Stadig ingen lam

DSC_55480001

Der er morgendug i fårefolden.

Men det er også, det mest spændende der sker.

Tro mig – jeg kommer lige derude fra.

DSC_55280001

Ingen spæde mæhlyde.

Ingen små tætte uldkroppe.

Ingen usikre krumspring og ingen øget nuttethedsfaktor.

Alt er ved det gamle.

DSC_55440001

Gamle får der bræger krævende, hver gang de ser én.

Så man lister den anden vej rundt om stuehuset og løber det sidste ubeskyttede stykke vej hen til drivhuset.

Hurtigere end ens egen skygge.

DSC_55240001

For hvem kan stå for et får, der kalder på håndplukket græs.

Og håndspålæggelse.

God påske til dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Stadig ingen lam

  1. Den der venter på noget godt , venter aldrig forgæves.

  2. Finn Birkholm-Clausen siger:

    Med boltpistolen omme på ryggen

  3. Marianne M. siger:

    Og i lige måde til jer langt derude på landet .

  4. camillemilk siger:

    Så smukke billeder du har fået taget der 🙂

    Kh Camille.

Der er lukket for kommentarer.