Nyt fra soveværelset

DSC_33570001

Meget i denne verden handler om eksponering.

Det ved enhver.

Om afsløringer, selvudleveringer og promoveringer.

Om at sælge ud for at få noget ind.

Kampen om mediebilledet er benhård og overgår ganske Darwins konklusioner.

Her langt ude på landet vil man ikke stå tilbage for noget.

Så i dag kaster denne side sig ud i at vise de sidste nye fotos fra soveværelset.

DSC_33190001

Lokalet med vækst, lys og liv.

Det ene plantebord rummer urtepotter med frø af forskellige sorter af tomater, chili, peberfrugter, auberginer, bladselleri, fennikel, artiskokker, persille – bred og krøllet, brøndkarse, fransk syre, porrer, et udvalg af krydderurter, forskellige løg og blomster.

Plus det løse.

DSC_33230001

Lige nu fylder planterne ikke alverden, men dag for dag øges de i antal og størrelse.

I iltforbrug og respiratorisk formåen.

Nu er der jo ingen, som har sagt, at mennesket har krav på al ilt, og løsningen er at åbne de mange vinduer og på den måde sikre sig, at både Sørøveren og landmanden trækker vejret regelmæssigt ud på morgentimerne.

Sammen med planterne.

DSC_33280001

Det andet plantebord var tomt i går ved middagstid, men i skrivende stund næsten fyldt.

I de nye potter er der sået alverdens kålplanter, flere tomatfrø, agurker, lathyrus, flere peberfrugter, flere chili, flere artiskokker, majs og andre ting, som fortrænges af glemslens uendelige mørke.

Snart vil spirerne også her dukke op.

DSC_33490001

En klippehænger, som nok skal øge spændingen til næste gang, der vises nyt fra soveværelset.

Bliv på kanalen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

7 svar til Nyt fra soveværelset

  1. Pingback: Midt i et porrevakuum | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Nu flytter de hjemmefra | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Tine siger:

    Wow, sikke et stort soveværelse. Måske jeg skulle give spirerne min seng og sove når de er klar til udplantning 🙂
    Sikke et stort arbejde I har gjort. Glæder mig til at se resultatet 🙂

  4. Hella Barcos siger:

    Hej. Jeg elsker den måde hvorpå du starter…..” Nyt fra soveværelset” haha, så regner man ikke lige med at alle dine planter får deres spæde start i jeres soveværelse. Men man må jo gøre “det” hvor der er plads…hehe. Ser spændende ud! Fik selv sået Vidunderblomster, Tallerkensmækkere, Koreander, Lathyrus og Allium Christophii. De fleste af mine to forskellige sorter af tomater er kommet op, venter stadig spændt på 4 snackpeber frø, der lader vente på sig! Jeg fik forresten bagt evulotions kagen og coffee cake – de er bare blevet super duper!!!!!

  5. finn birkholm-clausen siger:

    Stay tuned.

  6. Johnny Holm Jorsal siger:

    Det var sku da sjovt som det ligner flere af mine rum, jeg fik plantet 1200 små træer og buske i haven hen på efteråret, og nu har jeg så små jiffy potter til at stå overalt i huset med frø fra Hosta og Iris, man skal vel have lavet noget bunddække. Der ud over står der selvfølgelig Chilli, tomat, peber agurker melon, solsikker, krydderurter der nok alt sammen er pænt for langt henne. Lige nu kan jeg faktisk slet ikke overskue hvor det hele skal stå henne når det nu skal i potter.

  7. Henriette siger:

    Som det altsammen dog straekker og vender sig mod solen og lyset 🙂

Der er lukket for kommentarer.