Nyt fra bihytten

DSC_74840001

Det går godt med at have bier på gården.

Vi forstyrrer ikke dem, og de forstyrrer ikke os.

DSC_74600001

En enkelt gang har vi forsigtigt åbnet ned til stadet og isat nogle flere rammer med voks.

Fordi bifamilien trives og bliver større.

Fylder pladerne ud.

DSC_74650001

Sørøveren byggede stadet med nogle ventilerede plexiglasplader over yngellejet.

På den måde kan vi løfte taget af og se, hvor langt bierne har udbygget – uden at forstyrre dem unødigt.

DSC_75040001

Men nu går den ikke længere, for familien er i så god trivsel, at vi vil sætte et honningmagasin ovenpå.

Så plexiglaspladerne skal op, og et dronningegitter skal ned.

For at undgå æglægning i honningafdelingen.

DSC_75110001

Ovenpå gitteret skal kassen med honningtavler stå, og derefter er det bare at vente spændt.

På den ene indflyvning efter den anden.

Gårdens træer blomstrer intenst lige nu – ahorn, kastanje, hvidtjørn og hyld er i fuld gang.

DSC_75150001

Måske laver bierne så meget honning, at der også bliver noget til os.

I spændt venten
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Nyt fra bihytten

  1. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Bier er eet af Karens favoritdyr. Vores lille familie var lige ved at bukke under i vinters. Men nu er de i gang igen. Lidt for sent til frugttræerne, men de vilde bier klarede dem. Vi satser ikke på honning – i hvert fald ikke før vi får en ny familie til Karens flotte Varre-stade. Vor nuværende familie har boet i en gammel tårnfalkekasse i mange år. De skal have lov til det – og helt uden at blive forstyrret. Jeres ide med en plexiplasplade vil jeg forsøge at kopiere på een eller anden måde. Så vi bedre kan se med. Bi ikke for længe. Må jeres bier klare mosten.

  2. Marianne M. siger:

    Nøøøj, en fin bihytte 🙂

  3. Pia Eriksen siger:

    Ja her ventes også i spænding

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s