Det kan godt være, at Dan er begejstret

DSC_24200001

Men det er hverken grisene eller jeg.

I forgårs havde fødevareministeren iscenesat et såkaldt “Svinetopmøde”, og resultatet var en såkaldt historisk aftale.

Svinetopmøde er ikke helt forkert – de inviterede var Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Venner, Landbrug & Fødevarer med 2 deltagere, Videncenter for svineproduktion, Dansk dyrlægeforening, Coop, Samvirkende købmænd, Dansk Supermarked, Forbrugerrådet, Danske slagtermestre foruden Dan Jørgensen selvfølgelig.

Og et tv-medie til at dække den epokegørende aftale med præsidentpult til underskriftindsamlingen, blitzlys, smilende deltagere og bannerreklamer for ministeriet i baggrunden.

Det er – set herfra – nøje udvalgte mennesker, som kunne formodes at nå til en form for enighed. En ministeriel succesoplevelse med andre ord.

På deltagerlisten mangler de helt store aktører i dansk svineproduktion – Danske Svineproducenter og Bæredygtigt Landbrug. Den frække pige i klassen Anima er så til gengæld ikke repræsenteret på vi-kæmper-for-dyrene-og-ikke-pengene-siden.

Ingen ved reelt, hvor mange svineproducenter, eller landmænd i det hele taget, foreningen Landbrug og Fødevarer repræsenterer – de hemmeligholder baggrunden for deres lobbyvirksomhed, men fremstår stærkt politisk.

Hvor om alting er, skaber den rigtige sammensætning af holdet et bedre udgangspunkt for noget at fejre.

Og hvad fejrede Dan så i forgårs, hvori bestod den historiske aftale?

Den omhandler 7 punkter:

1. Større overlevelse blandt smågrise:
Landbruget arbejder hen imod, at overlevelsesraten for smågrise er hævet med én gris pr. kuld i 2020. En fælles indsats starter nu.

Er der noget, man altid har arbejdet for i dansk industriel svineproduktion er det højere grad af overlevelse sammen med større kuld. Sidstnævnte spænder selvsagt ben for førstnævnte, for når en so’s gener byder hende at føde alt for mange grise i forhold til hendes moderevner, vil en del dø som følge af vægttab, diarré og medfødt skrøbelighed. Uanset hvor megen hokus pokus man udfører med ammesøer, kuldudjævnning m.m.

Men at erklære punkt 1. som en aftale, hvor indsatsen starter nu, er noget vås. Indsatsen for øget overlevelse har hele tiden haft topprioritet – det er den vigtigste parameter for en svineproducent.

2. På sigt skal alle søer gå fri:
Landbruget har som målsætning, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå fri i farestalden i 2020. En fælles indsats starter nu.

Selv tilbage i midt-halvfemserne var der udviklet farestier til løsgående diegivende søer. De kræver bare mere plads end den traditionelle sti med jernramme omkring soen, og plads koster penge. En målsætning derimod koster ingenting.

3. Stop for kastration af smågrise:
Landbruget har som målsætning, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018. En fælles indsats starter nu.

Kastration gør ondt på grisene – også med bedøvelse. Uanset at nogle svineproducenter hævder, at det er højdeskræk, som får grisene til at skrige i desperation.

I 2009 pålagde Justitsministeriet svineproducenterne at have afviklet al kastration inden udgangen af 2014.I 2013 meldte svineproducenterne, at målsætningen ikke kunne nås før år 2018 – samme årstal som i den nye historiske aftale… og samme årstal hvor en EU-deklaration vil sætte en stopper for festlighederne.

Et forbud fra ministeriel side, ville have betydet noget – også at det blev slut med kastration som underholdning til polterabends og som selvudvikling. En målsætning er som en varmluftballon – højtflyvende og ligegyldig når den er ude af syne.

4. Nedbringelse af antallet af halekuperede smågrise:
Andelen af halekuperede smågrise skal nedbringes markant. En fælles indsats starter nu.

Æh hmm, det er ulovligt at skære halen af grisene. Det har været ulovligt i 10 år – også på EU-niveau. Stort set alle grise halekuperes i den industrielle svineproduktion. Alle andre lovovertrædelser straffes i dette samfund – med bøde eller fængsel. Her tilbyder ministeren de kriminelle en fælles indsats. Hvad med en islagkage, et terapiforløb eller et logebroderskab?

5. En styrket indsats mod mavesår hos søer og slagtesvin:
Forekomsten af mavesår reduceres gennem bl.a. styrket sundhedskontrol. En fælles indsats starter nu.

Over halvdelen af de danske søer har mavesår og omtrent en tredjedel af slagtesvinene lider af de samme smerter. Løsningen er enkel – dyrene skal have et grovere og mere alsidigt foder. Det koster penge, både i indkøb og i form af lavere tilvækst. Så forekomsten af mavesår reduceres ikke ved, at dyrene får et overblik mere ved dyrlægebesøget – det er en tom og billig gestus.

6. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet:
Fokus på staldindretning der tilgodeser dyrevelfærd.

Månegris projektet finansieres af den danske befolkning og er et resultat af den triste politiske beslutning om at satse yderligere på industriel svineproduktion. Det er sandt, at ændret staldindretning kan øge dyrenes velfærd, men ingen staldindretning kan give vilkår, som sikrer, at grisenes naturlige adfærd tilgodeses, og det er den vej, vi skal – helt væk fra de beklagelige forhold indendørs. Månegris-projektet er en regulær glidebane der ender i muddergrøften.

Desuden er punktet ikke nyt men blot taget fra den tidligere fødevareministers skrivebord.

7. Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd:
Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information om og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd. En fælles indsats starter nu.

Tja, punkt 7 er måske et fremskridt, men ikke hvis det er tænkt som muligheden for at klemme de halvhjertede “Giv-mig-et-smart-gårdnavn”-produkter ind i kølediskene. Dem der får nogle ekstra kvadratcentimeter til at lyde af noget stort, dem med en tegning af en glad gris.

Er det så en banebrydende og ambitiøs aftale, der er kommet ud af topmødet – en aftale man kan være begejstret for?

Det er klart bedre, at nogen bliver mindet om, at de er bagud på point og skal stramme op – helt op til at overholde det allerede aftalte og lovens krav.

Men det er en skuffelse, at en lovet gennemgribende forbedring ikke bliver til mere end ovenstående.

Så grisene og jeg er ikke begejstrede.

Det er Dan Jørgensen, og du kan se og høre hvorfor i dette klip fra TV-avisen:

http://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen/tv-avisen-1100#!/

Indslaget kan ses 10.26 inde i programmet.

Alt godt til de, der ikke har det
Lone

Herfra overlades ordene til Sørøveren, der stadig fægter med sværdet over nederdrægtighederne:

Hvis man nu ikke kan lukke munden på dem, så kan man altid miskreditere dem.

Man skulle tro, at vi her snakker om Bæredygtigt Landbrug, der ofte bruger deres spalteplads til at miskreditere andre og fred med det, man forventer det nærmest.

Men når det nu er vores fødevareminister, der tager dette cheap shot i brug, så sidder man undrende tilbage.

I forgårs tonede ministeren frem med en “historisk” svinepakke. Ja, det kalder han den selv. Meget af indholdet er nu ikke ret nyt, men det er en anden historie. Smilet på ministerens ansigt tydede på, at han var godt tilfreds. Om det virkelig er tilfældet, er jeg noget i tvivl om. Men det gør det jo ikke bedre, at man kort efter møder udsagn, der stiller spørgsmål ved effekten af de historiske aftaler.

Mickey Gjerris har på det seneste haft mere skærmtid end ministeren, og Mickey er kritisk. Kritisk er måske ikke det rigtige ord, Mickey er medlem af Etiske Råd, der efter min opfattelse har som fornemste opgave at sprede eftertanke. Det må man sige, at han gør helt fantastisk. Kan man være bekendt at behandle dyr på den måde, det gøres i det industrielle landbrug? Mickey mener, at det er tid til, at vi som samfund tager stillig til spørgsmålet i stedet for at lade det være op til manden foran køledisken, der desværre ofte meget menneskeligt ikke tror, han har et valg, når nu prisforskellen tages i betragtning.

Medierne elsker Mickey, fordi han adresserer problemerne fra neutral grund og uden at snakke ned til nogen, uden at pege fingre, sætter fingeren på problematikken.

Men Mickey har en last, en svaghed, en lille ting der gør ham hamrende utroværdig. Han er vegetar. Og alle ved, at den slags elsker dyr og til enhver tid prøver at hverve nye disciple i den utroværdige trosretning. Hvis du mærker ironien komme krybende, så tager du ikke helt fejl. Det ændrer intet ved Mickeys troværdighed.

Alligevel vælger Dan Jørgensen i tv-avisen – efter at have hørt en tvivlende røst fra Mickey – at sparke ham i røven med utroværdighedens kluntede fod: Mickey Gjerris er vegetar og har skrevet en bog om, hvordan han synes, at alle skal holde op med at spise kød.

Det sidste er direkte løgn – Mickey var sammen med tre kollegaer redaktører på bogen “Kød – en antologi” fra 2012. Der indgår et kapitel skrevet med Rune Klingenberg og Klemens Kappel, hvori der gennemgås en række argumenter for at spise kød og deres uholdbarhed vises. Bogen handler altså ikke om, at alle skal blive veganere, og Mickey har kun skrevet lidt af den.
At manden er vegetar er sagen fuldstændigt uvedkommende, og alligevel synker Dan til det retoriske niveau, som kun er en fornærmet teenager værdigt. Og for at slå fast med syvtommer søm at den forkælede unge er forurettet, så gentager Dan sig selv senere i interviewet.

Dan står allerede på karmaklovnens liste, men med denne, ja lad os bare kalde det svinestreg, har han taget et kvantespring opad og er nu med på det-kan-man-sgu-ikke-være-bekendt-listen.

DSC_24180001

Herfra skal lyde en tak til Mickey Gjerris for at tilføre debatten eftertanke!

Søren Sørøver – far er ikke skuffet, far er vred

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

18 svar til Det kan godt være, at Dan er begejstret

  1. Pingback: Vi finder os ikke i svinsk reklame – Vi skriver til ombudsmanden en af dagene! | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Dagensfix.dk 18.03.14 – Ulighed. Astronomi ahhhhh. Maher om religion oma. | dagensfix.dk

  3. kresten siger:

    Vi lever i nok verdens dyreste land at producere landbrugsvarer i,hvis landbruget også skal pålægget endnu dyre måde at producere grise på ,flytter produktion til udlandet . Det få den ikke bedre af ,,,grisen ,,,

  4. Mirja Holm Thomsen siger:

    Dine teorier og konklusioner jeg fuldstændig enig i. Og jeg bliver kvalm ved denne “historiske aftale” og selv-ophøjelse som Dan Jørgensen ligger for dagen.

    Jeg har dog et par præciseringer:

    1. Det var ikke Dyrenes Venner som var inviteret, men derimod DOSU, som Peter Mollerup også er formand for – Anima er en del af DOSU. Ifm. nedenstående punkt blev jeg ringer op af Dan Jørgensens sekretariats chef, som fortalte at det kun var DOSU og DB der var inviteret. Belejligt. Hvorfor Dan så efterfølgende siger Dyrenes Venner i stedet for DOSU kan man undre sig over…

    2. Klassens sorte får, som KUN kæmper for dyrene, nemlig Dyreværnsorganisationen OASA, var ikke inviteret og måtte heller ikke deltage. OASA fik følgende afslag:

    Hej Mirja

    Da det er et Topmøde er det også kun toppen af organisationer som er inviteret og ikke de små denne gang.

    Med venlig hilsen

    Henriette L. Hallengren
    Overassistent, Minister- og Ledelsessekretariatet, departementschefens forkontor

  5. Anne Campbell siger:

    Super trist historie. Hvor er det dog frustrerende at være vidne til. Man er magtesløs. Der dør 25.000!!! smågrise om dagen!!! Det skal ned med 6.000 pr. dag inden år 2020. Skal vi grine hysterisk eller græde? Dog vil jeg stadig hellere have Dan end nogen anden som fødevareminister, for han har FOKUS på dyrevelfærd/dyremishandling – og det er mere end nogen anden har haft. Og det gør trods alt, at der bliver diskuteret mundtligt og skriftligt (som her) omkring emnet. Jeg er enig i, at artiklen skal i medierne. Og enig i, at J.P. er en god mulighed. Derudover har Ekstra Bladet faktisk skrevet flere artikler om dyremishandling inden for de seneste måneder. Måske er det en mulighed. Jeg tror, medierne er interesserede, FORDI denne sag gør fødevareministeren og de nævnte ‘samarbejdspartnere’ til grin – og det kan medierne jo godt lide 🙂 Send den af sted – og bed om at få besked på, om den bringes i det givne medie – da I ellers vil prøve andre medier.

  6. Helle siger:

    Man får altså lyst til at sidde og dunke panden ned i bordkanten. Det virker nærmest umuligt at få noget ændret på disse forhold. Hvor der er en vilje, er der en vej. Her virker det som om, at der ikke er nogen vilje – jeg bliver altid dårlig af at se de arme dyr blive kastreret uden bedøvelse, man kunne jo også lade være, som man gør i England, eller Schweiz, hvor det er forbudt, eller Holland hvor alle grise til indenlands salg ikke kastreres. Kan vi være det bekendt? Gu’ kan vi ej.

  7. finn birkholm-clausen siger:

    I har bare så meget ret. Men da Dan lagde sin muntre lille håndbårne gris på FB. Så publede julikum. Det er så ynkeligt , at det er løgn. Hvordan kan Dyrenes Beskyttelse dog sidde med til en sådan Hysterisk aftale. Ut desint vires tamen est laudanta voluntas. Men måske: ” Om kræfterne svigter , bør viljen dog roses”. Den hysteriske svineaftale legitimerer jo bare de ulovligheder svineproduktionen har kørt på de seneste 15 år. Velbekomme

  8. Lone Landmand siger:

    Det er meget opmuntrende, at I synes, teksten skal spredes i andre medier – det er bare så vanskeligt at få en kronik antaget, ikke mindst fordi den skal være på cirka 2200 ord, og der er jo ingen grund til at spilde folks tid med yderligere 700 ord, når de første 1500 rummer budskabet.
    Måske er det nemmere at få mindre debatindlæg publiceret, men der er heller ikke mange læsere til dem.

    Efterhånden tror jeg mere på spredning af budskaber via de sociale medier som Facebook, Twitter m.fl. og fra menneske til menneske. Der er ingen filtre i form af bestyrelser, lobbyister, partipolitiske interesser og pengepres.

    Derfor betyder det uendelig meget, hvis du, som læser, deler indlægget i dine kredse. Vi gør det her nedefra. Selv.

    Men har du en god idé til et imødekommende medie, er vi altid klar til at gøre noget ved sagen – bare sig til!

    • Baldur siger:

      Fagre elektroniske verden gør det også nemt at indsende det til de landsdækkende medier, og selvom det er svært, er der jo ingen grund til at give op på forhånd. Prøv landmændenes foretrukne avis Jyllands-posten. De kan ikke undskylde sig med, at debatten ikke er relevant for deres læsere, tvært imod.

  9. Det her fortjener at komme bredere ud.

  10. Anne Jønsson siger:

    Kære Lone og Søren – Jeg tilslutter mig Baldur og håber, denne kronik bliver publiseret alle de steder, vi overhovedet kan komme i tanke om…
    Hvad med, at sende den som et personligt brev til alle politikere på Borgen? 🙂

  11. Sara Kondrup siger:

    En meget præcis vurdering, som jeg er helt enig i. Tak for det! Jeg vil dele indlægget vidt og bredt, men synes, som @Baldur, at I skulle sende det ind som kronik. Bedste hilsner Sara

  12. Marianne M siger:

    Tak for endnu et præcist og velformuleret indlæg. Her gør det indtryk (og en forskel), – man bliver klogere hver gang! Og det er vist nødvendigt, hvis noget så grumt skal forandres .

  13. Christine siger:

    Vred?!?!! Det dækker slet ikke. Jeg kan næsten ikke trække vejret af desperation!
    Hvordan er det muligt at de kan tro at de kan narre os? Narrer de sig selv? Hvordan kan de overhovedet holde sig selv ud…
    Hele det topmøde og den historiske aftale er sgu’ da en parodi!!
    Lad os bare pille et enkelt af punkterne fra hinanden:

    “2. På sigt skal alle søer gå fri:
    Landbruget har som målsætning, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå fri i farestalden i 2020. En fælles indsats starter nu.”

    Hvordan kan de i den grad lyve og fordreje? ”På sigt skal alle søer gå fri”, og i næste linje er det så kun 10% af søerne der skal det, og først i 2020, altså om 6 år. Betyder det at der skal gå 600 år? Før alle søer går fri. På sigt.
    Jeg græder indeni.

    • Frank Wille siger:

      Sådan føler jeg også! det er en ynkelig afledningsnarresut. jeg er nødt til at tage ud og finde en klat natur og forsøge at få dette idioti lidt på afstand.

  14. Baldur siger:

    Håber sådan I sender dette fine indlæg ind som kronik til alle landets aviser?

Der er lukket for kommentarer.