Invitation til dig – så er der snart madmarked og folkemiddag

1-IMG_2753

Måske husker du, at vi sidste år i august holdt et madmarked på gården.

Bondens Marked var det, og forskellige stadeholdere solgte deres spisværdige produkter af egen avl.

1-IMG_2588

Derudover var der enkle frokostretter, forskellige kager til kaffen og en folkemiddag lørdag aften.

For et madmarked skal handle om lækker mad – både til at tage med hjem og til at spise på stedet.

1-IMG_2649

Sørøveren og jeg er ved at planlægge en lignende weekend med fokus på anstændige mad- og drikkevarer.

Og det er lige straks.

Lørdag d. 14. juni fra kl. 11 – 17 og søndag d. 15. juni kl. 10 – 16.

Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder.

Vi vil så gerne se dig her – tegn en krusedulle i din kalender – måske kan du få tid til at tage på landet.

1-IMG_2657

Udover de spændende spiselige sager kan du gå rundt på gården og kigge på planter og dyr.

Og ukrudt.

1-IMG_2678

Lørdag aften kl. 18 bliver der – som sidste år – folkemiddag i den store lade. Vi laver et udvalg af retter ud fra sæsonens muligheder, og de ledsages af levende musik, god stemning og selvfølgelig vin fra egen gård.

Prisen for den landlige buffet er 150,- kr. pr. person, og der er plads til 100 middagsgæster. Drikkevarer kan købes til rimelige priser, og der vil være saft fra økologiske Antons saft i Juelsminde til dem, der er på vandvognen.

Send en mail til sk@detlillevineri.dk hvis du vil sikre dig mad og en høballe at sidde på.

1-IMG_2650

Vi glæder os virkelig meget
Søren & Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Invitation til dig – så er der snart madmarked og folkemiddag

  1. Pingback: En aftentur med trappestige | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Bondens Marked på Brandbygegaard juni 2014 | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Bylykke siger:

    Hej Lone og Søren – Jeg har tidligere reflekteret på jeres invitation, jeg prøver nu igen i håb om et positivt svar:)
    Jeg har siden 2005 arbejdet med bovine colostrum som ingrediens til brug i hud pleje produkter. Først som et forskningsprojekt på AAU, hvor jeg har udviklet en teknologi til at udnytte colostrums mere end 100 komponenter, så disse penetrerer dermis og hjælper til øget immunitet af hudens celler. De seneste år har jeg arbejdet med produkter, jeg har udviklet med naturlige olier og parfume- og parabenfri. Disse sælges via helsekost butikker i det ganske land. Den colostrum vi bruger er fra køer, desværre ikke danske, hvilket jeg også har arbejdet på at skaffe via bl.a. Thise mejeri, hvilket er en anden spændende historie, men ikke så relevant lige her. Min creme og lotion hedder Bylykke og kan ses på http://www.bylykke.com eller http://www.facebook.com/bylykke.colostrumcreme – Jeg arbejder udfra den holistiske forståelse for mennesket og har sideløbende et blødende hjerte for, at hjælpe mennesker med hud problemer udfra at guide dem til bedre spisevaner og mindre medicin mm. laver bl.a. opskrifter med friske danske grøntsager og mel fra danske producenter som Aurion. Jeg er øre akupunktør og får på denne måde helheden ind i mit arbejde, så jeg kan hjælpe og ikke kun afhjælpe. Jeg ville rigtig gerne om det var muligt at få en stand ved jeres gode initiativ d. 14 juni. Jeg vil foruden cremerne (de to jeg har, have økologisk hybenolie med til huden) samt snakke for fermentering – kefir- og kombucha drikke samt kål fermentering – ikke som salgsvare, men som emne for en sund tarm – hjælp til selvhjælp – på en naturlig måde. Glæder mig til at høre om det passer ind i jeres program.
    Kh Pia Lykke

Der er lukket for kommentarer.