Dansk industrilandbrug har fået sin egen regering – vi andre mangler én

b000174

I går var en dyster dag for Danmarks natur.

Eller mangel på samme.

Ser du – i går blev der indgået en aftale mellem regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, som med ét håndkantslag halverede sårbare vandnære arealer fra 50.000 til 25.000 hektar.

Samtidig slog man dermed fast, at natur er et definitionsspørgsmål, og mennesket definerer.

EU vedtog i 2000 et vandrammedirektiv. Direktivet har som mål, at alt vand skal være i god tilstand i år 2015 – sidste udkald snart… Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet handlingsplan for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet.

Siden sommeren 2011 har det som en del af handlingsplanen været forbudt at gødske, sprøjte, dyrke eller foretage anden jordbearbejdning i et område på 10 meter fra vandløb og søer også kaldet randzonearealet.

Landmænd med jord i randzoneområder har kunnet søge kompensation for de manglende dyrkningsmuligheder, men loven har ikke desto mindre udløst voldsom utilfredshed og vi-vil-ikke-gøre-som-der-bliver-sagt-demonstrationer – sidstnævnte i form af pressedækkede landmænd som åbenlyst har brudt loven.

Uden synderlige konsekvenser hidtil.

Men nu falder hammeren – regeringen har besluttet at gøre livet mere indtægtsgivende for landmænd med jord i randzoner, og som tidligere nævnt halveret hindringerne.

Fødevareministeriets side kan man – indtil videre ihvertfald – læse følgende :

“Randzonerne er til for at beskytte vores miljø og natur. Det er det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel, vi kender lige nu, til at begrænse at kvælstof, fosfor og sprøjtegifte ender i vores vandmiljø. Samtidig giver vi danskerne natur at færdes i.
Randzoneloven ophæves eller udskydes ikke. Danmark er forpligtet til at reducere kvælstofudledningen væsentligt inden 2015, hvis vi skal leve op til EU’s vandrammedirektiv. Det er derfor nødvendigt at handle nu.”

Landbrugsminister Dan Jørgensen siger følgende efter gårsdagens lovændring:

“Landbruget skal have så smidige arbejdsvilkår som muligt. Det har jeg sagt fra den dag, jeg satte mig i ministerstolen, og derfor nytter det ikke at have en administrativ klods om benet, som dele af randzoneloven har været. Vi må selvfølgelig aldrig gå på kompromis med miljøindsatsen, og derfor er regeringens miljømål de samme, som de hele tiden har været.”

Og den anden landbrugsminister Kirsten Brosbøl udtaler i samme forbindelse:

“Jeg er tilfreds med, at vi nu gør miljøreguleringen af fødevarevirksomheder og landbrug mere moderne og effektiv. Aftalen åbner for, at vi regulerer landbruget ud fra, hvor meget de påvirker miljøet i stedet for ud fra antallet af dyr. Virksomheder og landmænd skal fortsat leve op til skrappe miljøkrav, men de slipper for en masse bøvl.”

Der er ingen tvivl om, at loven har været besværlig at administrere. Dels fordi det er mandskabstungt at trave riget rundt for at kontrollere vandlinjer, og dels fordi uanede ressourcer er gået til diskussioner om kvælstofudvaskning, kompensationer og bleskift på de deltagende parter.

Ser man helt overordnet på det – og det er sådan, kloden gør – er det en bedring af tingenes tilstand at mindske sprøjtegifte, gylle og kunstgødning helt op ad vand.

Ser man helt underordnet på det – og det er sådan, Lone Landmand gør – skal ingen kompenseres for at holde op med at forurene – tværtimod, der burde være en tårnhøj afgift på sprøjtegifte, kunstgødning og husdyrmedicin således at de faktiske omkostninger for naturen blev afspejlet korrekt i fødevarepriserne.

Venneaftaler, studehandler, lobbyistnumre og kompensationer har gjort dette land til en bananrepublik uden frugterne men med tronarving.

b000126

Dansk industrilandbrug har fået sin egen regering – vi andre mangler én
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Dansk industrilandbrug har fået sin egen regering – vi andre mangler én

  1. Jens P.N. siger:

    Tja… hvad skal man sige?
    Vi har 2 lejre i denne debat og -som jeg ser det- absolut ingen dialog og fornuftige ræsonnementer.

    Jeg er opvokset på en lille bondegård ved Kongeåen nord for Ribe. Min far udvidede stalden i 1973 til 40 køer + lidt grise. Dermed fik han egnens største kostald. For 13 år siden som 68 årig solgte han køerne og det meste af jorden. Da var hans kostald for længst den mindste på egnen.

    Min far og mor er nu 81 år gamle og bor stadigvæk på gården. De har 3 små marker ned til Kongeåen og sidste år hjalp jeg dem med at forstå og udfylde formularerne omkring deres “nye
    randzoner” Da jeg kunne bistå med at tyde de mange offentlige dokumenter med kancellisprog og desuden bidrage med mine beskedne IT-kundskaber, ja så lykkedes det at holde omkostningerne nede på 2000 kr. til opmåling af randzonerne. Opmålingen viste at min far’s randzoner skulle være på 6,93 m. i stedet for de vedtagne 10 m. ! Fordi hans små marker “løb imod” en såkaldt 5% regel?

    Efter hvad vi har kunnet finde ud af, skulle mine forældre så modtage 1200 kr. for at afstå dyrkningsretten til den jord min oldefar erhvervede i 1898. Det har så vist sig og være “Mikey Mouse penge” da de aldrig er blevet udbetalt…..

    Her er så min pointe : det danske samfund har nu brugt et 3 cifret millionbeløb i 2013 på “projekt randzone” og her først i 2014 har man annulleret aftalen og vil nu halvere arealet. Det vil så helt banalt medføre at alle pengene stort set er spildt ( hvor meget bedre natur og miljø har vi fået på 1 år? ) Og vi kan nu starte forfra på vores opmålinger og bureaukrati. Igen igen kommer vi til at bruge en hel masse penge på et nu ret diffust projekt? Hvornår laver politikerne det om igen? Til efteråret måske hvem ved???

    Tilbage til starten. Der er absolut ingen dialog mellem store dele af landbruget (som føler sig trådt under fode) og for eksempel Dansk Naturfredningsforening som under E.M.B.L. konsekvent vælger den konfrontatoriske tilgang til alle natur-spørgsmål. Jeg har flere gange skrevet til formanden for DN, men får aldrig svar på saglige argumenter. I mellemtiden bruger vi millioner af penge i dette land på inkompetence og 0,0 resultater alt sammen foranlediget af de “snakkende piedestal klasser”

    Angående det politiske system er det vel tæt på, at være ligegyldigt i de fleste sager inklusive natur spørgsmål hvem som har magten? Dog er jeg da glad for, at jeg ikke har stemt vores nuværende regering til magten. Selvom jeg traditionelt er af borgerlig observans har jeg dog aldrig været så “mørkeblå” som vi ser den nuværende regering agere!

  2. Gitte siger:

    Tak Lone…du skriver det bare, så alle burde forstå. Fatter ikke det er så svært. Henning Nielsen…du er også god med ord ;o)
    Jeg deler jeres ord.

  3. Susse Mogensen siger:

    Har talt med min store havetudse idag. Den er ikke glad! Har lovet kompensation i form af tre smukke, blanke regnorm og en date med den smukke tudse på fotoet!

  4. Martin siger:

    Uha hvor er det kompliceret, men som entusiastisk lystfisker og stor fan af Lone og Sørens blog, så bekræftes nødvendigheden af at værne om miljøet blot endnu engang. Jeg tænker, at vi som almindelige forbrugere igen og igen skal huske at frekventere denne blog. Den bekræfter, at der stadig findes bæredygtige måder at få mad på bordet. Tak for det 😉

  5. Henning Nielsen siger:

    Sagen udstiller regeringen i fuld flor. Målet er vækst uden nogen tanke for konsekvenserne og uden nogle svar på de udfordringer, som vi står overfor. Industrialsieringen af landbrugsproduktionen og kapløbet om at bruge los af jordens resourcer uden at skele til konsekvenserne. Skal vi fortsætte med vækst målt i kroner og øre, eller skal vi sætte en dagsorden for en bæredygtig udvikling. Bæredygtig er snart så gennemhullet og bruges af gud og hver mand. Tænk hvis vi indrettede et samfund, hvor det ikke var nødvendigt at regulere for at vi ødelægger naturen. 40 pct. af landbrugsarealet besættes af svineproduktionen, med de store konsekvenser det får for rent vand, biodiversitet m.m. Naturen er ligeglad med argumentet om, at vi sprøjter kun lidt. Den gift vi hælder ud, forbliver i kredsløbet på den blå planet.og ingen af de nuværende politikere kommer til at stå til ansvar for deres beslutninger, men trist er det at se socialdemokraterne falder på halen for selv at opnå fordele.

  6. Annie Hansen siger:

    Hørt

  7. Helle siger:

    Nu vil jeg gå ud og kigge på mine blomstrende blommegrene, jeg magter næsten ikke længere at skulle tage stilling til denne regerings landbrugs- og “miljø”tiltag – men billederne af tudsen er rigtigt rigtigt flotte. Dem kan jeg så istedet glæde mig over.

  8. Susanne Brandt siger:

    Tak Lone, for de som altid velvalgte ord. Var ved at koge over i går med netop disse tanker du så fint har nedskrevet her. Det er intet mindre end ufatteligt … skræmmende!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s