Overflødig basal viden du ikke vidste, du ikke havde brug for

DSC_71220001

I dag føjer vi et afsnit til føljetonen “Overflødig basal viden du ikke vidste, du ikke havde brug for.”

Det handler selvfølgelig om vækst.

Der findes to former for vækst – nødvendig og unødvendig.

En gulerods vækst for eksempel er nødvendig.

Som nyspiret plante kan guleroden ikke gøre en forskel, men efter en periode med vækst udgør den et måltid.

For et menneske eller for en kanin.

DSC_71170001

Vækstens vækst for eksempel er unødvendig.

Tilstanden hvor tal skal blive større, hvor volumen ønskes øget, og hvor resultatet skal stige til vejrs, udgør en kortvarig fest.

For et menneske eller for en kanin.

DSC_49900001

Først er kaninens ører små og fine. De virker efter hensigten, kan drejes i forunderlige retninger og tjener til enhver tid både ejermanden og flokken.

Så indtræder væksten.

Ørerne vokser og vokser – de skal være lange, flotte og vise tegn på overskud.

Helst større end alle de andres, så vil alle de andre kaniner også have store ører, og snart handler det hele om længden af ører.

DSC_71010001

Før eller siden begynder ørerne at kollapse. Først det ene og snart efter det andet.

De har vokset sig større, end ejermanden kan bære.

Der er ikke rigtigt nogen, som længere hører efter hinanden, for alle i flokken har fået hængeører, og hængeører opfatter som bekendt ikke så meget som fritstående og bevægelige ører.

Kaninerne kigger på de andre i flokken, og pludselig er det normale, at ørerne ligger hen ad jorden.

DSC_71060001

De kan stadig vokse, men de kan ikke rigtig høre deres artsfæller tydeligt.

Sådan går det aldrig med en gulerod
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Overflødig basal viden du ikke vidste, du ikke havde brug for

  1. Birthe Olsen siger:

    Vædder-kaniner er så søde lige der, hvor det ene øre hænger og det andet stadig står.

  2. Lone G siger:

    Tak for en dejlig historie fra kaninernes (politikernes) verden 🙂

  3. Conny siger:

    Finurlig historie med fine fotos – tak 🙂

  4. Janne siger:

    HaHa – hvor skønt. Elsker dine/jeres indlæg. I beriger min dag. Af hjertet tak

  5. salling48 siger:

    Gakkes højre øre er “faldet ned” eller hænger lidt.
    Forstået på den måde, at han ikke holder det rejst på samme måde som det andet øre.
    Det stritter nærmest lige ud fra hans hoved i stedet for opad.
    Han klør ikke i det. Det startede i lørdags, og han var så til læge i dag.
    Desværre kunne lægen ikke se noget i det. Ingen sår, ingen mider, ingen forandringer – ingenting. Hverken indvendig eller udvendig
    Har nogen her en ide om hvad der generer Gakken?
    Måske kan det et være et blodøre, han har fået. Er det ikke tilstrækkeligt slemt retter det sig,
    Tak, Lone, du er et dejligt sludrechatol .. god torsdag ..

  6. Sys Vad siger:

    Du er pragtfuld :-))) Ha ha haaaaa – tusind tak for den refleksion :-)))

  7. Helle siger:

    “Sådan går det aldrig med en gulerod” tak for den sætning, så kan man begynde dagen med et smil på læben :-))

  8. ilsearanti siger:

    Mange tak for morgenens ørefilosofi. Som uanset ørernes form og størrelse umiddelbart kan overføres til os, der går på to ben, i oprejst stilling og med et helt overvurderet hoved knejsende øverst. Jeg kan helt tilslutte mig folehavesunivers konklusion. 😉

  9. Tom siger:

    Kostelig læsning så tidligt på en torsdag morgen.
    Tak.

  10. Kaninen kan da i det mindste dække sig under sine lange ører. Mennesker kan ikke hører hinanden, om end ørerne ikke hænger. Vi hører det vi vil, resten lukkes ude.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s