Måske får han ret

DSC_35310001

Som du måske husker – hvis du husker længere tid tilbage end jeg – var der marked i Aarhus i går.

Det første af sin slags i byen som udelukkende havde økologiske varer.

Og folk kan ligeså godt vænne sig til, at det er sådan, det bliver – sagde grønthandleren ved siden af.

DSC_34980001

Måske får han ret. Med tiden.

Når menneskeheden bliver klogere og holder op med at hælde gift ud over jord og planter.

Når overlevelse bliver vigtigere end udnyttelse.

DSC_35130001

Hvor om alting er, havde Sørøveren og jeg slæbt diverse udstyrsstykker samt vine, saftflasker og marmelade med nordpå.

Alt hvad vi havde af hjemmelavede sager.

Det hele foregik på Godsbanen – i samme åndedrag som det store forårsmarked med kunst fra værkstederne, og det var en m-y-r-e-t-u-e af mennesker.

Imponerende velbesøgt og med en dejlig stemning spredt af glade besøgende, imødekommende folk fra stedet og duften af mad.

Aarhus kommune har virkelig noget helt særligt i det hus – noget alle har brug for.

Dagen igennem havde vi travlt med at uddele smagsprøver, og det var interessant.

DSC_35190001

Ser du, det var første gang, vi havde gårdens nye flagskib – den mousserende æblevin fremstillet efter champagnemetoden – ude blandt et større publikum.

Ét er, hvad man selv begejstres over, noget helt andet er, hvad andre synes.

Det sidste er det vigtigste, med mindre man kan drikke hele produktionen selv.

Og det kan vi ikke.

Så glæden over andres glæde ved vinen var stor.

DSC_35290001

Thorvalds Torv er et marked, som er kommet for at blive. Frekvensen ligger ikke helt fast, for det er en stor fordel for alle, at det falder sammen med andre arrangementer på Godsbanen.

Snart åbner Sørøveren og jeg for vinsalg her fra gården, og så kan vi ikke tage afsted i weekenderne, men i ydersæsonerne er der muligheder.

DSC_35140001

Der er al grund til at holde fast i det økologiske madmarked.

Måske kan folk ligeså godt vænne sig til den slags
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

11 svar til Måske får han ret

  1. Anne Jønsson siger:

    YES 🙂

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Håber I fik solgt noget – også. Var selv til Fuglemarked. Og selv om der var hjemmesmurte håndmadder og hjemmebagt kage- så var der også de der pølser fra Danish Crown- Dansk Landbrugs Flagskib – jo mere man ser af den slags jo større bliver ens trang til rigtig mad. Det I står for Lone og Søren.

  3. hybenoghavtorn siger:

    Jeg havde lokket min kæreste med på markedet et par timer, inden jeg skulle ind og stå i Kakaobaren på institut for (x), og mens vi gik rundt i den rå hal og prøvesmagte, sagde han pludselig “Hov, er det ikke dem fra den der blog, du læser? Du ved, bloggen med holdningerne”. Og ganske rigtigt, der stod i. 🙂

  4. Hej Lone!
    Jeg købte noget blåbærsyltetøj og noget andet “tøj” af dig i går,og vil bare sige,at det smagte superdejligt(sammen med pandekager og is)!

  5. Jannie siger:

    Jeg håber du /han får ret i at vi ligeså godt kan vænne os til udelukkende at kunne købe økologiske varer… 🙂

  6. Hanne siger:

    … og en flaske af jeres kirsebærsaft kom med mig hjem i går – den er forrygende 🙂

  7. salling48 siger:

    38 % – nej da, 100 % glæde over jeres succes..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s