Sørøveren bygger et bistade

DSC_56720001

Måske husker du, at der er bestilt en bifamilie til stedet.

Af forskellige grunde.

For at få flere bier i denne verden, for at få bedre bestøvning af alle vores frugttræer, bærbuske og andre planter og for at kunne skaffe lidt honning til huset.

DSC_56750001

Afhentningen af bierne er lige op over, og som sædvanligt handler vi, når det er nødvendigt.

Et lille stykke af fårefolden er gjort til bigård – næsten – og i går skaffede vi materialer, så Sørøveren kunne komme i gang med at bygge et bistade.

Af forskellige grunde.

DSC_56800001

Vi kan godt se det brugs- og bivenlige i de formpressede stabelbare bistader i styropor og polyurethan.

Sidstnævnte bliver til på basis af et temmelig giftigt stof – isocyanat, og derfor er det ikke en god idé at bruge.

Styropor anses for så fredeligt, at man bruger det som emballage til råt kød. I nogle sammenhænge er styroporen behandlet med en bromeret flammehæmmer, og den slags er også noget giftigt skidt. Man genfinder de bromerede sager i arktiske dyr, modermælk og i luften i kontorlokaler fyldt med elektronik, skærme og ledninger.

Blandt andet.

Det er vanskeligt at være til i denne verden.

Skulle man have et bistade i kunststof, burde det nok være styropor-udgaven, men den holder desværre ikke lige så godt som den mere faste og sollys-resistente polyurethankasse.

DSC_56850001

Alt, hvad der kan passe ind på den gamle gård, er et gammeldags trugstade.

Hjemmebygget bliver det – både for at kunne få råd og for at kunne få det nøjagtigt som ønsket.

DSC_57460001

Hvad ser man der – tænker du – det ligner styroporkugler.

Ja – må jeg svare – det ikke bare ligner, det er formpresset styropor.

Ser du – i det nordlige Europa dør en del bier i løbet af vinteren, og for at passe godt på de små dyr er det vigtigt, at bistadet er velisoleret og tæt.

DSC_57640001

Så isoleringsmateriale er nødvendigt her i Norden, men det skal kun sidde på selve beboelsesafdelingen og ikke som sådan være et gennemgående materiale.

Resten af stadet bliver i træ, og snart skal du se det fortsatte byggeri.

Håber jeg
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Sørøveren bygger et bistade

  1. Pingback: Tak | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. salling48 siger:

    En mand kommer ind på et cafeteria med en fuldvoksen struds lige i hælene.

    Ekspedienten studser lidt : men spørger så, hvad de ku’ tænke sig, hvortil
    manden svarer “En hamburger, en lille bakke fritter og en cola”.
    Ekspedienten vender sig derefter mod strudsen og spø’r: “Og hvad ku’ du
    tænke dig..?” “Det samme, tak”, svarer strudsen.

    Kort efter vender ekspedienten tilbage med maden. -“Det bli’r 154 kr og 50
    øre, betaler I hver for sig eller sammen?” Manden svarer ikke, men roder i
    sin ene lomme og trækker derpå en nævefuld mønter op, der viser sig at svare
    præcis til regningen.

    Den næste dag kommer manden og strudsen igen, manden beder igen om “En
    hamburger, en lille bakke fritter og en cola” og strudsen siger “Det samme
    til mig, tak”. Maden kommer og igen har manden det nødvendige beløb i
    lommen.

    Sådan gentager deres besøg sig en tid, indtil en dag, hvor ekspedienten
    spø’r “Det sædvanlige?” og manden svarer, “Næh, i dag tror jeg faktisk jeg
    vil prøve en T-bone steak, med bagt kartoffel, salat og en lille fadøl”.
    Ekspedienten ser på strudsen, der blot nikker og si’r “Det samme her”.

    Da ekspedienten vender tilbage med maden, lyder regningen denne gang på
    198,50. Da manden også denne gang kan trække præcis det ønskede beløb op af
    lommen, kan ekspedienten ikke dy sig: -“Hvordan i alverden bærer du dig ad
    med det? -Altså; altid at hale præcis det rigtige beløb op af lommen – uden
    at kigge?”

    “Joh,” siger manden “for nogle år siden skulle jeg rydde op på loftet og
    fandt en gammel lampe, som jeg lige ville pudse støvet af. Og så viste der
    sig en lampeånd, der gav mig to ønsker og mit første ønske var så, at jeg
    altid ville have penge nok i lommen, hvis jeg skulle betale for noget.”

    “Genialt,” udbrød ekspedienten “-de fleste ville ønske sig et kæmpebeløb,
    men du vil altid være lige så rig, som du har behov for!”

    “Lige akkurat – lige meget om jeg skal ned efter en liter mælk eller vil
    købe en Rolls, så har pengene passet hver gang.”, siger manden.

    “Øhm..,” siger ekspedienten så, “..men hvad med strudsen??”

    Manden rødmer lidt, sukker, men svarer så alligevel:

    “Mit andet ønske var en livsledsager med lange ben, store mørke øjne og en
    god stor røv, som altid var enig med mig, og ikke var klogere end mig selv.”

  3. Conny siger:

    Jamen det er da også sådan, et bistade skal se ud – af træ 🙂 Tror, min morfars bihuse havde noget stenuldsfnuller som isolering, men det er også mange år siden…

  4. Jannie Holm - Petersen siger:

    Ja lidt skal der altid gøres.jeg har lige været ude og rense dronning bibi’s trugstade for dronning bibi d.første er død.i morgen kommer er lille ny bifamilie.længe leve dronning bibi d.anden.

  5. Pia Eriksen siger:

    Ser godt ud. – Jeg fik mine første to bi-familier i fredags.

Der er lukket for kommentarer.