde til et niveau svarende til 3 kg fosforfrigivelse/ha./år = ca. 6 fold korn på god kornjord.
    Denne udvikling kan kun vendes ved at der tilføres spildevandsslam til økologiske arealer, og så er der nye opgaver forude.

  4. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Har boet på Bornholm i 8 år. Og bare kunnet følge udviklingen med en stadig tættere svineproduktion og en fortsat udvandring fra Solskinsøen- som nu passende kan døbes om. Ja til svineøen. Ja jeg slap væk i tide. Stakkels dem, der må blive tilbage. Og vi bemærker lige, at selvom der nu skal produceres 50.000 flere slagtesvin så skal der alligevel fyres medarbejdere (20). Mon vor VÆKSTregeringsplan om at skaffe flere arbejdspladser på slagterierne lykkes, ved at producere 1½ mio flere svin.. Jeg gir Dan Jørgensen er flaske om han og de øvrige vækstministre får ret i dette påhit.

  5. Tak, Lone for dette fremragende indlæg. Som jeg ser det, er de i gang med samme øvelse som vi så med skibsværfterne i 80’erne. Enhver ved, hvordan det gik skibsværfterne, men vi bygger stadig skibe i Danmark. Specialskibe, tankbåde og redningsfartøjer i små og fornuftige virksomheder. På samme måde skulle man gøre med landbruget. Og det kommer også. Det er kun et spørgsmål om tid. Som den eneste uafhængige landbrugsorganisation for mindre landbrug i Danmark mener vi i Frie Bønder – Levende Land at der skal mere jord på flere hænder. Landbrug skal ikke være for de få og særligt begunstigede, men for mange flere.

  6. Conny siger:

    Tak for præcise og velformulerede tanker – min umiddelbare tanke, da jeg hørte nyheden, var bare sådan i retning af’ måske skulle Bornholm have takket nej til at være svineland og glædet sig over nye muligheder’ – og medmenneskelighed kan vist ikke overdoseres 🙂

  7. Gitte siger:

    Du skriver så flot, Lone. Heller ikke jeg fatter, at ingen kan se det. Det er så “småt”, og man bliver trist. Jeg deler på FB…måske det hjælper lidt.

  8. Palle siger:

    Som et ps:
    “Don’t do the crime if you can’t do the time”… en passende test ville være at sætte respektive lovgivere, slagteridirektører og svineproducenter på en obligatorisk årlig køretur, med samme køretøj som grisene anbringes i på vej hid og did… måske det ville ændre forholdene? hvis de høje herrer ellers overlever??? (er der egentlig kvinder i den klub?)

  9. Palle siger:

    Du skriver og beskriver det så godt Lone… og jeg bliver lidt trist over at der ikke er andre steder der ser det med samme menneskesyn som du gør. Der behøves en ølkasse af maxi højde i fælledparken og på “Borgen” osv for dig og andre med samme stemning, og konkrethed. Der høres intet derinde… meget betegnende hylder man på grundlovsdag “Distortion” med fællesspisning af stærke chilier i sted for. Så meget giver ‘vi’ for dyrevelfærd og menneske velfærd.
    Hvis det ikke var en ‘pæn’ blog du havde ville jeg skrive fy for pokker, men det lader jeg være med lige i dag 🙂

    Tak fordi du har overskud til at stå på din Kvist-vin kasse og råbe op 🙂

    • nina bjarup siger:

      just præcis Lone”I don’t believe in science, I believe in compassion” tiden har indbygget en helt overdreven tro på videnskaben og dens evne – eller mangel på samme på at løse de helt åbenlyse udfordringer vi står overfor. Man forsøget at løse morgendagens udfordringer med gårsdagens “viden” – det handler lige præcis om menneskedyrenes moral eller mangel på samme overfor dyr og det øvrige skaberværk. Arbejde – og tilknytning til arbejdsmarkedet i vores vækstforskruede forbrugssamfund er blevet markør for de frelste og de som står udenfor er fortabte – i denne religiøse kontekst er alt tilladt for frelsen (tilknytning til arbejdsmarkedet) dyremishandling forurening you name it – blot det skaber arbejdspladser.

Der er lukket for kommentarer.